genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
lægen. Så igen er det ikke til at få øje på et “eget” fag sygepleje. Sygeplejersken skal stå til
rådighed.
Nedenfor beskrives som illustration herpå, hvad Charlotte Munck skriver om emnet mad (det
er et emne, man var meget optaget af på tidspunktet i fx. Dansk Sygeplejeråds tidsskrift, hvor
der hele tiden blev bragt madopskrifter som i en kogebog). Og som viser, at dét, det hele går
ud på, er det kontrollerede forsøg, og at det “skjules” eller i hvert fald ikke ekspliciteres:
Charlotte Munck (bind 1) 379 indleder med at sige, at diæten spiller en meget stor rolle for den
moderne lægevidenskab og henviser til, at sygeplejersken kender til det menneskelige legemes
sammensætning og de fordøjelsesprocesser, som den af æggehvidestoffer, fedtstoffer,
kulhydrater, vand og salte og vitaminer bestående føde gennemgår, for at kunne blive optaget
i legemet. Hos raske mennesker foregår dette uden vanskeligheder, men hos syge kan der være
meget, der forhindrer den normale fordøjelse, og der må så tages visse forholdsregler, så
den føde, patienten får, virkelig kan gøre nytte. Herefter gennemgår sygeplejersken lægens
diætordinationer (som sygeplejersken må følge nøje) og diæternes næringsværdi:
“Til at bestemme en Diæts Næringsværdi har man Tavler, hvorefter man kan regne
ud, hvor mange Kalorier de forskellige Næringsstoffer giver. En Kalorie er en Varmegrad
(den Varme, der skal til for at opvarme 1 Gram Vand 1 Grad). Ofte maa
Kosten maales og vejes, og ligeledes, hvad der levnes. Næringsstoffer har følgende
Kalorieindhold: 1 Gram Æggehvide - 4,1 Kalorie”...osv. (p.101).
“Man regner for Individer, der vejer: 65-70 kg........... ca. 2000 Kal. - 28,5 Kalorie
pr. kg”....osv. (p. 102).
“Absolut diæt. Patienten maa slet intet faa gennem Munden (per os). Mælkediæt,
hvor et bestemt Kvantum er ordineret, og intet andet gives”...osv (p. 102).
Sygeplejersken forklarer videre, at i nogle diæter er der ganske bestemte ting, der skal undgås,
fx. ved nephritis (nyrebetændelse), ting der er rige på æggehvidestof, ved diabetes ting der er
rige på kulhydrater, osv.
Sygeplejersken går nu over til at beskrive, hvordan sygeplejersken dels må kontrollere patientens
fødeindtagelse og dels støtte fx. en sengeliggende patient, når denne skal drikke. Afsnittet
afsluttes med:
“I et privat hjem kan Sygeplejersken med smaa Midler gøre meget for at servere Patientens
Maaltider indbydende. Hun bør altid selv tillave og servere dem. En ren
Serviet paa Bakken, lidt pynteligt Service, en Blomst eller nogle friske, grønne Blade,
en Serviet eller Papirserviet lidt fikst sat op. Alle saadanne Smaating vil glæde
og oplive Patienten, og dette vil atter indvirke paa Udbyttet af Maaltidet” (p. 104).
De kundskaber, vi præsenteres for her, som sygeplejersken skal kunne for at kunne sygepleje,
er for det første kundskaber, man kan benævne kundskaber fra hverdagslivet, som kvinden
traditionelt har lært sig i hjemmet, i familien, dét at tage sig af mennesker på et alment menneskeligt
plan, sørge for - i dette tilfælde - at patienten får noget at spise. For det andet er der
tale om kundskaber, sygeplejersken skal lære sig, som grundes i en populariseret viden hentet
379 Charlotte Munck om maden siderne 22-23 (Thekøkkenet), siderne 58-60 (mundpleje), siderne 100-104 (servering
af mad og diæter), siderne 128-131 (prøvemåltider).
193