genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
manden (= overordnet).
For Lütken er der altså tale om, at en skole er en institution, der dels ansætter og afskediger
sine elever. Sygeplejerskerne ønsker ifølge disse tekster selv at bestemme, hvem der skal være
sygeplejerske, og hvem der ikke skal være det.
Og det vil lægen Tscherning, ansat på Kommunehospitalet i København, ikke tillade:
“En Sygeplejeskole er dog netop et Hospital, hvor man samler Erfaring og Dygtighed
i Sygepleje. Og den længere fremme roste Ensartethed bliver jo dog ikke opnaaet
ved, at hvert Hospital har sin Skole.” (...) “Dette System er for Danmarks Vedkommende
forkasteligt. Systemet har alle Dage været en Anstødssten ved meget af
den religiøse Sygepleje, hvor Søstrene er en anden Styrelse underlagt end Hospitalets,
hvorved Plejen ofte, trods mange Søstres Kærlighed og Opofrelse, er gledet
Lægerne ud af Haanden, og Systemet bliver ikke bedre ved at omplantes paa ikke
religiøs Grund. Sygeplejen skal være et Instrument i Lægens Haand, og hvis en anden
stærk Haand har Tag deri, løbes en stor Risiko for, at Instrumentet ved Lejlighed
rives ham af Haanden” (mine understregninger) 359 .
Der er altså tale om hospital + kloster = hospital + skole. Og både sygeplejersken og lægen
fokuserer begge på den praktiske oplæring, en oplæring der finder sted i klinikken i arbejdsansættelsesforholdet,
ikke på en særskilt uddannelsesinstitution, hvor der ikke er et arbejdsansættelsesforhold
mellem eleven og institutionen. At der evt. ikke skulle eksistere et ansættelsesforhold
mellem sygeplejersken og hospitalet under oplæring til sygeplejerske kommer
ikke på tale. Den mulighed er der ingen, der kommer i tanke om. Logikken er altså, at sygeplejersken
skal oplæres mhp. at udøve en praktik, gøre noget, og den oplæring gennemføres
alene ved et hospital. Og deres ansættelsesforhold retter sig mod lægen som arbejdsleder også
i plejen.
Sygeplejerske Charlotte Munck skrev i 1910 en artikel om sygeplejeskoler, som hun havde set
dem i USA, og argumenterede her for, at man indførte sygeplejeskoler på tilsvarende vis i
Danmark. Hun skriver artiklen, som om sygeplejeskoler nu findes i Danmark, og er indrettet
som:
“ En Sygeplejeskole har til Ramme et stort, alsidigt, tidssvarende Hospital med en
Uddannelsestid af tre Aar. Skolen har af Staten faaet Dimisionsret, ligesom en Real-
eller Latinskole, Forskole eller Seminarium, naar den i Lighed med disse opfylder
de af Staten stillede Betingelser.” (...) “Eleverne antages paa Prøve” (...) “De antages
af Forstanderinden for Sygeplejeskolen efter Regler, der er fastsat af Sygeplejeskoledirektionen,
der bestaar af Hospitalets Direktør og Overlæger samt Forstanderinden”
360 (min understregning).
Det vil sige, at sygeplejeskolen har egen eksamen og en egen titel. En sygeplejeskole er altså
for Charlotte Munck et hospital, en arbejdsplads og skolens elever antages. Reglerne for antagelsen
af eleverne er ikke alene sygeplejerskernes udarbejdede regler, men er regler, der er
udarbejdede i fællesskab med hospitalets direktør og lægen. Det vil sige, at der de facto er tale
om ansættelse. Her fordrer Charlotte Munck ikke fuld autonomi for sygeplejerskerne.
359 Ibid., p. 31.
360
Munck, Charlotte (1910): “Hvad er en Sygeplejeskole?”. I: Tidsskrift for Sygepleje, nr. 7, Dansk Sygeplejeråd,
København, p. 91.
185