genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
udenom Sundhedsstyrelsen. Det vil sige, at man adskiller administration og sagkyndige afgørelser
på området. Retslægerådet skal rådgive retterne i retsmedicinske spørgsmål. Hermed
mener man, at retslige erklæringer og overskøn til domstolene er et fagligt forhold. Desuden
skal Retslægerådet afgive erklæringer i sager angående medicinalpersonalet om farlighed eller
uduelighed. Forbud mod at fungere som medicinalperson skal godkendes af justitsministeren
eller afgøres ved domstolene. Det betyder, at justitsministeren og domstolene alene som rolle
har at bekræfte lægekorpsets selvjustits. Retslægerådet udpeges af kongen, altså uafhængig af
ministeren. Retslægerådet består af tre læger, som udpeges for 10 år ad gangen - en specialist
i psykiatri, en specialist i fødselsvidenskab og en professor i retsmedicin (formand for Rådet).
Foruden disse tre medlemmer knyttes der til Retslægerådet en kreds af sagkyndige lægekonsulenter;
en af disse konsulenter skal være en praktiserende læge. Både de faste medlemmer af
Retslægerådet og konsulenterne honorarlønnes for deres arbejde i Rådet.
Loven om Retslægerådet revideres i 1935 128 . Retslægerådets medlemmer øges her fra 3 medlemmer
til 7. De fagkyndige læger i Rådet var i 1909 specialister inden for områderne psykiatri,
obstetrik og retsmedicin. Med udvidelsen til 7 rådsmedlemmer tilføjer man områderne
kirurgi, intern medicin og åndssvagevæsen. Endvidere opdeles Retslægerådet i to afdelinger,
den ene afdeling behandler retspsykiatriske spørgsmål, den anden afdeling behandler alle øvrige
retsspørgsmål. Endvidere bestemmes det, at Rådet skal have en formand og to næstformænd.
Næstformændene repræsenterer hver af de to ovenfor nævnte afdelinger, Retslægerådet
er blevet opdelt i. Dernæst bestemmes det, at Retslægerådets konsulenter udpeges for 6 år
ad gangen mod de tidligere 10 år. Af den reviderede lov fremgår det ikke, hvor lang en tidsperiode
de “faste” 7 medlemmer vælges for. Det er således ikke til at vide, om dette betyder, at
man er vendt tilbage til bestemmelserne om livsvarigt medlemskab som i Sundhedskollegiet,
eller om der “blot” er tale om sjusket udarbejdelse af lovteksten? Dernæst er der indføjet en
bestemmelse om, at ved udarbejdelse af retslige erklæringer vedrørende agenterne i feltet for
at tage sig af syge borgere skal der tilkaldes en fra det pågældende område, altså drejer sagen
sig om en tandlæge, skal en anden tandlæge tilkaldes, osv. Endelig er der tilføjet en bestemmelse
om, at Retslægerådet kan undersøge sine egne medlemmer.
Sundhedsstyrelsen 129 : Sundhedsstyrelsen oprettes som selve medicinaladministrationens øverste
fagkyndige organ. Sundhedsstyrelsen har som de to tidligere styrelser en dobbeltfunktion,
nemlig både at være øverste kontrollerende myndighed over sundheds- og sygeplejen, tandlæge-,
jordemoder- og apotekervæsen samt være et fagkonsulentorgan (rådgiver for øvrigheden)
130 . Sundhedsstyrelsen består af et Lægeråd og et Apotekerråd. Som formand for begge
afdelinger udnævner kongen en læge. Som næstformand i hvert af de to råd udnævner justitsministeren
for 6 år ad gangen henholdsvis en læge og en apoteker. Formanden skal være
kgl. embedsmand, altså at han forvaltningsretsligt er handledygtig, dvs. fuld-myndig. Alle
aflønnes.
128 Amalienborg (1935): Lov nr. 131 af 16. April 1935 om Retslægerådet, København.
Justitsministeriet (1935): Bekendtgørelse nr. 150 af 30. April 1935 om Retslægerådets forretningsgang, København.
129 Amalienborg (1909): Lov nr. 111 af 30. April 1909 om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse, København.
130 Ibid., § 4.
73