genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE I 1921 fandtes der i alt ca. 4300 sygeplejersker i Danmark. Ser man på hele organiseringen af de små sygeplejeforeninger, de større amtsforeninger og endelig den landsdækkende centralforening virker det som om, at det må have været en væsentlig del af landets 4300 sygeplejersker anno 1921, som var beskæftiget i hjemmesygeplejen, altså at det var i hjemmene mere end på hospitalerne, at kvinderne plejede de syge (hospitalet er en behandlingsinstitution, og når behandlingen er givet, tager man hjem og passes og plejes). I perioden fra 1921 til 1934 organiseredes hjemmesygeplejen så helt under staten. Og i en bekendtgørelse af reglerne for ydelse af hjemmesygepleje fra 1934 anføres det: “Til den egentlige Sygepleje maa almindeligvis kun anvendes Sygeplejersker, der i Henhold til Lov Nr. 140 af 26 April 1933 har modtaget Sundhedsstyrelsens Autorisation som Sygeplejerske.” (...) “Hendes Arbejde skal foregaa under Kontrol af Læge og bestaar fortrinsvis i Sygepleje ved Besøg” 279 . 10.1.2.2 Sundhedsplejersker fra 1937 Med den begrundelse, at spædbarnsdødeligheden i Danmark var høj, iværksatte Sundhedsstyrelsen i 1929 en forsøgsordning i 6 distrikter i Danmark med sygeplejersker, der skulle besøge nybagte mødre i barnets første leveår. Efter en 5-årig periode opgjorde man i Sundhedsstyrelsen resultatet som værende positivt, og med virkning fra 1. april 1937 udstedtes der en lov om sundhedsplejerskearbejdet 280 . Ifølge loven giver staten kommunerne tilskud til en sundhedsplejerskeordning og til børneplejestationer. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med sundhedsplejerskevirksomheden. Selve tilsynsvirksomheden henlagde man under embedslægen og lægekredsforeningens hygiejneudvalg, og det var disse instanser, der udarbejdede retningslinjerne for sundhedsplejerskearbejdet, dvs.: - antal børn en sundhedsplejerske kan tilse per år, gennemsnitlig 10 besøg per barn - hvornår besøgene falder inden for barnets første leveår - at besøget er gratis for familien og er et tilbud - at sundhedsplejerskearbejdet alene er rådgivende mht. til det sunde spæde barns ernæring og pleje tingelser for at yde støtte til uddannelsen eller oplæringen var, at uddannelsen skulle være af mindst 10 måneders længde samt, at hjemmesygeplejersken forpligtede sig til at arbejde som hjemmesygeplejerske i 2 år efter endt uddannelse. Centralforeningens elever skulle fra 1914 gennemgå kursus i barselspleje, fra 1918 kursus i barselspleje og massage. Disse kurser var statsstøttede og foregik på Fødselsstiftelsen i Århus og på Århus Kommunehospital (J. Voltelen (red.) (1934): Hjemmesygeplejen. Historisk og biografisk haandbog. Udgivet af Centralforeningen for hjemmesygeplejevirksomheder i Danmark i anledning af foreningens 25 års jubilæum, Alex Kappels Forlag, København). 279 Socialministeriet (1934): Bekendtgørelse af Regler for de anerkendte Sygekassers Ydelse af Hjemmesygepleje, 12. Maj, København, paragraf 4. 280 Rigsdagstidende (1936/37): Bilag til lovforslag til Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar (om forsøg med sundhedsplejersker). Rigsdagstidende 1936/37, tillæg A. Christiansborg (1937): Lov om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første Leveår. Den 31. marts 1937. København. 142
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE - at hvis barnet er/bliver sygt skal sundhedsplejersken opfordre familien til at søge læge, og at hun fortsætter med at besøge barnet med mindre lægen giver hende besked på at ophøre med det midlertidigt - at sundhedsplejersken kun må besøge barnet efter aftale med embedslæge ved infektionssygdomme - at sundhedsplejersken ikke må modtage børn i sit eget hjem - at kravene til en sundhedsplejerske ved ansættelsen er autorisation som sygeplejerske, supplerende uddannelse i barsels- og epidemipleje samt ½ års uddannelse på pædiatrisk specialafdeling. Samt at sygeplejersker, der har virket i over 3 mdr. som hjemmesygeplejerske, i over ½ år været ansat på spædbørnshjem, vuggestue eller lign. institution for sunde spædbørn, og har gennemført Dansk Sygeplejeråds fortsættelseskursus, bør foretrækkes. Disse regler har været gældende, indtil der oprettedes den særlige uddannelse af sundhedsplejersker 281 . Uddannelsen til sundhedsplejerske oprettedes 1. februar 1938 ved Institut for syge- og sundhedsplejersker ved Aarhus Universitet 282 . 10.1.3 Medicinalstyrelser Ingen af grupperne af kvinder ansat på hospitalerne eller i hjemmesygeplejen indtil 1933 beklædte nogle poster i landets medicinalstyrelser 283 . Efter sygeplejerskernes statsanerkendelse i 1933 fik sygeplejerskerne ansat en “tilforordnet sygeplejerske” i Sundhedsstyrelsen, en konsulent i sygeplejesager (svarende til fx. konsulenten i tandlægesager). Den første sygeplejerske, der besad denne post, var Eli Magnussen, forstanderinde på Rigshospitalet XXVIII . Denne status som “tilforordnet” er en ret til at tale, til at diskutere sagerne. Det vil sige, at betænkningsarbejdet forud for statsanerkendelsen var sygeplejerskerne ikke med i. Betænkningen blev udarbejdet af den i 1908 nedsatte kommission - “Den store Medicinalkomite” - til om- 281 Sundhedsstyrelsen (1937): Cirkulære til landets embedslæger. Den 9. juli 1937. København. 282 Indenrigsministeriet (1964): Betænkning om undervisningen ved institut for syge- og sundhedsplejersker ved Aarhus universitet. Afgivet af et af indenrigsministeriet nedsat udvalg. København, pp. 109-117. 283 Gennemgangen af poster til sygeplejersker i landets medicinalstyrelser bygger generelt på: Medicinalkommissionen af 1908’s betænkninger, dens lovforslag samt lovene, der efterfølgende blev udvirket. Desuden: Ministeriet for Sundhedsvæsen (1927): Instruks nr. 326 af 22. December 1927 for Sundhedsstyrelsen. Indenrigsministeriet (1954): Uddannelse af sygeplejersker m. m. Betænkning III afgivet af det af Indenrigsministeriet under 9. februar 1946 nedsatte udvalg om sygeplejerskemanglen. Betænkning nr. 100, København. Wingender, Nete Balslev (1999): Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999. Dansk Sygeplejeråd. København, bind 2. Lommer, Anne-Grete (1978): Sygeplejersker i København. Uddannelse, arbejde, organisering 1863-1913. Speciale i historie, Københavns Universitet. Petersen, Esther (1998): Sygeplejesagens pioner. Henny Tscherning 1853-1932, Dansk Sygeplejeråd, København. Dansk Biografisk leksikon, J. H. Schultz Forlag, 1939, København. 143
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?