genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE tegn og rapportere dette til lægen, lære lægens fagsprog, orientere sig om sygdomsårsager, orientere sig om behandlingsformer, kende menneskets anatomi og fysiologi, kende en “normal” livsførelse eller et rask menneske, vide mindre om anatomi, fysiologi, sygdomsårsager og behandling end lægen. Fem år efter (i 1904) genudgives Jacobæus’ og Kiærs bog i en revideret udgave og med en ny titel - Haandbog for Sygeplejersker 349 . Bogen er nu forøget med godt 100 sider. De flere sider er mest grundet en anden typografi, men reelt er der tilføjet 8 sider om spæde børns pleje. Dette emne - eller lægespeciale - var ikke med i den første udgave. Mere interessant er det dog, at der nu findes et særskilt afsnit i bogen på 15 sider, der benævnes Almindelig sygepleje. “Almindelig sygepleje” er iflg. bogen nogle betragtninger over, at især syge mennesker har brug for hvile (for at opnå helbredelse). Derfor anbringer man patienterne på et hospital i en seng. Hvor hospitalet så for øvrigt har patienter med både akutte og kroniske lidelser, som lider af enten medicinske eller kirurgiske sygdomme. Når patienten så ligger i sengen, må han heller ikke komme til skade, det vil sige få forskellige gener af sengelejet, osv., og det er så dét, “almindelig sygepleje” går ud på: “For at skaffe de Syge den bedst mulige legemlige Hvile anbringes de i Sengen. Skal Sengelejet gøre den fulde Gavn, maa Patienten hvile godt, hverken fryse eller have det for varmt, samtidig med Indtagelse af Føde, Afførring og Vandladning foregaa med mindst mulig Besvær, ligesom der iagttages den for den sunde og syge lige nødvendige Renlighed. Det er disse Fordringer, man har for Øje, naar man giver Regler for Sengens Opstilling, Indretning, Redning, o.s.v.” 350 . Der gennemgås på de 15 sider, hvordan sygeplejersken reder sengen, hvordan hun giver patienten et bækken, kan give ham en varmedunk hvis sengen er kold, hvordan hun vasker patientens hår, børster hans tænder, vasker hans krop, hjælper ham med at drikke af et vandkrus, ligger luftpuder i sengen for at undgå at patienten får liggesår, og endelig hvordan hun skal trøste og opmuntre patienten, når denne er ked af det eller bange. Det vil sige, at almindelig sygepleje er plejen omkring sengelejet. Det her indhold eller tema stod ikke i den første bog af Jacobæus og Kiær. Afsnittet er som resten af bogen skrevet af de to læger, men i forordet anføres det dog, at en overkirurg (professor Tscherning) har læst hele manuskriptet igennem, og en plejemoder (frøken Bigum) har læst afsnittet om plejen af patienter med såkaldte medicinske sygdomme igennem. Der findes ikke et særskilt afsnit om pleje af patienter med medicinske sygdomme i bogen, så hvad frøken Bigum har læst er uklart, men måske er det afsnittet her om almindelig sygepleje, der menes? Umiddelbart er det en formulering af “en tagen sig af” patienten som medmenneske uagtet den medicinske diskurs’ mål og midler. Der står stort set ikke noget, som ikke enhver husmor véd, kan og gør. Men hvorfor ligger patienten så ikke i husmorens seng, men i lægens seng? Svaret er: for at lægen skal kunne stille en diagnose og iværksætte en behandling mhp. helbredelse. Så patienten er “lægens patient”, som sygeplejersken så “passer på” for lægen. Sygepleje er ifølge lærebogen en assistentfunktion til lægen. Sygeplejersken passer syge men- 349 Jacobæus, Holger & Kiær, Aage (1904): Haandbog for sygeplejersker. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag, København og Kristania. 350 Ibid., p. 129. 180
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE nesker, som ikke er hendes, men lægens patienter. Og det er lægens område. Det vil sige, at sygepleje bliver i anden hånd. Sygeplejerskens funktion er altså ifølge lærebogen, at hun skal passe på patienten. Denne udgave af Jacobæus’ og Kiærs bog blev genudgivet i 1908, 1913, 1918, 1922 og 1925 stort set uændret svarende til en periode på godt 25 år. I udgaven fra 1922 er afsnittet om “almindelig sygepleje” reduceret til 3 sider “kun” indeholdende, at hospitalet har akutte og kronisk syge patienter med medicinske og kirurgiske lidelser. Den tekst, der i udgaven fra 1904 stod om sengelejet og sygeplejerskens opgaver i den sammenhæng, er nu placeret i et afsnit for sig selv med overskriften Legemlig og aandelig Hvile. Det vil sige, at sengelejet er både plejen af medicinske og kirurgiske lidelser (lægens), men også sikring af patientens velbefindende og åndelig hvile. Om den nye undervisning af sygeplejerskerne i en skolestue og om sygeplejerskernes oplæring generelt ved Kommunehospitalet i København holdt læge Aage E. Kiær et foredrag i Dansk Sygeplejeråd den 28. oktober 1901. Her refererer han, hvad han samme dag har sagt til de nye (sygepleje)elever: “Naar vi i Dag, mine Tilhørere, skal begynde paa den teoretiske Undervisning, om hvilken De sandsynligvis paa Afdelingerne har hørt fortælle et og andet ikke altid lige træffende, saa skylder jeg Dem straks at sige, hvori den bestaar, og hvad Nytte De kan have af den” 351 . De to lægers undervisning foregår altså væk fra sygeafdelingerne og benævnes som “teoriundervisning”. Kiær fortsætter med at beskrive uddannelsen til sygeplejerske og “nytten” af den teoretiske undervisning. Det gør han ved at stille spørgsmål til eleverne: “Har De i det sidste halve Aar, De nu har gaaet rundt på Afdelingerne, haft Forstaaelse af, hvad De der har set, har De lært Grunden til, hvorfor De i et Tilfælde skulde handle saadan, i et andet tilsyneladende beslægtet maaske ganske anderledes? Har De lært at kende Tingenes “hvorfor”? Næppe, det har De ikke kunnet og skulde heller ikke kunne. Det første halve Aar, De gaar paa en Afdeling, skal De kun lære at gøre godt rent, at rede en Seng og holde Orden, samle praktiske Erfaringer, vænne Dem til Hospitalsforholdene; først da er De modne til Undervisning og maa selv føle, at De tiltrænger den. Hvad De har Behov for at kunne forstaa Arbejdet paa Afdelingerne, er et begrænset Kendskab til det menneskelige Legemes Bygning og til Legemets Livsytringer i sund og i syg Tilstand, endvidere til Sundhedslæren og til Læren om Anti- og Aseptiken. Den teoretiske Undervisning maa kun opfattes som et Supplement, om end et nødvendigt, til Arbejdet paa Afdelingerne; at det ikke kan blive mere, fremgaar allerede deraf, at det hele Kursus allerhøjst omfatter 20 Timer hvert halve Aar i to Aar, altsaa ialt 80 Timer. Dette stærkt begrænsede Timeantal, 80 af de 2 Aars tilsammen 17,520 Timer viser Dem i hvor høj Grad Arbejdet paa Afdelingerne er det vigtigste, men det indskærper Dem tillige, hvor nødvendigt det er at følge ordentligt med i Timerne og gøre Dem umage for at faa det tilstrækkelige Udbytte af dem. Deres Undervisning er imidlertidig ikke indskrænket til disse faa Timer, thi det tilkommer ogsaa 351 Kiær, Aage E. (28. Oktober 1901): “Om Sygeplejerskens Uddannelse, Egenskaber og Pligter”. I: Tidsskrift for Sygepleje, 1. årg., nr. 11, november 1901, Dansk Sygeplejeraad, København, p. 240. 181
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?