genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
det, at der skal afholdes eksamen i løbet af uddannelsen. Der var i 1931 i alt 115 hospitaler i
landet, der var godkendt som uddannelsessted, men der fandt ingen kontrol sted med uddannelsesstederne
(eksamen med en ekstern censor), selv om statsmyndighederne havde udsendt
sin første udmelding om, hvad man mente en sygeplejerskeuddannelse skulle indeholde.
I 1931 afholdt godt halvdelen af landets hospitaler en afsluttende eksamen for eleverne, som
blev averteret i Dansk Sygeplejeråds tidsskrifter. En af disse annoncer fra 1926 er gengivet i
Esther Petersens bog. Eksamen omfattede en skriftlig opgave og en mundtlig prøve i teori
(anatomi og fysiologi) og en praktisk prøve i klinikken. En kredslæge var censor og der udstedtes
et eksamensbevis med 1 karakter i teori (skriftlig og mundtlig), 1 karakter i praktisk
duelighed samt 1 karakter i adfærd, som skulle udtrykkes i de væsentligste egenskaber 296 .
Sundhedsplejerskeuddannelsen, der oprettedes i 1938, krævede forudgående autorisation som
sygeplejerske og supplerende praktisk hospitalsarbejde. Adgangskravene var således en ikkeformaliseret
uddannelse. Sundhedsplejerskeuddannelsen varetaget af Institut for syge- og
sundhedsplejersker ved Aarhus Universitet blev på den måde den første formaliserede uddannelse
i sygepleje:
“For at en kvinde skal kunne ansættes som sundhedsplejerske må det foreløbig, indtil
den påtænkte særlige uddannelse af sundhedsplejersker er ført ud i livet, kræves,
at... 297 .
Uddannelsen var af 9½ måneds varighed og bestod fra sin start af teoretisk undervisning,
praktiske øvelser, praktikbesøg samt egentlige praktikophold. Uddannelsen afsluttedes med
skriftlige og mundtlige eksamener og med udstedelse af et uddannelsesbevis. Emnerne for
undervisningen faldt i tre områder: sundhedsplejerskearbejdet, sundhedsvæsenet og sygdomsforebyggelse
og -behandling. Eksamensfagene var: sundhedsplejerskearbejdet (principper og
metoder, specialer), sundhedsundervisning, pædiatri, epidemiske sygdomme, samfundslære
og sociallovgivning 298 .
Kursus for ledende og undervisende sygeplejersker afviklet på samme institution som sundhedsplejerskeuddannelsen
blev først regelsat i 1993, og er dermed ikke at regne for en formaliseret
uddannelse fra dens start i 1938 299 .
Det er først fra 1957, at der via lovgivning fra statens side oprettes sygeplejeskoler og indrettes
en egentlig formaliseret sygeplejerskeuddannelse. Og på dette tidspunkt fortsætter skolerne
- og dermed også uddannelsen til sygeplejerske - med at være en ordning, hvor sygeplejeeleverne
fortsat går i arbejdsgivernes skole, hospitalsejernes 300 .
296
Petersen, Esther (1989): Fra kald til fag - kampen om statsautorisation, Dansk Sygeplejeråd, København, p.
147.
297 Sundhedsstyrelsen (1937): Cirkulære til landets embedslæger. Den 9. juli 1937. København, punkt 7.
298 Indenrigsministeriet (1964): Betænkning om undervisningen ved institut for syge- og sundhedsplejersker ved
Aarhus universitet. Afgivet af et af indenrigsministeriet nedsat udvalg. København, tabel over undervisningen
ved sundhedsplejerskekursus med angivelse af eksamensfagene, p. 24 samt bilag 9, pp. 96-119.
299 Ibid.
300 Christiansborg (1956): Lov nr. 127 af 25. maj 1956 om sygeplejersker, København.
Christiansborg (1957): Anordning om sygeplejerskeuddannelsen af 30. januar, København.
(fodnoten fortsættes på næste side...)
148