genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
historiker ansat i fagforeningen Dansk Sygeplejeråd, og Jul. Petersen 67VIII , den første indehaver
af lærestolen i medicinhistorie på Det Lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet
(slutningen af 1800-tallet), blandt mange andre som bærere af en sådan tradition. Esther
Petersen anvender alt overvejende historiske, skriftlige dokumenter i sin historiske udforskning
af sygepleje og sygeplejerskeuddannelsen, men opstiller ikke indledningsvis i sit
arbejde hypoteser på baggrund af teoretiske forudantagelser. Og dermed kommer hendes empiriske
dokumenter til at fungere som “selvindlysende beviser” (en anden teoretiker kunne
tage de samme dokumenter, eller nogle andre, og måske “bevise” det stik modsatte), og derved
kommer hele dette historiske arbejde til at fremstå mere som resultater af nogle kulturelle
rutiner indlært på uddannelsen til historiker.
Jul. Petersen anvender ligeledes historiske dokumenter i sin fremstilling, og skelner ikke til en
teori om de forskellige erkendelser om menneskets sygdom og behandling heraf igennem de
historiske perioder, han behandler. Via dokumentgennemgang lægger han viden på viden fra
periode til periode og repræsenterer her, hvad jeg vil benævne en evolutionær tankegang eller
fremstilling af historien. For Jul. Petersen synes det som, at vi (menneskene) bliver klogere og
klogere, som tiden går, og en “skønne dag” har vi så fundet Sandheden med stort S (essentialistisk
tankegang). Det synes ikke at have faldet Jul. Petersen ind, at viden kan være/ofte er
værdiladet, det vil sige afhængig af, hvem og i hvilken interesse, der fremføres denne “sandhed”
68 .
Det vil sige, at når jeg studerer fænomenet “sygepleje” og sygeplejersken, er det nødvendigt
først at opstille nogle hypoteser på baggrund af teoretiske forudantagelser og dernæst med
nogle analytiske begreber studere de empiriske dokumenter. Samtidig med, at jeg også må
reflektere over hvilken forskningsposition, jeg indtager, dvs. bryde med min egen position
som forsker. Der er også tilknyttet interesser til min position, men her hjælper hypoteser opstillet
på baggrund af teori og brud med forskerens egen (min) forskningsposition med til at
objektivere. Derved kan man postulere, at forskerens (min) viden om det studerede fænomen
“sygepleje” er mere sand end den umiddelbare opfattelse, som jeg havde før som praktiker,
eller den umiddelbare opfattelse som gruppen af sygeplejersker i meningsudvekslinger, dokumenter,
tidsskrifter fremfører om samme fænomen.
7.1.4 Rekonstruktion og videnskab som en konstruktion
Sammen med den relationelle tænkning, altid at se noget i forhold til noget andet og dermed
forsøge at komme ud over diverse værdidomme som eksempelvis, at århusiansk sprog er det
mest korrekte rigsdanske, hos Bourdieu synes jeg, at hans videnskabsteori er de mest givende
teoretiske input - eller provokationer. Med den relationelle tænkning opfordres man til ikke at
sidde fast i de traditionelle dikotomier, og det er da også det, Bourdieu igen og igen forsøger
sitet.
67 Petersen, Jul. (1889): Hovedmomenter i den medicinske Kliniks ældre historie. Forelæsninger ved Kjøbenhavns
Universitet. Gyldendalske Boghandels Forlag, Kjøbenhavn.
68 Bourdieu har nogle kommentarer til opinionsundersøgelser, hvor han siger, at hvis man spørger om folks
mening om en autoritær skolelærer, vil svaret, man får, afhænge af bl.a. de adspurgtes interesse/engagement i
skolen, deres viden og i det hele taget deres sociale tilhørsforhold (Bourdieu, Pierre (1997): Hvem skabte skaberne?
Akademisk Forlag, København).
38