genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE 6 Afhandlingens placering Her vil jeg forsøge at placere min afhandling i forhold til andres videnskabelige arbejder, som dels har udforskning af sygeplejeerhvervet som fokus (en type professionsforskning) og som dels har arbejdet med Foucault og/ eller Bourdieu. Der er tre svenske afhandlingsarbejder, som på forskellig vis er beslægtet med mit arbejde, og som jeg indledningsvis vil præsentere ganske kort. Det er alle sociologiske afhandlinger om pleje og behandling. Den svenske sociolog Gerd Lindgren studerer i sin bog fra 1992 Doctorer, systrar och flickor. Om informell magt 29 en svensk vårdklinik - et hospital - i en klassisk sociologisk samfundsmodel om køns-, kundskabs- og klassehierarkiet, og har som perspektiv læger, sygeplejersker og plejehjælpegrupperne. Studiet er nutidigt, og det bygger på interview med de tre erhvervsgrupper. Lindgren arbejder inden for Grounded Theory-traditionen (Glaser og Strauss (Chicago)), men er også Bourdieu-inspireret. Lindgren studerer ved hjælp af Bourdieus habitusbegreb hospitalet som et felt og viser, hvordan den sociale arv, herkomst for læger, sygeplejersker og plejemedhjælpere spiller en afgørende rolle for konstituering og opretholdelse af magtforholdene i organisationen. Lindgrens studie er et studie om professioner og med Bourdieus habitusbegreb anvendt som en socialiseringsteori. Via litteratursøgning har det ikke været muligt at spore nogle afhandlinger, der har anvendt Foucaults bog The Birth of the Clinic i forbindelse med udforskning af sygepleje. Men en del har beskæftiget sig med andre af Foucaults værker i forbindelse med sygepleje. For eksempel har den svenske sociolog og psykiatriske sygeplejerske Bengt Sjöström skrevet en afhandling - Kliniken tar över dårskapen. Om den moderne svenska psykiatrins framväxt. Perioden omhandler tiden1800-1950. Afhandlingen er en sociologisk afhandling, der i stedet for at give medicinske forklaringer vil give netop nogle sociologiske, og anvender Foucaults arbejder som teoretisk grundlag, nærmere betegnet bøgerne Overvågning og straf, Vansinnets historia under den klassiska epoken og Klinikkens fødsel 30 . Sjöströms historiske kilder er hospitalets første lærebøger for personalet, patientjournaler, patientfortællinger, fagtidsskrifter for læger og sygeplejersker samt den svenske stats statistiske optegnelser om sindssygevæsenet, alt sammen fra den pågældende periode, der udforskes. Sjöströms ærinde med afhandlingen er at forklare forudsætningerne for en voldsom ekspansion af “mentalvården” i Sverige i dette tidsrum, især i anden halvdel af 1800-tallet. Sjöström skriver, at han ikke har kunnet konstatere fremgang i nogle medicinske behandlingsformer i tidsrummet, og konkluderer på sit arbejde, at medicinen i den pågældende periode hegemoniserer (tager overherredømme over) forklaringerne på vanviddet eller sindssygen samtidig med, at de konkrete behandlingsformer på de psykiatriske hospitalsafdelinger mere tager karakter af moralsk opdragelse. Sjöström skriver i sin konklusion, at han har fundet: 29 Lindgren, Gerd (1992): Doctorer, systrar och flickor. Om informell magt. Gerd Lindgren och Carlssons bokförlag. Stockholm. 30 Sjöström, Bengt (1992): Kliniken tar över dårskapen. Om den moderna svenska psykiatrins framväxt. Daidalos, Göteborg, pp. 13-30, 33-40, 221-239. Sjöström er uddannet ved Sociologisk Institut i Lund, har desuden arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske i 25 år. 24
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE “(...) da dåren blir sjuk i Sverige kan dateres till 1858” (...). “Psykiatrin blev alltså vetenskapen, som skulle bota dårarna till dugliga och produktiva samhällsmedborgare” 31 , og at den medicinske videnskabs intervention i sindssygevæsenet (forestillingen om at man kan helbrede) faktisk indledtes samtidig med, at sindssygevæsenet i Sverige eksploderede i omfang 32 . Sjöströms afhandling har samme materiale objekt som min afhandling, men afgrænset til psykiatrien, og samme teori, fordi han også bruger Foucault. Sjöström daterer med Foucault den kliniske medicins opkomst i Sverige inden for psykiatrien. Det formale objekt er dermed oprindelsen og konstitueringen af medicin og sygepleje som fag inden for psykiatrien. Kirsten Frederiksen har i sin ph.d.-afhandling Uddannelse til ordentlighed – at lære sygepleje gennem 200 år 33 arbejdet med Foucault. Afhandlingen undersøger, hvordan det er gået til, at den syge i begyndelsen af 1800-tallet bliver til en hospitalspatient, hvis pleje kommer til at afkræve den, der plejer den syge, en formaliseret uddannelse som sygeplejerske, hvordan denne uddannelse er kommet i stand i Danmark samt hvordan sygeplejersken er blevet dannet gennem 200 år. Frederiksen baserer sin undersøgelse på en udlægning af dele af Foucaults forfatterskab med vægten lagt på den sene Foucaults opfattelse af sit forfatterskab som undersøgelser af problematiseringsformer. Her er tale om en type professionsforskning med analyser af selektivt udvalgt empiri fra love, bekendtgørelser, lærebøger, osv. Frederiksen viser, hvordan der omkring år 1800 starter en proces i Danmark, hvor hospitalerne ændrer sig fra at være opholdssted for personer, der ikke kan klare sig selv, til at have som formål at helbrede syge. Og de syge bliver objekt for videnskaben. 1800-tallets stuekones manglende dannelse problematiseres og hun foreslås afløst af den dannede kvinde, som formodes bedre at kunne imødekomme lægens behov for hjælp. Frederiksen viser herefter, hvordan uddannelsen til sygeplejerske bliver indlejret i et videns- og praksisregime, der identificeres som en ordentlighedsfigur, der tager form som en strategi, hvorigennem sygeplejersken under uddannelsen dannes til at holde orden, skabe system og opføre sig ordentlig. Afhandlingens formelle objekt er således socialisation af sygeplejerske og patient. Kirsten Beedholms ph.d.-afhandling Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs 34 er inspireret af Foucaults arkæologiske studier og undersøger 1900-tallets danske, sygeplejefaglige diskurs. Formålet med afhandlingen er at fremanalysere en vidensarkæologi over sygeplejefagets tekstkorpus. Konkret undersøges et tekstkorpus, som Beedholm definerer som centrale inden for sygeplejeerhvervet. Det drejer sig om tekster, der har haft stor udbredelse, dvs. tekster fra fagforeningstidsskrift for sygeplejersker gennem 1900-tallet, lærebøger i samme tidsrum og tekster der i et intertekstuelt netværk refererer til eller forudsætter hinanden. Afhandlingen er en type professionsforskning, som fremanalyserer, hvordan patienten, sygeplejersken og lægen italesættes i perioden. Beedholm viser, hvordan lægen, hans kliniske 31 Ibid., p. 223. 32 Ibid., p. 223. 33 Frederiksen, Kirsten (2005): Uddannelse til ordentlighed – at lære sygepleje gennem 200 år. Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. 34 Beedholm, Kirsten (2002): Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs. Forlaget PUC, Viborgseminariet. 25
Page 1 and 2: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 5: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 74 and 75:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?