genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE udøver under stuegangen, og det er ikke dét Brandes siger i sin tale. Men Brandes siger derimod, at sygeplejersken praktisk skal lære sig at være lydhør overfor lægen om de syge, og at hun praktisk skal lære sig at modtage ordre fra lægen. Sygeplejerskens uddannelse er altså ifølge Brandes nok en praktisk oplæring, og i den mening en mesterlære, men altså ikke en mesterlære hvad angår, hvad lægen skal lære fra sig om sygepasning, lære fra sig om sit arbejde, patientens sygdom og den medicinske behandling heraf. Brandes synes (i 1880), at man skal benævne den erhvervsgruppe Sygeplejerinder: “Min Kollega og Ven, praktiserende Læge Trautner i Bogense, har i Sommer bragt Spørgsmaalet frem paa Lægemødet i Svendborg; han foreslog, at stræbe hen til, at der rundt om i Landet ansattes Sygeplejerinder (en Benævnelse, jeg foretrækker for det lidet velklingende “Sygeplejersker”)” 324 . Erhvervsgruppen har altså ikke fået sit “endelige” navn sygeplejerske på dette tidspunkt, når Brandes kan udtale sig om, at han foretrækker det ene navn frem for det andet. I samme år omtaltes erhvervsgruppen fx. i en lærebog skrevet af en læge som sygeplejerske: “Den Gerning, som Sygeplejersken har paataget sig” 325 . Som beskrevet var det Københavns hospitalsborgmester Carl Emil Fenger, der selv var læge, der i 1875 opfordrede Lægerådet ved Kommunehospitalet til at udarbejde forslaget til en omorganisering af sygeplejen på hospitalet. Herom skrives der bl.a. i Ugeskrift for læger i 1875: “Hensigten med forslaget er ikke alene at bevirke en omhyggeligere, nøjagtigere og kyndigere Udførelse af Alt, hvad der vedrører Sygeplejen paa Hospitalet, men ogsaa, saa vidt muligt, at give denne en forandret Karakter, idet den betroes til Kvinder, som særligt have sig helliget til dette Kald, og som baade ved almindelig Dannelse og ved en speciel Fagdannelse have forberedt sig dertil. Man vil navnlig stræbe at opnaa dels en større Opmærksomhed for og et kyndigere Blik paa den Syges Tilstand mellem de Tider, da han tilses af Lægen, og en større Paalidelighed i de Referater, som denne erholder om, hvad der er passeret med den Syge i Mellemtiden, dels en mere fuldkommen Udførelse af alle til den egentlige Sygepleje hørende Gjerninger, dels endelig en ædlere grundtone i Forholdet mellem den Syge og dem, der pleje ham. Den Syge bør erholde Indtrykket af, at Sygeplejens intet andet Formaal have end at bidrage, hvad de formaa, til hans Helbredelse og Bedring, og han bør erfare, at de i Virkeligheden formaa noget Betydeligt hertil” (min understregning) 326 . Erhvervet skal ifølge dette referat udøves som lægens assistance. Og det er en ny funktion, for det første en ny funktion, plejemødrenes overordnede tilsyn og ledelse, og for det andet en underordnet funktion, assistenterne. Der skal altså opfindes en ny gruppe, hierarkisk inddelt i to grupper inden for sin “egen” gruppe. Og det er ikke den samme funktion eller rolle, som de medicinske kandidater havde. Selv om assistenter, plejemødre og medicinske kandidater kun- 324 Overlæge Brandes (1880): “Bidrag til Udviklingen af Sygeplejen udenfor Hovedstaden”, 4. række, bd.1, nr. 13, Ugeskrift for Læger, Reitzels Forlag, København, p. 185. 325 Nielsen, P. (1880): Praktisk Veiledning i Sygepleie. Forlaget G. E. C. Gad, København. 326 Budde, V. (1875): “Den paatænkte Reform af Sygeplejen paa Kommunehospitalet i København”, af redaktør dr. V. Budde, 3. række, bd. 20, nr. 25, pp. 393-94, Ugeskrift for læger, Reitzels Forlag, København. 166
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE ne udføre samme type arbejde, så skulle deres rolle på hospitalet ikke være den samme. Kandidaten var under oplæring til læge, hvilket plejemoder og assistent ikke skulle. Denne nyskabte erhvervsgruppe - sygeplejersken - skal på hospitalerne endvidere have ansvar for et personale, som udøver en meget forskellig virksomhed, nemlig det simpleste arbejde som rengøring af: værelser, bohave, kar, sengene og de syge. I kilderne kan man læse, at en sygeplejerske ifølge lægernes idé skal oplæres i det praktiske arbejde på hospitalet. Hun skal have en praktisk uddannelse i dette arbejde, og hun skal ikke have en teoretisk uddannelse som fx. lægen har det fra universitetet ved siden af sin praktiske uddannelse på hospitalet. Om lægerne hedder det: Og: “Udøverne af denne Kunst (lægekunsten) maa have en planmæssig ledet praktisk Undervisning ved Siden af den teoretiske” 327 . “Det forholder sig nemlig med lægekunsten som med Billedhuggerkunsten. Kunstneren undfanger Ideen og gør udkastet; Detailen i Udførelsen maa tildels overlades til Andre, men kan kun overlades til saadanne, som har særegne Evner og særegen Uddannelse” 328 . Men om sygeplejersken står der: “Derimod har der i vore Hospitaler hidtil ikke været givet nogen Undervisning i den Kunst at pleie Syge” (min understregning) 329 . Sygeplejersken skal altså have en praktisk uddannelse, en praktisk oplæring i sit erhverv, men den indebærer ikke en teoretisk oplæring. Det vil sige: kunst for sig selv. En teoretisk oplæring kommer ikke på tale i teksterne, spørgsmålet stilles ikke. Der drøftes ikke, om sygeplejersken evt. skal have en teoretisk uddannelse. Der forekommer ikke nogen diskussion for eller imod teoretisk uddannelse af sygeplejersker. Det er en selvfølgelighed i teksterne, at sygeplejersken skal have en praktisk uddannelse, og kun dét. Det vil sige, at lægernes idé er: en sygeplejerske: en læge: 167 teoridel: medicin Klinisk-del i lægens klinik klinisk-del 327 Engelsted, Sophus (1876): “Fortale til bogen Veiledning i konsten at Pleie Syge”. I: Tidsskrift for sygepleje, nr. 21, 1914, p. 382, Dansk Sygeplejeråd, København. 328 Ibid., p. 382. 329 Ibid., p. 382.
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?