genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
attestere indlagte patienter, udskrevne patienter, helbredte og afdøde. Skulle medicineren have
nøde at få yderligere instrukser gives disse af hofkirurgerne.
Når en patient døde, var det tilladt medicineren at obducere, og han skulle lade kandidaterne
overvære obduktionen, ligesom han skulle give direktionen besked om obduktionen.
Hospitalets kirurger skulle operere patienterne, og såvel kirurgerne som medicinerne skulle
hjælpe patienterne til at få deres førlighed igen (arbejdsevne). Kirurgen skulle møde op i operationssalen
½ time før operationen og hente sine instrumenter. Kirurgen skulle tillade studenterne
at overvære operationerne. Kirurgen skulle ligeledes ordinere medicin til patienten og
gøre det økonomisk forsvarligt. Kirurgen var ansvarlig for de kirurgiske instrumenter og operationssalen.
Skulle instrumenterne bortkomme, skulle det indberettes til direktionen, og kirurgen
måtte dernæst købe nye. Kirurgen fik tildelt assistenter eller underkirurger til hjælp til
sit arbejde af direktionen, ligesom han bevilgedes kirurgiske studenter til opvartning af patienterne.
Kirurgen eller en underkirurg skulle visitere og eksaminere patienterne. Ligeledes
skulle de afvise de patienter, der ifølge fundatsen ikke måtte modtages i hospitalet (venerisk
syge, osv.). Kirurgen skulle sørge for, at underkirurgen førte journal over patienterne. To gange
om ugen skulle kirurgen efterse journalerne, ligesom han skulle sørge for, at underkirurgen
nedskrev de vigtigste observationer ved dødsfald. Kirurgen skulle tilse, at patienterne var rene,
skulle varte dem op, og sørge for at de fik forsvarligt med mad og drikke. Underkirurgen
skulle ligeledes gøre dette arbejde, og kirurgen skulle kontrollere. Ved forkert kost skulle der
anmeldes til økonomaen, og hvis det ikke hjalp, skulle der anmeldes til hospitalets inspektør.
Kirurgen skulle som medicineren indberette ugentlig til direktionen, om de sygdomme de
indlagte patienter var behæftede med, om helbredelser, om udskrivelser og dødsfald.
I øvrigt skulle alt, hvad der foregik på hospitalet, holdes hemmeligt for fremmede.
Der er i det ovenstående den rangorden, at kirurgen er overordnet medicineren, dernæst at
såvel kirurg som mediciner er underordnet hospitalets øverste ledelse, men overordnet i forhold
til yngre fagfæller. Det vil sige, at man arbejder i hierarkier. Der skelnes ikke imellem,
om kandidater og studenter er i lære som mediciner eller kirurg, åbenbart skal de lære begge
områder (medicin og kirurgi). Helt tydeligt er det ellers, at der skelnes mellem indvortes og
udvortes sygdomme (kirurgiske og medicinske lidelser), selvom kirurgen behandler medikamentelt
foruden operationer. Generelt har såvel medicinere som kirurger en fremtrædende
position i hospitalet set i forhold til resten af de ansatte. Samtidig hermed skal de stå til rådighed
for patienterne døgnet rundt. Relationerne mellem kvinderne ansat ved hospitalet og medicinere
og kirurger behandles ikke her, men senere under sygeplejen.
Ud fra uddannelsen i kirurgi forstås kirurgi på dette tidspunkt som praktisk at kunne helbrede
sår, svulster, benbrud og forvridninger via operationer samt medikamentel behandling 207 . Ud
fra uddannelsen i medicin på dette tidspunkt forstås medicin som overvejende metafysiske
207 Jf. afsnittet om kirurgernes uddannelse i perioden 1736-1774.
Norrie, Gordon (1896): Chirurgisk Academis Historie. Academiets Stiftelse, Forlagt af Brødrene Salmonsen,
Kjøbenhavn.
Norrie, Gordon (1923): Chirurgisk Akademis Historie. 1785-1803. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S, København.
Norrie, Gordon (1923): Kirurgisk Akademis historie 1803-1841. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S, København.
112