genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
sædelige vandel, hans kundskaber, hans sociale kår og hans modenhed. Examen artium var en
eksamen, hvor den unge udarbejdede en latinsk stil, hvorpå han eksamineredes mundtligt af
en teologisk professor og af alle de filosofiske professorer. Rubrikkerne i eksamensprotokollerne
var fra 1732 indtil 1775: Cathechesis, loci communes, Ebræa, Græca, Latina, logica,
physica, metaphysica, ethica, historia, geographia, geometria, arithmetica, astronomia. Fra
1775 ændres eksamen til, at nu er eksamensfagene Theologia, Latina, Græca, Ebræa, historia,
geographia, sphærica, og den mundtlige eksamen i sprogfagene bestod i oversættelse af en
tekst, en redegørelse for tekstens indhold samt dets historiske baggrund. Eksamen blev afholdt
på latin. Studenten havde typisk gået i latinskole forud for universitetet. Efter examen artium
gik studenten til den næste eksamen - examen philosophicum. Denne eksamen gik man dog
ikke til inden for medicinen før end fra 1775 177 . Filosofikumeksamen afløste den tidligere baccalaurgrad,
som helt afskaffedes i 1775. Hensigten med baccalaurgraden var en prøve i
almene kundskaber hos studenten og efterfølgende at prøve ham i at disputere. Det vil sige, at
han forstod at anvende sine almene kundskaber, retorikkens, logikkens og sprogets regler.
Baccalaurgraden var for de, der ville have højere embeder (rektorater) og de, der ønskede at
erhverve magistergraden, hvorimod filosofikumeksamen var tilstrækkelig som alment forberedende
grundlag 178 .
Efter adgangseksamen læste den medicinske student så “sit fag”. Fagene på medicinstudiet,
som studenten blev prøvet i, var medicinsk teori (patologi og terapi), anatomi (hvor der afholdtes
dissektioner), botanik (farmaci), kemi og kirurgi (fra 1761 tillige obstetrik for fysikus).
Eksamen var skriftlig og mundtlig og foregik på latin. Den mundtlige del bestod i en
overhøring i et konkret beskrevet sygdomstilfælde. Sygdomstilfældet var udarbejdet af dekanen,
og studenten skulle redegøre for sine færdigheder i at anvende teoretiske kundskaber i
medicinsk praksis (studenterne rejste til udlandet og besøgte hospitaler dér, indtil Frederiks
Hospital åbnede). Efter den medicinske eksamen disputerede kandidaten for doktorgraden
mundtligt på baggrund af en skriftlig afhandling. I den mundtlige disputats demonstrerede
man sit greb om videnskabens redskaber og dermed sit værd som lærd. Ikke alle kandidater
disputerede. Ifølge Thomsen blev der i perioden givet adgang til jus practicandi efter såvel
bestået medicinsk eksamen som efter disputatsen, og endvidere til ikke-kandidater.
9.2.3.2 Uddannelse til læge ved universitetet 1788-1842
Den oprindelige universitetsstruktur har indflydelse på forståelsen i det moderne samfund af,
hvad der er “rene” videnskaber, og hvori deres “natur” består. De fag, som vi i dag betegner
som de egentlige videnskabsfag som fx. fysik, kemi, matematik, lingvistik, historie, osv., udformedes
i 1600-tallet og op igennem 1700-tallet i Det Filosofiske Fakultet, som var det oprindelige
artesfakultet. I løbet af 1800-tallet udskiltes Det Naturvidenskabelige Fakultet fra
Det Filosofiske, og Det Filosofiske Fakultet betegne(de)s derefter Det Humanistiske Fakultet.
Om Det Filosofiske Fakultets fag dannedes efterhånden den opfattelse, at de hver især udmærkede
sig ved at behandle en bestemt genstand eller genstandsområde ved hjælp af en sær-
177 Thomsen, Ole B. (1975): Embedsstudiernes universitet. En undersøgelse af Københavns universitets fundats
af 1788 som grundlag for vores nuværende studiestruktur, Akademisk Forlag, København, p. 188.
178 Ibid., p. 200.
97