genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
historie (diakonisser som sygeplejersker, medicin vha. bl.a. Foucault.
VIII H. Schultz Forlag (1939): Dansk Biografisk leksikon. J. H. Schulttz Forlag, København: JJP levede 1840-
1912, disputerede i 1869 pba. eksperimentelle dyreforsøg vedr. tuberkulosens kontagiositet (smitsomhed) baseret
på teorier af Villemin og Virchow. Udgav flere historiske skrifter (herunder hans forelæsninger) om medicinen,
bl.a. Hovedmomenter i den medicinske lægekunst historie (1876) og Hovedmomenter i den medicinske
kliniiks ældre historie (1889). Udnævntes til docent i medicinhistorie i 1889.
IX Edvard Julius Hansen Gotfredsen (1899-1963) var læge og medicinhistoriker. Medicinsk kandidat fra Københavns
Universitet 1927, praktiserende læge i Hvalsø indtil 1939. Herefter en tid fængselslæge, og derefter fra
1943 ansat i medicinhistorie ved Københavns Universitet, sluttelig til sin død som ekstraordinær professor. Doktorerede
i 1942 for den medicinske doktorgrad på arbejdet om Oldtidens Lære om Hjertet. Kar og Puls. Udgav
sin bog om medicinens historie i 1950, og i rev. udgave i 1964. Bogen blev udgivet en 3. gang posthumt i 1973.
Bogen er en bredt anlagt medicinhistorie, som favner fra den antikke medicin til vore dage. Gotfredsen skrev
desuden historiske værker om Det kgl. Frederiks Hospital og Rigshospitalet samt en lærebog i 1958 i medicinhistorie
for sygeplejeelever (se litt.-liste). Gotfredsen var bl.a. formand for Dansk medicinsk-historisk selskab i
årene 1950-63.
Raben Rosenberg er professor, dr. med. ved Psykiatrisk Hospital, Risskov, og har skrevet en dansk introduktion
til Foucaults bog om klinikken. Rosenberg har bl.a. været medforfatter til bogen: Wulff, Henrik R. & Rosenberg,
Raben & Pedersen, Stig Andur (1990): Medicinsk filosofi. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaards Forlag, København.
X Thomas Sydenham var engelsk læge og levede fra 1624-1689. Ifølge Gotfredsen var Sydenham humoralpatolog
og fulgte i terapien de hippokratiske principper. Udgav sit hovedværk Opera omnia i 1683 (Gotfredsen, Edv.
(1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, pp. 219-222).
XI Francois Boissier de la Croix de Sauvages levede 1706-1767. Han var professor i Montpellier, en ivrig botaniker,
der stod i brevveksling med den svenske læge og naturhistoriker Carl von Linné. Linné udgav i 1763 en
lignende inddeling med 11 klasser, 37 ordner og 325 slægter.
Sauvages 10 klasser var: vitia, febres, phlegmasiae, spasmi, anhelationes, debilitates, dolores, vesaniae, fluxus,
og morbi cachectici. Sauvages kritiserede de hidtidige anatomiske inddelinger, fordi samme organ kan være
lidende af flere sygdomme. “Det eneste, man har at holde sig til, er sygdommenes ydre kendetegn, symptomerne”
(Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, p.
245).
XII Johann Friedrich Meckel levede fra 1714-1774, var anatom og lærer ved den kirurgiske skole i Berlin (Gotfredsen,
Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, p. 249).
XIII Giovanni Battista Morgani levede fra 1682-1771, var anatomiprofessor i Padua. Udgav i 1761 værket De
sedibus et causis morborum per anatomen indagatis. Den patologiske anatomi er beskrevet ud fra 700 autopsier
(Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, p. 250).
XIV Marie Franqois Xavier Bichat levede fra 1771-1802, var fransk anatom og obducerede det meste af sin tid i
Hótel Dieus obduktionsrum. Bichat beskrev legemets væv (Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2.
udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, pp. 258-260).
XV Franqois Joseph Victor Broussais levede fra 1772-1838, var fransk og overlæge ved militærhospitalet Val de
Gráce og professor i almindelig patologi (Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck, København, pp. 331-333).
XVI Gordon Norrie (1855-), medicinsk embedseksamen i 1880. Udgav flere historiske bøger om medicinen. Emnerne
var: Den danske Oftalmologis historie indtil 1900 (1925), Det danske Jordemodervæsen (1935), om Det
Kirurgisk-Anatomiske Theaters historie (1931-32), om Det Medicinske Fakultets historie (1939) og Kirurgisk
Akademis historie (1896, 1923, 1923).
XVII Simon Crüger (1687-1760) havde stået 4 år i lære som bartskærer, været skibskirurg, regimentskirurg og fik
i 1714 et barberamt i København samme år, som han blev udnævnt til kgl. livkirurg og kammertjener hos kon-
248