genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE placeret efter lægernes indlæg. - Øre-, næse- og halssygdomme. Øjensygdomme (129 sider). Forfatter 1 læge, professor, dr. med., 1 læge, overlæge, dr. med., 1 læge, professor, dr. med., 1 afdelingssygeplejerske og 1 plejemoder. Sygeplejerskernes indlæg er på 31 sider og er placeret efter lægernes indlæg. - Psykiatri. Psykiatrisk sygepleje. Børnepsykiatri (118 sider). Forfatter 1 overlæge, dr. med., 1 afdelingslæge og 1 oversygeplejerske. Sygeplejerskens indlæg er på 17 sider og er placeret efter lægernes indlæg. - Medicinske sygdomme. Pleje af patienter med medicinske sygdomme (306 sider). Forfatter 1 læge, overlæge, dr. med., 1 klinikchef ved Rigshospitalet, dr. med. og 1 oversygeplejerske. Sygeplejerskens indlæg er på 24 sider og er placeret efter lægernes indlæg. - Ortopædi. Anæstesi (192 sider). Forfatter 1 overlæge, dr. med., 1 overlæge og 1 forstanderinde, sygeplejerske. Sygeplejerskens indlæg er på 16 sider og er placeret efter lægernes indlæg. - Gynækologi og obstetrik (145 sider). Forfatter 1 læge, dr. med., professor i gynækologi og obstetrik ved Aarhus Universitet og 1 oversygeplejerske. Sygeplejerskens indlæg er på 20 sider og er placeret efter lægens indlæg. - Hudsygdomme. Kønssygdomme. Rheumatiske sygdomme. Geriatri (225 sider). Forfatter 1 læge, dr. med., 1 afdelingslæge, dr. med., 1 klinikchef, lektor, dr. med., 1 lektor, dr. med., 1 instruktionssygeplejerske og 1 sygeplejerske. Sygeplejerskernes indlæg er på 64 sider og er placeret efter lægernes indlæg. - Epidemiske sygdomme. Pleje af patienter med epidemiske sygdomme. Lungetuberkulose. Pleje af patienter med lungetuberkulose (140 sider) (2. udgave fra 1961 - første udgave ikke kunnet fremskaffes). Forfatter 1 læge, professor, dr. med., 1 overlæge, 1 afdelingssygeplejerske og 1 forstanderinde, sygeplejerske. Sygeplejerskernes indlæg er på 39 sider og er placeret efter lægernes indlæg. - Det sunde og det syge barns pleje (172 sider) (3.udgave fra 1964 - første udgave ikke kunnet fremskaffes). Forfatter 1 læge, overlæge, dr. med., 1 ledende sundhedsplejerske og 1 afdelingssygeplejerske. Sygeplejerskernes indlæg er på cirka 100 sider. Sundhedsplejerskens indlæg er placeret først i bogen, dernæst lægens indlæg og afdelingssygeplejerskens indlæg efter lægens indlæg. - Neurologi (118 sider). Forfatter 1 afdelingslæge, 1 overlæge, begge dr. med. og 1 oversygeplejerske. Sygeplejersken indlæg er på 12 sider og er placeret efter lægernes indlæg. Hospitalets infrastruktur: - Sygehusdrift. Løn- og ansættelsesforhold. Afdelingsledelse (130 sider). Forfatter er 1 hospitalsinspektør, 1 sekretær, cand. jur. og 1 forstanderinde, sygeplejerske. Sygeplejerskens indlæg er på 30 sider og er placeret sidst i bogen. - Ernæringslære og diætetik (151 sider). Forfatter 1 ernæringsfysiologisk assistent. Forhold udenfor klinikken: - Sociallovgivning (121 sider). Forfatter direktør, cand. jur. 200
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE - Samfundslære (201 sider). Forfatter 1 lektor Hele organiseringen af lærebogsstoffet i den ovenforstående skitsering er, at lægen alt overvejende skriver lærebogsstoffet, prioriteres som havende forrang (skriver først i bøgerne), og sygeplejersken skriver “i lyset heraf”, i en underordning. Og det er mange forskellige fag, som sygepleje åbenbart består af. Eller sygeplejersken skal lære sig at orientere sig inden for en mængde forskellige områder, hun skal ikke fordybe sig i ét område. Hun skal heller ikke blive specialist på et område som fx. lægen bliver det. Sygepleje er altså et sammensat fag og fordrer en generel viden inden for disse mange fagområder. Princippet om mangesidighed i uddannelsen gælder altså ikke “kun” den praktiske del af uddannelsen, men også teoristoffet (skolens lærestof synes at være analogt til praktikken). Sygeplejersken skal vide lidt om det normale menneskes anatomi og fysiologi, om hvordan sygdommene kan bestemmes via laboratorieundersøgelser, specielt infektioner med mikroorganismer/bakterier til brug for den senere medikamentelle behandling eller bortskæring. Det vil sige, hvordan man (lægen) får identificeret “sygdommen”, jf. bøgernes titler hudsygdomme, rheumatiske sygdomme, sygdomme i øret, øjet, næse og hals, osv. Sygeplejersken skal også vide, hvilken lægelig behandling den pågældende lidelse i det enkelte organ gives, hvordan “sygdommen” i organet fjernes, jf. bøgernes titler Ortopædi, kirurgi, fysiurgi, indvortes medicin, osv. Man giver (radium)stråler, giver medikamenter eller skærer bort. Der beskrives i bøgerne en lægelig undersøgelse og behandling, der i princippet går ud på at få identificeret “sygdommen” i et organ og få fjernet samme “sygdom” via medikamentel behandling (uddrivelse af ondet) eller ved at skære bort dele af det “syge” organ. Kort sagt, hun skal vide et uendeligt antal vigtige småting i uendelige store områder for at kunne assistere lægen i hans opgaver ved at diagnosticere og behandle. 1. I bogen Sygeplejelære genfinder man denne inddeling af lærestoffet ud fra en interesse for den menneskelige krops udskillelser fra legemets enkelte forskellige organer såsom urin, afføring, sved, hvordan man undersøger de forskellige organer samt generelt om, hvordan man lægeligt behandler organernes sygdomme. Afsnittene, skrevet af sygeplejersken, bærer overskrifter som Observation af patientens udtømmelser: Urin ... Fæces ... Sved ... Ekspectorat ... Opkastning ...Udflåd fra vagina; Og som Sygeplejerskens opgaver ved en række kliniske undersøgelser: Punkturer ... Pleurapunktur ... Underlivspunktur ... Lumbalpunktur ... Knoglemarvspunktur ... Leverpunktur... Ledpunktur ... Endoscopier ... Rectoscopi ... Cystoscopi ... Andre scopier ... Stofskifteundersøgelser ... Hudreaktioner ... Forberedelse til gynækologisk undersøgelse ... Forberedelse til røntgenundersøgelse; Og som Lægemidler givet ved inhalation: Spray ... Dampinhalation ... Iltinhalation ... Anvendelse af iltapparater ... Næsekateter ... Maske ... Ilttelt. Det vil sige, at sygeplejersken skal observere patienten og assistere lægen. 2. I samme bog er de første 125 sider af de 300 om sygeplejelære om rengøring af inventaret på hospitalet, rengøring af patienten samt opsamling af patientens afføring, urin, opkast, osv. Det vil sige, at sygeplejersken skal passe hospitalets infrastruktur. 3. Dernæst skriver en læge om, hvordan man omgås patienterne, hvordan sygeplejersken skal være forstående overfor patienternes situation, forstå hans reaktioner ved at være syg og indlagt på et hospital og tage hensyn til dem. Sygeplejersken skal passe på patienten. 4. Endelig er der et kapitel i bogen, som omhandler, hvordan sygeplejersken passer på sig selv (hensigtsmæssige arbejdsstillinger, osv.). Det “eget” fag synes ikke at eksistere, selv om der er en hel lærebog i faget almindelig sygepleje, hvis man forstår fag som videnskabsfag ifølge Durkheims definition, og som lægerne definerer teori, når det gælder deres eget fagfelt. 201
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?