genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
og universitetets undervisning sammen.
Til Det kgl. Frederiks Hospital var det de tilknyttede hofkirurgers opgave at deltage i hospitalets
daglige ledelse under den øverste ledelse. Deres ledelse bestod i at rådgive medicinerne,
kirurgerne og de medicinske og kirurgiske kandidater i deres arbejde med patienterne, lede
disses arbejde med patienterne og føre tilsyn med arbejdet. Hofkirurgerne skulle desuden forestå
indretning af hospitalets apotek samt sørge for, at der førtes tilsyn med det.
Til hospitalet var der endvidere knyttet en livmedicus. Denne var ligeledes medlem af hospitalets
daglige ledelse under den øverste ledelse, men det fremgår ikke af fundatsen, hvad han
yderligere havde af opgaver.
Almindeligt Hospital åbnede som en lemmestiftelse, men omformedes som sagt til et behandlingshospital
i 1771 for ubemidlede. Det var Københavns første kommunale hospital, og her
foregik der ligeledes nogen undervisning. Almindeligt Hospital nedlagdes, da Københavns
Kommunehospital åbnede i 1863 155 .
I anden halvdel af 1700-tallet blev der opført i alt 13 hospitaler i landet, I løbet af 1800-tallet
opføres der 78 hospitaler rundt i landet - i amter, i købstæder og i København, overvejende i
anden halvdel af århundredet. I København tages Kommunehospitalet i brug samme år som
Den danske Diakonissestiftelse åbner et hospital for private midler, også i København 156 .
9.1.3.2 Læger og praktikanter
For at fremme undervisningen ved Frederiks Hospital og ved Fødselsstiftelsen overføres den
overordnede styrelse fra justitsministeriet til ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet
fra 1871. Hermed fik universitetet indflydelse på og til dels selvstændig ret til besættelse af
overlægestillingerne samt indseende med undervisningen på hospitalerne: Det betyder, at universitetet
får bestemmelse over, hvem der ansættes til at behandle patienterne indlagt på hospitalerne
157 . På Frederiks Hospital opdeltes den medicinske afdeling i to afdelinger, og ligeledes
med den kirurgiske afdeling, hvor der tillige blev indrettet en øjenafdeling. Den ene overlæge
ved medicinsk afdeling og den ene overlæge ved kirurgisk afdeling blev dernæst kliniske
docenter ved universitetet, det vil sige, at når han er udnævnt til klinisk lærer, tiltræder
han overlægeposten (det kom dog ikke til at omfatte kirurgien i første omgang). Overlægerne
ved de øvrige kliniske afdelinger skulle udnævnes efter indgivet ansøgning for et tidsrum af 6
år, udnævnt af hospitalets direktion efter at fakultetet er hørt. Det vil sige, at hospitalet “kun”
kan vælge sin overlæge blandt de læger, der er bedømt og godkendt af Det Lægevidenskabelige
Fakultet.
I 1873 bliver en del af en læges grunduddannelse, at han skal gennemgå 1 års praktik på hospitalet
i løbet af sin uddannelse. Det vil sige, at der oprettes praktikantstillinger på hospitalet
155 Melchior, Johannes C., m.fl. (1979): Københavns universitet 1479-1979, bind VII Det lægevidenskabelige
Fakultet, G. E. C. Gads Forlag, København, p. 71.
156 Vallgårda, Signild (1985): Sjukhus och fattigpolitik - Et bidrag til de danska sjukhusenes historia 1750-1880.
Publikation 17. Institut for socialmedicin. Københavns Universitet. FADL’s Forlag, København, Århus, Odense,
tabel I, pp. 122-124.
157 Melchior, Johannes C., m.fl. (1979): Københavns universitet 1479-1979, bind VII Det lægevidenskabelige
Fakultet, G. E. C. Gads Forlag, København, pp. 98-103.
85