genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE man er uenige om - skal alene sygeplejersker uddanne sygeplejersker og skal alene sygeplejersker lede sygeplejerskernes arbejde. Eller skal det være læger. Det er interessant at notere sig, at hvor der ved lægerne synes at være en rimelig overensstemmelse mellem, hvad man siger, og hvad der rent faktisk synes at ske, synes der for sygeplejerskernes vedkommende at være divergerende synspunkter om dette. Endelig bygger afsnittet på historiske værker, som det fremgår af fodnoterne. Koch, Margrethe (1944): Dansk Sygeplejeraads Historie, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Munck, Charlotte (1910): “Hvad er en Sygeplejeskole?”. I: Tidsskrift for Sygepleje, nr. 7, Dansk Sygeplejeråd, København. Afsnittene om sygeplejeerhvervets opgaver i 1927 bygger på: Dansk Sygeplejeråd (1926): Tidsskrift for Sygepleje, nr. 25. Dansk Sygeplejeråd (1926): Lærebog og Haandbog i sygepleje. Udgivet af Dansk Sygeplejeraad. Redigeret af Charlotte Munck, forstanderinde og Frode Rydgaard, overkirurg under medvirken af Overlæge H. Bang, Oversygeplejerske Frk. A. Bugge, Professor Dr. med. S. A. Gammeltoft, Dr. med. Hans Jansen, Dr. med. Einar Jarløv, Kredslæge J. L. Juul, Professor Dr. med. S. Monrad, Forstanderinde Frk. Charlotte Munck, Overlæge Dr. med. Holger Mygind, Dr. med. H. Rønne, Overlæge Frode Rydgaard, Dr. med Georg Schrøder, Dr. med. Einar Thomsen. 1. Bind. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København. Dansk Sygeplejeråd (1926): Lærebog og Haandbog i sygepleje. Udgivet af Dansk Sygeplejeraad. Redigeret af Charlotte Munck, forstanderinde og Frode Rydgaard, overkirurg under medvirken af Overlæge H. Bang, Oversygeplejerske Frk. A. Bugge, Professor Dr. med. S. A. Gammeltoft, Dr. med. Hans Jansen, Dr. med. Einar Jarløv, Kredslæge J. L. Juul, Ørelæge Carl Mailand, Professor Dr. med. S. Monrad, Forstanderinde Frk. Charlotte Munck, Overlæge Frode Rydgaard, Dr. med. H. Rønne, Dr. med Georg Schrøder, Dr. med. Einar Thomsen. 2. Bind. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København. Dansk Sygeplejeråd (1927): Lærebog og Haandbog i sygepleje. Udgivet af Dansk Sygeplejeraad. Redigeret af Charlotte Munck, forstanderinde og Frode Rydgaard, overkirurg under medvirken af Overlæge H. Bang, Oversygeplejerske Frk. A. Bugge, Professor Dr. med. S. A. Gammeltoft, Dr. med. Hans Jansen, Dr. med. Einar Jarløv, Kredslæge J. L. Juul, Ørelæge Carl Mailand, Professor Dr. med. S. Monrad, Forstanderinde Frk. Charlotte Munck, Overlæge Frode Rydgaard, Dr. med. H. Rønne, Dr. med Georg Schrøder, Dr. med. Einar Thomsen. 3. Bind. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København. Professor Salzwedel (1910): Haandbog for sygeplejersker. Til brug for sygeplejeskoler og til selvundervisning. Oversat af redaktør E. Fiedler. Udgivet af Dansk Sygeplejeråd, Fr. Bagges Kgl. Hoftrykkeri, København. Petersen, Esther (1989): Fra kald til fag - kampen om statsautorisation, Dansk Sygeplejeråd, København. Petersen, Karin Anna (1992): Den praktiske erkendelse. Forholdet mellem teori og praksis i sygeplejen og sygeplejerskeuddannelsen. Konferensspeciale fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet. Gøtzsche, Inger (1996): Sygeplejen og Højskolen 1927-1981. Dansk Sygeplejeråd, København. Afsnittene om sygeplejeerhvervets opgaver i 1934 og 1939 bygger på: Christiansborg (1933): Lov Nr. 140 om autoriserede sygeplejersker. Udvirket af Indenrigsministeren, 26. april, København. Petersen, Karin Anna (1992): Den praktiske erkendelse. Forholdet mellem teori og praksis i sygeplejen og sygeplejerskeuddannelsen. Konferensspeciale fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet. Afsnittene om sygeplejeerhvervets opgaver i 1957 bygger på: De 24 lærebøger udgivet af Dansk Sygeplejeråd i årene 1956-1958: Lærebøger for sygeplejeelever, redigeret af Aalkjær, V. & Bruun, E. & Eppenstein, A. & Kofoed-Hansen, B. 156
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE 10.4.1 Sygeplejeerhvervets funktioner 1756 og 1797 Når man studerer dokumenterne fra Frederiks Hospital, får man det indtryk, at kvinderne ikke havde med den direkte medicinske og kirurgiske behandling at gøre. Borgermændenes koner var kun lejlighedsvis på hospitalet, det virker som om de fortrinsvis hjalp deres ægtefæller (købmænd) med indkøb, og kontrollen med disse varer. Borgerkonernes opgaver var, at: “gaa Hospitalet i Særdeleshed til Haande, med at se til Hospitalets uforbigængelige Brug af nødvendige Ting, for billigste Priser indkøbte, og efterse jevnlig Oeconomi Forraader af Proviant samt Spisningen, og hvorledes den efter Medicorum Forskrift tillaves og gives, hvorledes de holder Hus med Ulden og Linned item den daglige Renlighed ved Sengene, Opvartningen og Tvætten, samt ellers i Husene inden og uden Dørene” 310 . Oldfruen skulle specielt hjælpe med sygestuernes renholdelse, rent linned, sengeklæder, senge, madrasser, osv. Til dette arbejde fik hun hjælp af opvartningskonerne, vågekonerne og tjenestepigerne. Opvartningskonerne tog sig sandsynligvis alene af hospitalets infrastruktur under ledelse af oldfruen, og vågekonerne vågede over patienterne om natten. Opvartningskonerne læste for/underholdt tillige patienterne, og passede som nævnt indtil 10 syge hver, og vågede ikke om natten 311 . De, der assisterede medicinen i behandlingen på dette tidspunkt, er snarere de medicinske og kirurgiske kandidater, selvom det hedder i økonomens instruks på Frederiks Hospital: “Den sædvanlige Opvartning ved Kontrollørens Kontor, saavelsom hos Præsten, Reserve-medikus og Kirurgus og samtlige Studiosi Medicinæ og Kirurgiæ, hvilke ikke selv maatte holde nogen Tjener eller Opvarter i Stiftelsen, besørges ligeledes af Økonomus. Og det arbejde, som ved Elektrisermaskinen og Badstuen forefalder, lader han ved sine Tjenestefolk forrette efter Medici eller Kirurgi Anvisning (min understregning)” 312 . Da tjenestefolk for økonomen bl.a. var kvinderne, så kunne kvinderne sammen med kandidaterne have assisteret ved behandlingen. Men ved beskrivelserne af kvindernes opgaver, beskrives denne opgave ikke positivt, her fremgår alene opgaver med infrastrukturen, hvorimod det positivt beskrives, at kandidaterne skal assistere ved behandlingen. Logikken i dette kan man jævnføre med, at både før og under Frederiks Hospitals eksistens og i starten af Kommunehospitalets levetid blev der på barberstuerne modtaget akut syge og tilskadekomne til behandling. Disse syge mennesker var indlagt på barberstuerne og blev passet af bartskærersvendene, altså af mænd, og denne ordning blev først ophævet ved lov i år 1900 efter en aftale mellem Barber- og Frisørforeningen og Den danske Lægeforening, hvori det bestemtes, at en barber skulle tilkalde en læge eller sørge for, at patienten blev bragt til et ho- 310 Hospitalets fundats af 1756 genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907. Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske Forlag, København., stk 28, p. 69. 311 Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907. Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske Forlag, København, p. 151. 312 Økonomens kontrakt fra 1797 genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757- 1907. Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske Forlag, København, p. 133. 157
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?