genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
10.4.1 Sygeplejeerhvervets funktioner 1756 og 1797
Når man studerer dokumenterne fra Frederiks Hospital, får man det indtryk, at kvinderne ikke
havde med den direkte medicinske og kirurgiske behandling at gøre. Borgermændenes koner
var kun lejlighedsvis på hospitalet, det virker som om de fortrinsvis hjalp deres ægtefæller
(købmænd) med indkøb, og kontrollen med disse varer. Borgerkonernes opgaver var, at:
“gaa Hospitalet i Særdeleshed til Haande, med at se til Hospitalets uforbigængelige
Brug af nødvendige Ting, for billigste Priser indkøbte, og efterse jevnlig Oeconomi
Forraader af Proviant samt Spisningen, og hvorledes den efter Medicorum Forskrift
tillaves og gives, hvorledes de holder Hus med Ulden og Linned item den daglige
Renlighed ved Sengene, Opvartningen og Tvætten, samt ellers i Husene inden og
uden Dørene” 310 .
Oldfruen skulle specielt hjælpe med sygestuernes renholdelse, rent linned, sengeklæder, senge,
madrasser, osv. Til dette arbejde fik hun hjælp af opvartningskonerne, vågekonerne og
tjenestepigerne. Opvartningskonerne tog sig sandsynligvis alene af hospitalets infrastruktur
under ledelse af oldfruen, og vågekonerne vågede over patienterne om natten. Opvartningskonerne
læste for/underholdt tillige patienterne, og passede som nævnt indtil 10 syge hver, og
vågede ikke om natten 311 . De, der assisterede medicinen i behandlingen på dette tidspunkt, er
snarere de medicinske og kirurgiske kandidater, selvom det hedder i økonomens instruks på
Frederiks Hospital:
“Den sædvanlige Opvartning ved Kontrollørens Kontor, saavelsom hos Præsten,
Reserve-medikus og Kirurgus og samtlige Studiosi Medicinæ og Kirurgiæ, hvilke
ikke selv maatte holde nogen Tjener eller Opvarter i Stiftelsen, besørges ligeledes af
Økonomus. Og det arbejde, som ved Elektrisermaskinen og Badstuen forefalder, lader
han ved sine Tjenestefolk forrette efter Medici eller Kirurgi Anvisning (min understregning)”
312 .
Da tjenestefolk for økonomen bl.a. var kvinderne, så kunne kvinderne sammen med kandidaterne
have assisteret ved behandlingen. Men ved beskrivelserne af kvindernes opgaver, beskrives
denne opgave ikke positivt, her fremgår alene opgaver med infrastrukturen, hvorimod
det positivt beskrives, at kandidaterne skal assistere ved behandlingen.
Logikken i dette kan man jævnføre med, at både før og under Frederiks Hospitals eksistens og
i starten af Kommunehospitalets levetid blev der på barberstuerne modtaget akut syge og tilskadekomne
til behandling. Disse syge mennesker var indlagt på barberstuerne og blev passet
af bartskærersvendene, altså af mænd, og denne ordning blev først ophævet ved lov i år 1900
efter en aftale mellem Barber- og Frisørforeningen og Den danske Lægeforening, hvori det
bestemtes, at en barber skulle tilkalde en læge eller sørge for, at patienten blev bragt til et ho-
310 Hospitalets fundats af 1756 genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907.
Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske Forlag, København., stk 28, p. 69.
311
Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907. Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske
Forlag, København, p. 151.
312 Økonomens kontrakt fra 1797 genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-
1907. Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske Forlag, København, p. 133.
157