genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
støttefunktioner for myndighedsudøvelse - og de (venstre - lavere) fakulteter, der ikke direkte
har noget verdsligt ærinde, men mere er overladt til “de lærde folks egen fornuft” (filosofi og
naturvidenskaberne). Bourdieu relaterer dette til skellet i 1968 mellem medicinere, jurister og
teologer på den ene side og humaniora/socialvidenskaberne og naturvidenskaberne på den
anden side 90 . Bourdieu angiver, at universitetsfeltet er organiseret ud fra to antagonistiske hierarkiske
principper: det sociale hierarki (det akademiske), som bestemmes af nedarvet kapital
og af den aktuelle økonomiske og politiske kapital, som står i modsætning til det specifikke,
rent kulturelle hierarki, som bestemmes af den kapital, som sigter mod videnskabelig autoritet
og intellektuel renommé. Disse to principper - det første et verdsligt legitimeringsprincip og
det andet et videnskabeligt og intellektuelt legitimeringsprincip - er indbygget i universitetsstrukturen,
og er konkurrerende. Det verdslige princip er mere direkte afhængigt af magtens
felt i samfundet, og denne afhængighed viser sig især i de juridiske og de medicinske fakulteter,
mens naturvidenskab mere er bærer af det videnskabelige legitimeringsprincip, og derimellem
befinder human- og socialvidenskaberne sig. Hele universitetsfeltet bliver igennem
1800-tallet mere autonomt, skriver Bourdieu.
Om medicinen siger Bourdieu, at den er en videnskabelig garanteret kunst, og som idé har
den i sig en dobbelthed, en både teknisk og social kompetence:
“We should remember what sets scientific research, that free enquiry which has no
limits beyond its own, against not only a normative discipline like law but also
against the scientifically guaranteed art of medicine, entrusted with putting science
into practice, and also imposing an order, the Medical Order, that is to say a morality,
a lifestyle and a life ideal, as was evident in the case of abortion, in the name of
authority which is not only that of science but also that of the ‘capable’ and the ‘notable’,
predisposed by their position and their dispositions to define the good, and
standards of goodness (...” 91 .
Dét, Bourdieu sætter mod hinanden, er science (fx. teoretisk matematik) mod en enten normativ
doktrin (fx. jura) eller en videnskabelig garanteret praktik (medicin).
Medicinen er ifølge Bourdieu et fag, der bedriver en virksomhed, og den kunst garanteres så
videnskabeligt. I medicinen øges mere og mere den sociale ordensmagtsfunktion, som er
grunden til medicinernes sociale betydning, og kunsten adskilles fra rent tekniske kompetencer
såsom teoretisk matematik. På den måde adskiller medicinen sig fra andre rent tekniske
kompetencer, der ikke medfører nogen speciel social autoritet. Medicinen som videnskabelig
garanteret kunst har ifølge Bourdieu til opgave at anvende videnskab i praktik. Bourdieu
skriver:
90 Ibid., p. 62.
91 Ibid. p. 51.
“The competence of the doctor or jurist is a technical competence guaranteed by the
law, which confers the authority and the authorization to use a more or less scientific
knowledge: the subordination of medical researchers to the clinical practitioners
expresses this subordination of knowledge to social power, which lays down its
functions and limits. And the operation effected by Kant’s higher faculties is partly
akin to social magic, which, as in initiation ceremonies, tends to consecrate a com-
52