genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Lægens relation til staten: øget kontrol fra generalistembedsmandsstatens side, medicinen politisk, lægen er myndighedsperson (autoriseres) Lægens uddannelsestype: en type mesterlære og universitær, uddannelsen statsejet, embedseksamen, erfaringsviden og deskriptiv viden Lægens funktion i pleje og behandling: patienten hospitaliseres, patienten tilbydes behandling, lægen er kliniker Den centrale forskydning fra den klassifikatoriske medicin til klinisk medicin er altså måden at kombinere erfaring og sprog på. For den klassifikatoriske medicin eksisterer viden på en sanseformel og som en metafysik, eller noget som kun Gud véd. Den kliniske medicins oplevelser med virkeligheden eksisterer kun som viden, når jeg siger, hvad jeg ser. Og jeg kan se alt i princippet. Det vil sige, at det er fortsat fortolkning af erfaringen, men nu sættes erfaringen på sproglige formler, og disse sproglige formler bliver så viden. Erfaring og sprog smelter sammen. Foucaults bog om klinikkens fødsel handler altså om to ting. Det er for det første en ny form for viden - humanvidenskaben, og for det andet bliver den moderne lægevidenskab snævert knyttet til politiske og økonomiske magtstrukturer i samfundet. 7.2.2 Medicinen i moderne avancerede samfund Som nævnt tidligere i kapitlet om det empiriske materiale beskriver Foucault samspillet mellem interne faktorer (den rent faglige tænkning i medicin) og eksterne faktorer (groft sagt socioøkonomiske og politiske faktorer), to serier af faktorer, som betinger hinanden, men ikke er årsag til hinanden. Som en slags alternativ eller komplementerende måde at tænke sig samspillet mellem de interne og de eksterne faktorer vil jeg nu efter Foucault inddrage den franske sociolog Pierre Bourdieus udredning af de medicinske fakulteter, de medicinske professorer og medicinens tekniske og sociale kompetence ud fra Bourdieus undersøgelse af sit eget felt - universitetet i Frankrig - i slutningen af 1960-erne i værket Homo Academicus 89 . Det drejer sig om en komplementering i to henseender: for det første dokumenterer jeg en beslægtet, men noget forskellig måde at se på sammenhængen mellem interne og eksterne faktorer. For det andet kommer jeg ind på en periode, som er den, som Bourdieus studier handler om. Som det tidligere er nævnt beskriver Bourdieu en homologi mellem det sociale rum, magtfeltet, universitetsfeltet og den interne struktur i det medicinske felt, der gør krav på, at man kan forstå dette som et kinesisk æskesystem - en gentagelse af samme opdeling mellem meget og lidt - mellem økonomisk-politisk kapital kontra kulturel-videnskabelig kapital. 7.2.2.1 Medicinen i 1960-ernes Frankrig Med Foucault har jeg altså forsøgt at vise, at der findes i Frankrig for ham to vigtige to perio- 89 Bourdieu, Pierre (1996): Homo Academicvs. Polity Press, England. 50
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE der i udviklingen af den medicinske viden - den klassicistiske periode (før 1789) og den kliniske periode (efter 1789). I 1900-tallet vokser enkeltdisciplinerne vokser frem, er mere tydeligt italesat, fx biokemi. Her vil jeg inddrage Bourdieu. Bourdieu viser i værket Homo Academicus, at man præcis på samme måde kan forholde de interne objektive strukturer med de objektive eksterne strukturer, det vil sige på samme måde, som Foucault taler om den fag-interne genese og den fageksterne struktur, taler Bourdieu - men mere generelt - om en homologi mellem den samfundsmæssige orden og det akademiske/videnskabsfelt. Det, som Bourdieu siger om det videnskabelige felt, og som er væsentligt for afhandlingens tema, er, at de magtforhold, der hersker i samfundet (samfundet benævner Bourdieu “det sociale rum”, fordi Bourdieu ikke opfatter samfundet som en enhed, men som sammensat af felter, det man med Weber kan kalde differentiering i det moderne), betyder, at når vi ser på det akademiske/videnskabelige felt, kan vi forstå det som homolog med den samfundsmæssige orden og struktur. I samfund er der en polarisering mellem den økonomiske og den kulturelle kapital. Homolog hertil er der inden for den universitære verden visse videnskabsfag, som mere orienterer sig mod den økonomiske/politiske kapital, og andre som orienterer sig mod den kulturelle/uddannelseskapital. I den universitære verden retter naturvidenskabsfagene sig mod den kulturelle kapital, mens de “noble professioner” retter sig mod den økonomiske kapital i samfundet forstået således, at det som traditionelt betragtes som social indikator på den samfundsmæssige orden (fx. at man er læge, er gift, har børn, læser klassisk litteratur, osv.) også bliver indikator i den universitære orden, og at dette spejles homologt, det vil sige bærer samme form for logik i måden, man producerer videnskab på. Og det betyder for den medicinske verdens selvforståelse og produktion af viden, at den er mere orienteret mod den økonomiske kapital i samfundet end den naturvidenskabelige (det er fx. ”legitimt” for en læge og hans fag og videnskabsforståelse, at han er gift og har børn, sidder i bestyrelser, har indflydelse på forvaltning af den medicinske forskning, sidder i utallige komiteer, har centrale funktioner i opretholdelse af den samfundsmæssige orden, mens det ville være ”illegitimt” for den naturvidenskabelige grundforsker i teoretisk fysik fx., som skal producere ny erkendelse). Anvendelsen af Bourdieus værk Homo Academicus er ikke med henblik på at bruge Bourdieus feltteori i afhandlingen, men for at benytte Bourdieus anvendelse af hans feltteori på de parisiske universiteter set fra subfeltet af professorer og specielt på medicin blandt professorerne i Paris. Spørgsmålet er, hvad er det, der antydes her om medicinens sociale rolle? Når Bourdieu anvender udtrykkene “kliniker” og “grundforsker” i Homo Academicus er det ikke i den betydning, som disse bruges af Foucault, men som de aktuelle læger i undersøgelsen bruger udtrykkene i en almindelig hverdagsagtig tale for at beskrive henholdsvis den praktiserende læges udgangspunkt og udgangspunktet for lægen, som orienterer sig mod forskellige typer grundforskning. Centralt i Bourdieus analyse i Homo Academicus er som sagt modstillingen - homologien - mellem klinikeren (videnskabelig garanteret praktik) og de, der orienterer sig mod forskellige typer af grundforskning (science, dvs. teoretikeren). Bourdieu tager i Homo Academicus - som tidligere anført - udgangspunkt i Kants distinktion om striden mellem de verdsligt dominerende fakulteter (de højre - højere fakulteter) som teologi, jura og medicin - der mest direkte kontrolleres af øvrigheden (embedsfagene) og har 51
Page 1 and 2: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 5: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 100 and 101:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?