genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
tidig, at barbererne ikke længere måtte udøve kirurgi, bortset fra tandudtrækning, åreladning
og klystersætning. Kirurgien skulle være et eget fag, og hvis den skulle forenes med et barberamt,
måtte man have bestået Akademiets eksamen, som så til gengæld gav fri udøvelse af
medicinsk og kirurgisk praksis.
Karaktersystemet ved eksamen angav at måle kandidatens erfaring, duelighed og værdighed
til kongelig betjening, altså egnetheden til embeder.
På Akademiet rangsattes de kirurgiske professorer svarende til de medicinske på universitetet,
men professorerne udnævntes til professorer uden disputats. Akademiets professorer ansøgte
universitetet om tilladelse til at disputere tilsvarende medicinerne på universitetet, men dette
opnåede man aldrig i Akademiets levetid.
9.2.3 Lægeuddannelser ved universitetet
Medicinens uddannelser ved universitetet kan inddeles i 5 forskellige uddannelser:
perioden fra 1732-1788, hvor der endnu er tale om et middelalderligt universitet
perioden fra 1788-1842, hvor grundstrukturen for vores nugældende universitet fastlægges
perioden fra 1842-1873, hvor der bliver tale om én fælles uddannelse til læge
perioden fra 1873-1934, hvor universitetet knyttes sammen med hospitalerne som uddannelsessteder
og perioden fra 1937-, hvor der indføres speciallægeordningen 176 .
176 Gennemgang af uddannelsen af 1732 støtter sig til:
Thomsen, Ole B. (1975): Embedsstudiernes universitet. En undersøgelse af Københavns universitets fundats af
1788 som grundlag for vores nuværende studiestruktur, Akademisk Forlag, København. Thomsens afhandling
er et empirisk-komparativt studie af universitetets fundatser af 1732 og 1788. Ifølge Thomsen viser fundatsen af
1732, at der fortsat er tale om et middelalderligt universitet. Fundatsen af 1788 viser derimod, fortsat ifølge
Thomsen, at der med denne er tale om fastlæggelse af en ny studiestruktur, og som er den studiestruktur universitetet
bygger på i dag.
Uddannelsen af 1788 støtter sig ligeledes til Thomsen. I Thomsens bog er fundatsen af 7. May 1788 genoptrykt
pp. 705-737. Genoptrykket er fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenets udgivne samling i 1884-
1885, som er blevet konfereret med originaltrykket (Thomsen, bilag 2, p. 704).
Endvidere er der til afsnittet om uddannelsen til læge ved universitetet anvendt:
Grane, Leif & Hørby, Kai (1993): Københavns Universitet 1479-1979. Bind II. Almindelig historie 1788-1936,
G.E.C. Gads Forlag, København.
Melchior, Johannes C. m.fl. (red.) (1979): Københavns Universitet 1479-1979, Bind VII Det lægevidenskabelige
Fakultet, G. E. C. Gads Forlag, København.
Kant, Immanuel (1992): The conflict of the faculties (Der Streit der Fakultâten). Oversættelse og introduktion
ved Mary J. Gregor. University of Nebraska Press, Lincoln and London.
Gotfredsen, Edv. (1973): Medicinens historie. 3. udgave. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck, København.
Panum, P. L. (1868): Det medicinske Studiums og Examensvæsens Reform ved Kjøbenhavns Universitet, Gyldendalske
Boghandel, København.
Petersen, Jul. (1889): Hovedmomenter i den medicinske Kliniks ældre historie. Forelæsninger ved Kjøbenhavns
Universitet. Gyldendalske Boghandels Forlag, Kjøbenhavn.
Norrie, Gordon (1923): Kirurgisk Akademis historie 1803-1841. J. H. Schultz Forlagsboghandel, København.
Carøe, Kristian (1909): Den danske Lægestand 1479-1900, bind I. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag,
(fodnoten fortsættes på næste side...)
95