genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
rundspørge til landets sygehuse i 1931, og heraf fremgik det, at af 115 sygehuse henviste 87
sygehuse unge, der søgte ind til sygeplejen, til Testrup Højskole, og 81 sygehuse havde modtaget
elever fra Testrup 255 (man oprettede efterhånden sygeplejeforskolekurser på i alt 10 folkehøjskoler
rundt omkring i Danmark, og kurserne vedblev med at fungere indtil 1981 256 ).
Undervisningen på folkehøjskolerne blev averteret som forberedelsesundervisning forud for
den egentlige sygeplejerskeuddannelse på hospitalerne, men gennemførtes ikke som et adgangskrav
til at få stilling som sygeplejeelev på hospitalerne.
10.1.1.7 Elever og sygeplejersker 1934 og 1939
I forbindelse med statsautorisation af sygeplejersker med virkning fra 1. januar 1934 kan en
kvinde opnå ansættelse som sygeplejerske efter, at hun:
- er fundet egnet til sygeplejegerning
- har gennemgået en 3-årig uddannelse i sygeplejegerning på sygehuse, godkendt af Sundhedsstyrelsen
som uddannelsessted, og derved har opnået fyldestgørende dygtighed som sygeplejerske
og med kendskab til sygeplejens teori. Uddannelsen er 90 % praktik og 10 % undervisning
af lægen og sygeplejersken
- godtgør at hun har ført en hæderlig og sædelig vandel 257 .
Det vil sige, at der med statsautorisationen indføres et adgangskrav til stilling som sygeplejerske
i såvel hjemmeplejen som på hospitalerne en forud systematisk oplæring på hospitalerne.
De autoriserede sygeplejersker står under tilsyn af Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen
udsteder et bevis herfor efter indstilling fra sygehusene, og fører en fortegnelse over autoriserede
sygeplejersker) og tilses af embedslægen (her kan kun stå “embedslæge”, da embedslægerne
endnu havde høringsretten (indtil 1935) med hensyn til besættelse af ene- og overlæger
på sygehusene), og kan ved grov uagtsomhed og forsømmelighed i sin gerning af indenrigsministeren
efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen for en bestemt tid eller for bestandig fratages
retten til at kalde sig sygeplejerske 258 .
Det blev henlagt til Sundhedsstyrelsen at godkende sygehusene som uddannelsessteder, hvilket
den gjorde ud fra:
- hospitalets størrelse og patientkategorier på hospitalet
- uddannelsens omfang og art, herunder hvem der leder den teoretiske undervisning og hvil-
255
Petersen, Esther (1989): Fra kald til fag - kampen om statsautorisation, Dansk Sygeplejeråd, København, pp.
166-172.
256 Gøtzsche, Inger (1996): Sygeplejen og Højskolen 1927-1981. Dansk Sygeplejeråd, København, p. 116. Inger
Gøtzsche er sygeplejerske og cand. phil. i historie, og den nævnte bog er fremstillet på baggrund af IG’s speciale
fra 1993.
257
Christiansborg (1933): Lov Nr. 140 om autoriserede sygeplejersker. Udvirket af Indenrigsministeren, 26.
april, København.
258 Ibid.
133