genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE til de medicinstuderende: ½ år på medicinsk afdeling og ½ år på kirurgisk afdeling. Praktikken benævntes volontørtjeneste 158 . I 1905 udvides volontørtjenesten til 1½ år 159 . Ved Kommunehospitalet fra 1863 måtte ingen sygdomme udelukkes fra behandlingen ifølge fundatsen 160 . Videre hedder det i fundatsen, at kommunens borgmester er den øverste leder af hospitalet. Økonomisk og administrativt er hospitalet en enhed, i lægelig henseende er hospitalet delt op i 4 afdelinger - 1 medicinsk afdeling, 2 kirurgiske afdelinger og 1 hudsygeafdeling. Under borgmesteren hører i sideordnet stilling 1 forstander og hospitalets overlæger. Under forstanderen hører den daglige administration og økonomien, under overlægerne, der har hver sin afdeling, henlægges udelukkende alt hvad der vedkommer sygebehandlingen og sygeplejen. Samtlige overlæger danner et Lægeråd, som én gang om måneden mødes sammen med forstanderen og borgmesteren for at forhandle hospitalets anliggender 161 . Det vil sige, at overlægerne er med i hospitalets ledelse. Foruden de fire overlæger ansættes der 5 reservelæger og 14 kandidater. Overlægerne ansættes af Magistraten for 6 år ad gangen, med pension og fri bolig. Lægekandidaterne ansættes af Magistraten for 2½ år efter Lægerådets indstilling, har fri bolig og fri kost. Kandidaterne ansættes 1 år under den medicinske overlæge, 1 år under den kirurgiske overlæge og ½ år på hudafdelingen 162 . Angående stillinger som kandidater, reservelæger og visitator (visitator visiterede til Kommunehospitalet, Frederiks Hospital og Almindelig Hospital) anføres det, at overlægerne skal udtale sig om ansøgerne 163 . 9.1.3.3 Lægevidenskabelige kandidater (turnuskandidater) I 1935 oprettes der turnusstillinger på hospitalerne for nyuddannede læger. Siden 1908 havde lægerne internt indført en ordning om praktisk tjeneste af 1 års varighed for nyuddannede læger rundt omkring på landets sygehuse (turnusordningen foregik dog fortrinsvis på de københavnske hospitaler indtil 1935). Og fra 1. januar 1935 fastsættes denne praksis i Lægeloven. I bekendtgørelsen om turnusordningen er der anført, at: 158 Ibid. “Turnustjenestens varighed er 12 Maaneder, saaledes at en Turnuskandidat ordentligvis gør Tjeneste på et Sygehus med blandet medicinsk-kirurgisk Belægning i hele det nævnte Tidsrum eller gør Tjeneste 6 Maaneder paa en medicinsk Specialafdeling og 6 Maaneder paa en kirurgisk Specialafdeling” 164 . 159 Københavns Universitet: Årbog 1873-75, p.41. 160 Kjøbenhavns Magistrat (1863): Regulativ for Kommunehospitalet i København. Udarbejdet i henhold til Kommunalbestyrelsens Beslutninger. Kjøbenhavns Magistrat den 24de August 1863. Stadsarkivet; Kommunehospitalet. Instrukser, vedtægter, mm. 1863-ca. 1929, 1 pakke (K3 409/410), p. 3. 161 Ibid., pp. 5-6. 162 Ibid., pp. 8-9. 163 Kjøbenhavns Magistrat (1863): Instruks for Overlægerne ved Kommunehospitalet. Stadsarkivet; Kommunehospitalet. Instrukser, vedtægter, mm. 1863-ca. 1929, 1 pakke (K3 409/410), stk. 10. 164 Indenrigsministeriet (1934): Lov Nr. 72 af 14. Marts 1934 om Udøvelse af Lægegerning, København. (fodnoten fortsættes på næste side...) 86
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Foreningen af yngre læger autoriseres i medfør af loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse til at bistå Sundhedsstyrelsen ved fordelingen af turnuskandidater. Og antallet af nødvendige turnusstillinger foretages af Sundhedsstyrelsen efter forhandling med et udvalg på 4 medlemmer. Turnusordningen er en erhvervspraktik, og har ikke med selve grunduddannelsen til læge at gøre. Den nyuddannede læge arbejder i hospitalet for en mindre løn i 1 år, og får først herefter sin statsautorisation. Denne ordning gav problemer praktisk og juridisk. Fordi: må den uddannede lægekandidat virke som læge og have det dermed forbundne ansvar i det år, han er turnuslæge? Man løste problemet ved at udstede en A-autorisation efter kandidatuddannelsen og en B-autorisation efter turnustjenesten, to autorisationer, der gav samme ret og pligt, men som altså “blot” var med eller uden 1 års turnustjeneste med højere eller lavere løn. 9.1.3.4 Speciallægeordningen I 1937 indføres speciallægeordningen og dermed speciallægestillinger på hospitalerne. Det er indenrigsministeren, der ligeledes fastsætter regler for inden for hvilke grene af lægevidenskaben, der kan meddeles speciallægeanerkendelse samt vilkårene herfor. Ministeren kan sige nej til specialistnævnet (se nedenfor) til indstillinger om oprettelse af nye specialer, men ministeren kan ikke selv oprette specialer uden en ansøgning fra specialistnævnet. Af den første bekendtgørelse om speciallæger fra 1937 fremgår det, at der eksisterer 15 grene af lægevidenskaben, hvor man kan blive anerkendt som speciallæge: intern medicin, kirurgi, børnesygdomme, lungetuberkulose, nervesygdomme, sindslidelser og nervøse tilstande (psykiatri), gynækologi (kvindesygdomme), obstetrik, orthopædi, otolaryngologi, oftalmologi, dermato-venerologi, fysiurgi, radiologi, patologisk anatomi og vævsmikroskopi 165 . For at få anerkendelse som speciallæge er der nogle A. Almene uddannelseskrav og nogle B. Særlige uddannelseskrav for de enkelte specialer, der skal opfyldes: De almene krav A er: 1. kandidatalder på mindst 6 år 2. turnus 3. 2 års uddannelse i praktisk lægegerning, hvoraf det ene år kan anvendes til supplerende uddannelse eller til uddannelse i hovedspecialet uden for hoveduddannelsesstedet og specialuddannelsestiden. Det vil sige, at man skal have erhvervet sin kandidatuddannelse på universitetet og herefter have arbejdet som læge i 6 år. De særlige krav B er (de er så lidt forskellige fra speciale til speciale, men bygget op efter samme logik), fx. ved intern medicin: A. Alsidig almindelig uddannelse Indenrigsministeriet (1934): Bekendtgørelse angaaende Ordningen af den i Lov nr. 72 af 14. Marts 1934 om Udøvelse af Lægegerning § 2, 6. Stk., omhandlende obligatoriske sygehustjeneste (Turnustjeneste) for lægevidenskabelige Kandidater, 23. november, København. 165 Indenrigsministeriet (1937): Bekendtgørelse Nr. 36 om Speciallæger, 13. februar, København. 87
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?