genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
at forsyne de syge med lys og varme på værelserne, i badene, operationsstuerne, medicinstuerne,
sektionsstuen, elektrikerstuen, gårde, gange, trapper, betjentenes værelser
at hente og bringe patienter fra hjemmet
at opvarte kirurg, mediciner og præst ved kontrollen samt mediciner og kirurg ved elektrisermaskinen
at afvaske de døde og iklæde dem ligtøj
at sørge for at sygestuerne, gulve, gange, trapper og lofter er ryddelige
at bestrø gulvene på sygestuerne med sand 2 gange om ugen eller så ofte mediciner og kirurg
finder det nødvendigt, ryge med enebær mv. mod lugt
at sørge for køkkentøj, linned, osv.
at holde regnskab med de syges tøj og afkræve betaling
og videre en masse om hestehold, vinduer, døre, arbejdsvogne, gårdsplads, køkkenhave, mv.
I samme kontrakt med økonomen fra 1797 anføres der om oldfruen, at hun ansættes af økonomen
til hans “hjælp og tjeneste”, men aflønnes af hospitalet. Oldfruens opgaver var at have
opsigt med linnedtøj, sørge for dets forsvarlige vask, og især holde kontrol med opvartningskonerne.
Hun skulle have tilsyn med sygestuerne, at der var rent og luftigt, at alt blev godt
behandlet, at sengeklæderne udluftedes og rensedes, og at sengene blev redt. Opvartningskonerne
skulle overfor økonomen holde regnskab med det tøj, de havde på sygestuerne.
De øvrige folk som portører, opvartersker, vågekoner, køkkenpiger, vaskepiger, klemmepiger,
osv., økonomen har brug for, aflønner han selv. Opvarterskerne måtte ikke afskediges
uden direktionens eller inspektørens vidende og samtykke. Opvartningskonerne var bundet til
sygestuerne fra 6 morgen til 22 om aftenen, og passede hver indtil 10 syge, og boede de på
hospitalet, var det i et lille aflukke ved sygestuerne 228 . De måtte ikke have deres børn hos sig
på hospitalet. De skulle læse højt af danske bøger om aftenen for patienterne og ved andre
lejligheder. Opvartningskonerne kunne både være gifte og ugifte; var de ugifte, måtte de få en
seng at sove i på hospitalet 229 . Opvartningskonerne skulle så vidt muligt være borgerenker
mellem 30 og 50 år, have en kristen livsførelse og ej være sygelige. Endvidere skulle de stille
med en kaution på 100 rdl. ved ansættelsen som garanti for bl.a. det linned, de fik udleveret.
De vågede ikke om natten. Vågekonerne skulle ligeledes, ifølge Grested, være borgerenker
mellem 30 og 50 år, stille med samme kaution og ikke være sygelige.
Det vil sige, at der på Frederiks Hospital var følgende kvinder ansat:
borgerkoner, oldfrue, opvartersker, vågekoner, køkkenpiger, vaskepiger, klemmepiger, gamle
koner. Sandsynligvis er det vågekonerne, der også benævnes “gamle koner”. Det vil sige, at
228 Ibid., p.151.
229 Økonomens kontrakt fra 1797 genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-
1907. Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske Forlag, København, pp. 134-136.
124