genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE 1. lægen skal kunne en del naturvidenskab (forberedelseseksamen), hvilket indbefatter de teoretiske fag, som man har i al slags humanbiologi, men man har allerede perspektiv på lægekunsten = 1. del af uddannelsen 2. læren om patologi (sygdom) og terapi (helbredelse) er stadigvæk klasseværelsesdiscipliner = 2. del af uddannelsen 3. klinik: selve behandlingen i praktik som mesterlære. Man komplementerer her mere og mere direkte observation med laboratorieprøver, og får så en ny forskydning mod det, som naturvidenskaberne byder på som tænkning og resultat, men i anvendt form. Der blev oprettet en lærestol (professorat) på Det Lægevidenskabelige Fakultet i klinisk medicin i 1852. Dette professorat tildeltes lægen Carl Emil Fenger. Fenger beklædte først et lektorat i patologisk anatomi og almindelig patologi forud for udnævnelsen til professor i klinisk medicin: “Fenger har givet værdifulde bidrag til stetoskopilæren, han introducerede den medicinske statistik i Danmark, men han var tillige stærkt politisk interesseret og trak sig allerede i 1859 tilbage fra sin læge- og lærergerning. Han var to gange finansminister og derefter borgmester for magistratens 2. afdeling. Som sådan fik han 1875 opført Øresundshospitalet og 1879 Blegdamshospitalet, ligesom han fra 1876 reformerede sygeplejen på Kommunehospitalet, hvor de gamle stuekoner efterhånden blev erstattet med sygeplejersker” (mine understregninger) 195 . Som professor vælger man altså en person med kundskab om det syge hos mennesket. Det vil sige, at fokus for interessen er menneskets sygelige tilstande. Og professoren har dertil kundskaber om statistik. Det vil sige, professoren, man har ansat på universitetet til at varetage oplæringen af de medicinske studerende i praktikken, har tillige en form for bureaukratisk kundskab - det at kunne registrere dokumenter, kunne optælle, osv., men også en kundskab om en videnskabelig undersøgelsesmetode. Denne professor i klinisk medicin reformerede tillige sygeplejen, altså her siges det, at den person (eller position), der kom til at beklæde det første professorat i klinisk medicin, tillige er ophavsmanden til opfindelsen af sygeplejersken. Sagt på en anden måde er dét Gotfredsen skriver om Fenger, at: The Birth of the Clinic and of the Nurse. 9.2.3.4 Uddannelse til læge ved universitetet 1873-1934 I 1867 anmodede ministeriet dr. med. Peter L. Panum om at udarbejde en samlet fremstilling af det medicinske studiums og eksamensvæsens nugældende ordning og indeholdende forslag til at afhjælpe de ulemper, der var ved denne ordning. Fremstillingen skulle bruges til endnu en reform af uddannelsen til læge. Panum foreslår i 1868, at praktikanternes tjeneste på hospitalerne foregår de steder, hvor overlægen har indrettet praktikantstuer, og skal bestå i, at der: “1) blev anviist enhver Practicant et vist Antal Patienter, hvis Sygdomsforløb han 195 Gotfredsen, Edv. (1973): Medicinens historie. 3. udgave. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck, København, pp. 344-345. 104
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE maatte følge nøiagtigt, og hvorover han maatte føre en ordentlig Journal.”(...)”Det maatte da være hans Pligt om Morgenen, før det almindelige Stuebesøg, at undersøge sin Patients Tilstand og ved Sygesengen for Overlægen at aflægge en kort Beretning om samme og om de indtraadte Forandringer.”(...)”Overlægen vilde som hidtil diktere det Fornødne til den i Hospitalets Interesse førte Journal; men dette vilde naturligviis ikke være til Hinder for, at Practicanten burde føre sin egen Journal. Forretningsgangen vilde herved kunne være meget kort. Practicanten kunde f.eks. ved Overlægens Ankomst oplæse sine Bemærkninger af den af ham førte Journal, og Overlægen kunde dernæst, eventuelt (hvis han ikke fandt Anledning til at udtale sig nærmere), uden at indlade sig paa en videre Udvikling, corrigere hans Referat ved sit Dictat til den egentlige Hospitalsjournal. Prcaticanterne burde dernæst 2) ogsaa deeltage i det ved Obductionerne saavel som ved mikroskopiske og chemiske Undersøgelser forefaldende Arbeide, paa en saadan Maade, at de kunde faa Øvelse deri og tillige saaledes, at deres Arbeide kunde komme Hospitalstjenesten tilgode, men ikke med det Hensyn, at man skulde søge det tilveiebragt ved den mindst mulige Arbeidskraft, men tvertimod saaledes, at det maatte søges gjort saa frugtbringende for Practicanternes Øvelse og Uddannelse som muligt. Men desuden vilde det formeentligt være af allerstørste Vigtighed, at Practicanttjenesten 3) blev udvidet derved, at de tillige kunde faa Deel i den Øvelse, som nu for Hosiptalscandidaterne vel maa betragtes som den allervigtigste, nemlig den, som haves paa deres Vagtdage” (mine understregninger) 196 . Om praktikanternes vagter siger Panum, at praktikanten under en læges tilsyn og ansvar og med dennes hjælp skal foretage den foreløbige undersøgelse af den nyindlagte patient og forsøge at stille en diagnose. Endvidere skal han udtale sin mening om indledningen af behandlingen, men dog ikke bestemme denne. Praktikanten skal dernæst være forpligtet til at affatte en nøjagtig sygehistorie, som bør oplæses ved sygesengen ledsaget af overlægens kritiske bemærkninger. Hvis praktikantens udarbejdede sygejournal kasseres af overlægen, er praktikanten forpligtet til at affatte en ny. Panum foreslår, at der indrettes vagtværelser på hospitalerne til praktikanterne, hvor de kan opholde sig i deres vagtdøgn. Praktikanterne skal ikke aflønnes, de skal alene være på hospitalerne for deres uddannelses skyld. Nyuddannede læger, som Panum benævner “assistenter” i sin bog, og som synes at blive de senere “turnuskandidater”, skal være de læger, der står for praktikanternes uddannelse. Disse mener Panum så skal øges i antal og aflønnes af hospitalerne til gengæld for, at praktikanterne vil komme til at udføre noget arbejde (skrive de nyindlagte patienters journal) gratis for hospitalet, arbejde som ellers de nyuddannede læger (assistenter/kandidater) foretog (man havde et problem med, at de nyuddannede læger havde svært ved at få tjeneste ved hospitalerne). Endelig foreslår Panum, at praktikanterne skifter imellem de forskellige hospitalsafdelinger og imellem de forskellige hospitaler for at blive praktisk bekendt med, hvad Panum benævner “de fornemste sygdomsgrupper” (medicin og kirurgi) og de “specielle sygdomsgrupper” (syphilis og hudsygdomme, børnesygdomme, kroniske og senile sygdomme, ophthamologi, fruentimmersygdomme og psykiatri). Panums indstilling er, at alle praktikanttjenester skal gennemføres af den lægestuderende, men at man evt. kan afvikle specialfagene efter kandidatuddannelsen. På Frederiks Hospital opdeltes den medicinske afdeling i to afdelinger, og ligeledes med den kirurgiske afdeling, hvor der tillige blev indrettet en øjenafdeling. Den ene 196 Panum, P. L. (1868): Det medicinske Studiums og Examensvæsens Reform ved Kjøbenhavns Universitet, Gyldendalske Boghandel, København, pp. 105-107. 105
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?