genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE så at de tilsammen udgør faget medicin. Som en masse veje, der mødes i et stort gadekryds, og i gadekrydset befinder medicinen sig så 384 . Men med den sammenlagte lægeuddannelse ved universitetet er der tale om en indplacering af lægen i det sociale rum, som placerer den teoretiske kundskab højere i kundskabshierarkiet end den praktiske kundskab, om end professionen selv altid underlægger den teoretiske viden under den praktiske logik, jf. Bourdieu hans analyse af medicinen i Homo Academicus. Afhandlingen har ikke undersøgt lægernes baggrund, hvilke økonomiske og kulturelle kapitaler de besidder, om det er en gruppe, der rekrutteres fra det elitære lag i samfundet. Ifølge Bourdieus teori tilhører lægen i det moderne samfund stats- eller embedsadelen, og rekrutteres fra de privilegerede grupper i samfundet. Hvor vidt det konkret er tilfældet i Danmark har afhandlingen ikke undersøgt. Konkluderende om lægeerhvervets uddannelser kan man sige, at de markante ændringer sker i 1736, hvor staten begynder at regulere uddannelsen, i 1873 hvor en del af uddannelsen retter sig specifikt mod hospitalerne, og i 1937 hvor den praktiske ekspert er fast etableret. Sagt med Foucault og Bourdieu er der fra 1873 tale om systematisk universitær skoling koblet med mesterlære i statsligt regi. Det vil sige med Foucault, at dét, vi ser i Danmark fra 1873, er den kliniske medicins uddannelsestype som en stabil uddannelsesstruktur. Og sagt med Bourdieu, er dét, vi ser i Danmark fra 1937, medicinens uddannelsestype som en stabil struktur med en ambivalent status mellem videnskab og kunst. Der er nogle grundbetydninger hos medicinen, når man studerer medicinernes funktioner. Ved Frederiks Hospital skal medicinen administrere medikamenter og skal eksaminere patienterne. Og man skal indsamle viden om sygdommene, skrive det ned, og man skal undervise. Ved Frederiks Hospitals åbning i 1756 selekterede man endvidere blandt syge borgere, idet man ikke ville modtage syge, der led af fx. veneriske sygdomme. Og endelig havde hospitalet en enkel opdeling i medicinsk og kirurgisk afdeling. Det svarer til Foucaults beskrivelser af den klassifikatoriske medicin, som ikke kunne medinddrage bekæmpelse af epidemierne. Godt 100 år senere, da Kommunehospitalet i København åbnede i 1863, var bestemmelserne her, at ingen syge måtte afvises fra indlæggelse. På Kommunehospitalet skærpes endvidere observationen (eksaminationen) af patienterne, og man opdeler yderligere sygeafdelingerne. Det betyder bl.a., at man nu kan integrere de epidemiske sygdomme, og der indledes en specialisering i forhold til sygdommene. Det forhold, at der i løbet af anden halvdel af 1800-tallet blev opført mange hospitaler rundt omkring i landet af øvrigheden, udtrykker, at der sker et skifte fra at have få, udvalgte patienter indlagt og til mange, og ikke selekterede 100 år senere. Alt dette svarer til Foucaults beskrivelser af skiftet fra at forstå sygdom som en essens, der 384 Karin Anna Petersen skriver: “Foucault har vist, at sygepleje som fag er betinget af medicin som fag. Det vil sige uden medicin ingen sygepleje i den herskende betydning af ordet. Spørgsmålet er så, hvad er medicin? Canguilhem har i lighed med Foucaults senere studier vist, at medicin er introduktion til menneskelige problemer snarere end at være videnskab i streng videnskabelig forstand. Medicin og sygepleje er altså i denne betydning teknikker eller kunst i et “gadekryds”, hvor adskillige videnskaber mødes, men medicin ” (...) “er ikke i sig selv videnskab.” (Petersen, Karin Anna (1995): “Kunst, praksisteori og videnskab”. I: FS 13 NYT, nr.1/95. Faglig sammenslutning for sygeplejersker beskæftiget med onkologi, p. 36). 208
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE tager bopæl i patientens krop, som man gjorde under den klassicistiske epoke, og til at det er patienten, der er blevet syg. Og at man dermed skal studere sygdomsforløb. Med Kommunehospitalets åbning, og især med omforandringen i 1876, er der således tale om klinisk medicin. På baggrund af ovenstående gennemgang af de tre områder den danske stats rolle, uddannelsestype og tilgang til sygdom kan man sige, at epoken med den klassifikatoriske medicin indledes i Danmark i 1736, hvor man som noget nyt opretter en statsreguleret uddannelse, opretter et hospital til undervisning i statsligt regi, og udpeger medicinen til at være øvrighedsperson. Den kliniske medicin er etableret som en fast struktur i Danmark først i 1870-erne med en uddannelse i universitetsregi, med en fast tilknytning til hospitalerne med de mange patienter og med en kontrol heraf fra universitetet. Etableringen af den kliniske medicin må siges at indledes med den fælles lægevidenskabelige uddannelse fra 1841. Og den er etableret som en fast struktur i 1937 med kontrol udøvet af lægen i en medicinalstyrelse, der er et professionsorgan, hvor lægen har monopol på behandlingen af syge borgere og med en uddannelse som praktisk ekspert. Det vil sige, at vi har i Danmark: Klassifikatorisk medicin: start 1736 Klinisk medicin: etableres 1841-1873 Fast struktur: etableret 1937 Og det vil sige, at epoken med den kliniske medicin etableres senere i Danmark end i Frankrig, godt 50 år efter. De forskellige epoker - den klassifikatoriske og den kliniske - opstår over en årrække. Den klassifikatoriske medicin i Danmark må siges at starte med åbningen af Anatomisk Theater i København, hvorved man begynder at registrere sygdom med ord (kategorisere). Hvornår den er etableret med en fast struktur er derimod sværere at sige ud fra det empiriske materiale, der ligger til grund for afhandlingen. Sammenlægningen af de to uddannelser til én på universitetet signalerer, at der sker noget nyt, altså at skiftet til den kliniske medicin indledes. Skulle man fastlægge mere eksakt de etablerende perioder - perioderne hvor bruddene foregår - ville det være nødvendigt at studere noget materiale, der beskriver, hvordan medicinen konkret beskriver sygdomme, fx. patientjournaler, videnskabelige medicinske afhandlinger. Sat op skematisk har vi: 209
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?