genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
se skulle vare 3 måneder, II. Klasse ligeledes 3 måneder og III. Klasse mindst 3 /4 år.
Første Klasse skulle vare i 3 måneder:
“Eleven i praktisk Henseende nærmest skulde følge en af de videre uddannede Plejersker
og hjælpe hende med alt forefaldende Arbejde”(...)”Den Theoretiske Undervisning
skulde i første Klasse dreje sig om Nødhjælp”(...)”d.e. den første Hjælp ved
Ulykkestilfælde og pludselig Sygdom”(...)”den dertil hørende nødvendige Kundskab
i det menneskelige Legemes Bygning og Funktioner, theoretisk Sygepleje,
Sundhedspleje samt Øvelse i at lægge Bind, Omslag, osv” (mine understregninger)
340 .
Det vil sige ikke kun et lærlingeprincip, men mere eksplicit en mesterlære. Og teoretisk sygepleje
definerer Norrie allerede her som et fag for sig selv, men definerer ikke fagets indhold.
Anden Klasse skulle ligeledes vare i 3 måneder:
“Skulde tilbringes dels i Køkkenet, dels i Vaskeriet og paa Systuen, - altsaa ikke
med egentlig Sygepleje, men dog med Ting, som det er nødvendigt at vide Besked
med baade for en Sygeplejerske og en Husmoder”(...)”I anden Klasse skulde den
theoretiske Undervisning omfatte Diæt, lidt Kemi og Fysik, men her skulde den
praktiske Del af Undervisningen være den, der blev lagt mest Vægt paa” 341 .
Det vil sige praktik, men verbalt fremstillet.
Tredje Klasse skulle vare ¾ år:
“Og den skulde være beregnet paa at uddanne egentlige Sygeplejersker”(...)”I tredie
Klasse skulde Plejen i de enkelte, specielle Tilfælde drøftes og egentlig theoretisk
Sygepleje læres ved siden af den praktiske” 342 .
Norrie afslutter sit indlæg i Dansk Kvindesamfund med at sige, at endnu har ingen hospitaler
oprettet en skole.
Norrie vil gerne have en sygeplejeskole, hvor man lærer sygepleje. Det vil sige, at hvad man
skal lære og hvordan man lærer skal sættes i system, sættes op efter en plan, et skema, en turnus.
Læring kan altså for Norrie sættes i system, planlægges, og sker i niveauer (curriculumtankegang).
Først lærer man stof A, dernæst B, dernæst C, altså at lære C forudsætter at man
har lært B, forudsætter at man har lært A. Ifølge Norrie lærer man ikke flere ting på én gang
eller måske i omvendt rækkefølge. Først deler hun uddannelsen op i tre dele, del I, II og III.
Og så deler hun den op i, at noget er praktik og noget er teori. Og noget er teori-og-praktik.
Inden for hver af de tre dele. Planen er altså også karakteriseret ved, at der veksles mellem
teori og praktik.
Øvelse i at lægge bind, omslag, osv. er for Norrie teoretisk undervisning ligesom emnet nødhjælp.
Det vil sige, at for at kunne lægge en forbinding eller et omslag på en patient i praktikken
er det nødvendigt at have lært det eller have øvet sig i det på et kursus. Og for at kunne
340 Ibid., pp. 6-7.
341 Ibid., pp. 6-7.
342 Ibid., pp. 6-7.
174