genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE løb, som jeg har gjort det i denne afhandling. Og det har, som det tidligere er anført, konsekvens for valg af empirien. Noget af empirien bliver nødvendigvis sekundære kilder. En væsentlig type kilder har det vist sig, at afhandlingen mangler - lægers videnskabelige arbejder og/eller patientjournaler. Den type af kilder ville gøre studiet af skiftene i tilgang til sygdom både mere præcist og sandsynligvis også nemmere gennemskueligt. Men Foucaults teori om klinikkens fødsel har været velegnet at arbejde med i forhold til at indfange sygeplejefaget og sygeplejeerhvervet og lægefaget og lægeerhvervet, og homologien mellem dem. Skiftet i tilgang til sygdom falder ikke helt sammen med nye politiske regimer i Danmark - fx. enevældens fald i 1848 (demokratiets indførelse) overfor klinisk medicin i 1873, parlamentarisme i 1901 overfor den specialiseret medicin i 1937. Det viser, som Foucault siger det, at en ny politisk praksis kan give taleret, men det forklarer ikke, at medicinen italesætter sig selv på den måde, som den gør. Netop den italesættelse er Foucaults teori et bidrag om. Brug af Bourdieus statsteori har ligeledes været konsistent som arbejdsredskab, ligesom hele hans metodiske tilgang med at bryde med ens egen forforståelse og enhver form for prækonstruerede administrative kategoriseringer (ikke de videnskabelige konstruktioner), der findes i denne verden. Skiftet fra en dynastisk stat i Danmark til en moderne stat i starten af 1900tallet ligger mistænkeligt tæt på de politiske ændringer i Danmark (parlamentarismen - systemskiftet i 1901), som om dette politiske skift kunne begrunde en ny type magtudøvelse. Men skulle en ny politisk praksis være begrundelsen for en ny måde at udøve magt på, så mangler der en forklaring på, hvorfor det lige netop blev grupper som fx. medicinen, der blev en del af magtfeltet. Og den forklaring giver Bourdieu. Hele feltteorien, herunder habitus- og praktikteorien, har jeg brugt i en ikke-bourdieusk ånd ved at bruge teorien som en teori på gruppen af læger og gruppen af sygeplejersker. Skulle man anvende den mere korrekt, skulle man desuden indsamle livshistorier på de enkelte agenter, hvilket ville betyde et uoverkommeligt arbejde, når tidsforløbet har været så langt. Men det ville være spændende at studere via enkelte sygeplejerskers og lægers livshistorier med henblik på at besvare mere eksakt, hvorfra sygeplejerskernes selvforståelse som underordnet kommer versus lægernes som overordnet. Alligevel har det været en frugtbar måde at arbejde med disse teoretiske begreber på. Sammenstillingen af Foucault og Bourdieu har ikke været problematisk, selv om det er to meget forskellige måder Foucault og Bourdieu arbejder på. Der er en eller anden forbindelse mellem de to forfatterskaber, som gør, at man kan arbejde med dem samtidig. Forbindelsen er, at de selvfølgelig begge to arbejder med samfundsforhold og herunder med magtforhold, men desuden med et lignende erkendelsesteoretisk perspektiv. Såvel Bourdieu som Foucault er sig selv, men begge er inspireret af den franske epistemologi, som er kendetegnet ved brud med egne og andres forforståelser, objektkonstruktion og en relationel tænkning. Et centralt navn inden for den franske epistemologi var Gaston Bachelard (1881-1962), der oprindelig var naturvidenskabsmand, men arbejdede med matematikkens og logikkens filosofi. Ifølge Bachelard er objektkonstruktionens modstykke i det virkelige liv ikke tænkelig, det videnskabeligt konstruerede overskrider umiddelbart den empiriske virkelighed, og videnskabelig konstruktion dannes via kritik og omformning af hverdagslivets postulater. Videnskab er i en bachelardsk forstand videnskritik, og videnskabers måde eller tradition for at opstille dikotomier er en hindring for ny erkendelse. Derfor må man også bryde med videnskabernes dikotomier og i stedet konstruere nye begreber, frem for at acceptere á priori. En hypotese inden for denne tradition er endvidere, at videnskabelige brud og erkendelser sker diskontinuerligt (bygger ikke ovenpå allerede eksisterende viden). Og endelig om den relationelle tænkemåde, 220
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE siger Bachelard, at det er uden mening at se et objekt (individ) adskilt fra dets sammenhænge og under hvilke betingelser, det er i verden 388 . 388 Bachelard, Gaston (1976): Nej’ets filosofi. Vinten Forlag. København. 221
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?