genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Forplejningsanstalter - derunder ogsaa de i Lov Nr. 70 af 14. April 1905 omhandlende Tuberkuloseanstalter -, alle Private Hjem, hvor syge, abnorme eller Børn haves til Huse på erhvervsmæssig Maade” (...) og “I alle Sager, der vedrøre særlige stedlige Forhold, forhandler Sundhedsstyrelsen som Regel skriftlig eller mundtlig med de stedlige overordnede Embedslæger - i København med Stadslægen -, og i almenvigtige Sager kan Sundhedsstyrelsen - efter indhentet Bemyndigelse fra Justitsministeren - tilkalde de overordnede Embedslæger til Møder i København samt opfordre til Deltagelse i Møder sammesteds Repræsentanter for kommunale Raad og for bestaaende Organisationer samt tekniske Fagmænd, dog at de tilkaldtes Antal ikke overstiger 20. De kommunale Raad samt organisationerne udpege selv deres repræsentanter” (mine understregninger) 274 . Det vil sige, at lægen på forvaltningsmagtens vegne har et overordnet, administrativt tilsyn med den erhvervsmæssige virksomhed inden for pleje og behandling, som foregår ikke blot i offentlige institutioner, men også når den foregår i borgernes private hjem. Det vil altså sige, at allerede da man oprettede Sundhedsstyrelsen i 1909, bestemtes det, at initiativer om pleje i hjemmene fra de forskellige private sygeplejeforeninger skulle underlægges statens kontrol, og denne virksomhed skulle lægen på forvaltningens vegne føre det overordnede tilsyn med. Og det var til lægen, stiftsfysikus T. M. Trautner, at foreningerne, der fik udbetalt et tilskud fra staten, altså skulle indsende en beretning om foreningens og sygeplejerskens virksomhed i det forløbne kalenderår. Det vil sige, at diakonissernes og menighedsplejernes initiativer fra før århundredeskiftet (den kirkelige og private hjælp og pleje til syge borgere) efter århundredeskiftet systematisk blev underlagt medicinen (staten) som tilsynsmyndighed for pleje til syge borgere. T. M. Trautners søn Peter Trautner overtog siden sin fars stilling som konsulent for staten. Stiftsfysikus T. M. Trautner indledte med at være konsulent for staten under Sundhedskollegiet, og praktiserende læge Peter Trautner blev Sundhedsstyrelsens konsulent. Og derfor kan man i betænkningen fra Medicinalkommissionen (nr. XI) om statsanerkendelse for sygeplejersker fra 1921 tillige læse: “Som en af de Mænd, der særlig har virket for Sygeplejeforeningernes Vækst, maa nævnes afdøde Stiftsfysikus Trautner i Odense. Han udvirkede bl.a., at der fra Staten blev ydet Tilskud til Uddannelsen af landsygeplejersker og til disses Etablering. Foreningerne forpligtede sig til Gengæld til at afgive aarlige beretninger, der af Trautner udarbejdes til en aarlig “Beretning om Sygeplejesagens Stilling udenfor København”. Den første Beretning er fra 1883, og efter Trautners Død fortsattes Udgivelsen af hans Søn, nuv. Kredslæge Trautner i Bogense, der afløste Faderen som “Konsulent i Landsygepleje”. Den sidste Beretning udkom i 1909. I dette Aar dannedes paa Initiativ af Dr. Jacobi i Vester Skerninge “Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København”, der siden selv har udgivet en Aarsberetning hvert Aar. Som Formand for Centralforeningens Hovedledelse har Dr. Jacobi siden udfoldet en stor Virksomhed for Hjemmesygeplejens Organisation sammen med den Kreds af Mænd og Kvinder, der har Sæde i Foreningens Bestyrelse og Forretningsudvalg. I dette sidder for Tiden (1919) foruden dr. Jacobi, Kammerherre Grev Brockenhuus Schack, Grevinde Scheel, Fru Kirstne Nielsen og Dr. Elmquist” (mine understregninger) 275 . 274 Amalienborg: Lov nr. 111 om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse af 30. April 1909, København, paragraf 5. 275 Medicinalkommissionen XI (1921): Betænkning angaaende indførelse af en Statsanerkendelse for Sygeple- (fodnoten fortsættes på næste side...) 140
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Peter Trautner (praktiserende læge på Fyn) tog initiativ til, at de mange sygeplejeforeninger udenfor København samledes i en centralforening. Den 4. maj 1909 stiftedes således i Odense Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København. Det var samme år, hvor Peter Trautner ansættes i statens tjeneste i den nye Sundhedsstyrelse: “Under 14. Septbr. d. A. Har Justitsministeriet fritaget Læge Trautner i Bogense for Hvervet som Justitsministeriets Konsulent i Sygeplejesager og samtidig antaget ham som Konsulent i Sygeplejesager under Sundhedsstyrelsen. Centralforeningen kan kun udtale sin Glæde over, at der saaledes stadig bliver en Konsulent i Sygeplejesager, en Konsulentvirksomhed, som ikke direkte var nævnt i Loven om Sundhedsvæsenets Styrelse, ligesom det maa være at haabe, at der stadig maa finde et forstaaende Samarbejde Sted mellem Konsulenten, Dr. Trautner, og Centralforeningens Bestyrelse. Dr. Trautner er som hidtil beredvillig til Tjeneste med Raad og Hjælp til de enkelte Foreninger” 276 . Som formand for Centralforeningen valgtes lægen William Jacobi 277 , og blandt bestyrelsesmedlemmerne fandtes en del skolelærere, læger og præster. Foreningen udgav fra sin stiftelse i 1909 et tidsskrift Sygeplejen. Dette tidsskrifts redaktør var en præst ved navn W. Bülow. Ved sin start havde Centralforeningen 250 sygeplejeforeninger som medlemmer, og mange kom til i årene efter. Bestyrelsen i Centralforeningen bestod af et medlem fra hver amtsforening (20 plus Københavns amter). Amtsforeningen udpegede disse medlemmer til Centralforeningens bestyrelse. En amtsforening var en forening dannet af de enkelte sygeplejeforeninger i hvert amt. Det skal forstås på den måde, at en lokal sygeplejeforening startet af private (skolelæreren, præsten, osv.) melder sig ind i 2 andre private foreninger, nemlig både Centralforeningen og Amtsforeningen. Og hvor de små foreningers formænd således kunne være både en præst, en læge, en skolelærer, osv., så var den “store” forenings - Centralforeningens - formand alene en læge. 282 sygeplejersker var ansat af og arbejdede i sygeplejeforeninger under Centralforeningen i april 1910. Tallet er i maj 1911 steget til 384 sygeplejersker fordelt på 371 sygeplejeforeninger (i 1933, 25 år efter Centralforeningens dannelse har man 861 virksomheder: 522 almindelige hjemmesygeplejeforeninger, som drives ved egne midler, 262 samarbejder med lokale statsanerkendte sygekasser, og 73 statsanerkendte sygekasser med selvstændig hjemmesygepleje. Virksomhederne har i alt ansat 962 sygeplejersker, heraf de 100 ved de statsanerkendte sygekassers selvstændige hjemmesygepleje 278 ). jersker. Afgiven af den i medfør af Lov Nr. 49 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at Forberede en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København, p. 16. 276 Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København (1909): Sygeplejen, nr. 1., november 1909. Redaktør: Pastor Bülow, Gødvad, Silkeborg, p. 13. 277 Involverede og interesserede i dannelsen af Centralforeningen var foruden William Jacobi en del skolelærere, en præst, en greve og lægerne Trautner og Elmquist, altså lærde, veluddannede mænd og med overvægt af læger (Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København (1910): Sygeplejen, nr. 6, maj 1910, Gødvad, Silkeborg, pp. 1-4). 278 Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København (1933): Sygeplejen, nr. 7, juli 1933, Gødvad, Silkeborg. Foreningen ansatte i perioden fra 1912-1928 egne elever, og oplæringen på hospitalerne var i starten af 1/2 års varighed, senere udvidet til 1-2-3 år. Centralforeningen uddannede ca. 800 hjemmesygeplejersker. Statens be- (fodnoten fortsættes på næste side...) 141
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?