genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
I 1921 fandtes der i alt ca. 4300 sygeplejersker i Danmark. Ser man på hele organiseringen af
de små sygeplejeforeninger, de større amtsforeninger og endelig den landsdækkende centralforening
virker det som om, at det må have været en væsentlig del af landets 4300 sygeplejersker
anno 1921, som var beskæftiget i hjemmesygeplejen, altså at det var i hjemmene mere
end på hospitalerne, at kvinderne plejede de syge (hospitalet er en behandlingsinstitution, og
når behandlingen er givet, tager man hjem og passes og plejes).
I perioden fra 1921 til 1934 organiseredes hjemmesygeplejen så helt under staten. Og i en
bekendtgørelse af reglerne for ydelse af hjemmesygepleje fra 1934 anføres det:
“Til den egentlige Sygepleje maa almindeligvis kun anvendes Sygeplejersker, der i
Henhold til Lov Nr. 140 af 26 April 1933 har modtaget Sundhedsstyrelsens Autorisation
som Sygeplejerske.” (...) “Hendes Arbejde skal foregaa under Kontrol af Læge
og bestaar fortrinsvis i Sygepleje ved Besøg” 279 .
10.1.2.2 Sundhedsplejersker fra 1937
Med den begrundelse, at spædbarnsdødeligheden i Danmark var høj, iværksatte Sundhedsstyrelsen
i 1929 en forsøgsordning i 6 distrikter i Danmark med sygeplejersker, der skulle besøge
nybagte mødre i barnets første leveår. Efter en 5-årig periode opgjorde man i Sundhedsstyrelsen
resultatet som værende positivt, og med virkning fra 1. april 1937 udstedtes der en lov om
sundhedsplejerskearbejdet 280 . Ifølge loven giver staten kommunerne tilskud til en sundhedsplejerskeordning
og til børneplejestationer. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med sundhedsplejerskevirksomheden.
Selve tilsynsvirksomheden henlagde man under embedslægen og lægekredsforeningens
hygiejneudvalg, og det var disse instanser, der udarbejdede retningslinjerne
for sundhedsplejerskearbejdet, dvs.:
- antal børn en sundhedsplejerske kan tilse per år, gennemsnitlig 10 besøg per barn
- hvornår besøgene falder inden for barnets første leveår
- at besøget er gratis for familien og er et tilbud
- at sundhedsplejerskearbejdet alene er rådgivende mht. til det sunde spæde barns ernæring og
pleje
tingelser for at yde støtte til uddannelsen eller oplæringen var, at uddannelsen skulle være af mindst 10 måneders
længde samt, at hjemmesygeplejersken forpligtede sig til at arbejde som hjemmesygeplejerske i 2 år efter endt
uddannelse. Centralforeningens elever skulle fra 1914 gennemgå kursus i barselspleje, fra 1918 kursus i barselspleje
og massage. Disse kurser var statsstøttede og foregik på Fødselsstiftelsen i Århus og på Århus Kommunehospital
(J. Voltelen (red.) (1934): Hjemmesygeplejen. Historisk og biografisk haandbog. Udgivet af Centralforeningen
for hjemmesygeplejevirksomheder i Danmark i anledning af foreningens 25 års jubilæum, Alex Kappels
Forlag, København).
279
Socialministeriet (1934): Bekendtgørelse af Regler for de anerkendte Sygekassers Ydelse af Hjemmesygepleje,
12. Maj, København, paragraf 4.
280 Rigsdagstidende (1936/37): Bilag til lovforslag til Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt
Børn i det første Leveaar (om forsøg med sundhedsplejersker). Rigsdagstidende 1936/37, tillæg A.
Christiansborg (1937): Lov om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første Leveår. Den 31.
marts 1937. København.
142