genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
løn. Vågekonerne bor udenfor hospitalet, hvor de kun tilbringer natten. Deres løn er 2 á 3 MK
om natten. På Frederiks Hospital er sygepasserpersonalet berettiget til pension efter et antal
år, men stuekonerne må, inden de får en ansættelse her, i lang tid have gjort tjeneste som faste
vagter, hvorunder de bor på hospitalet. På andre hospitaler ansætter man, ifølge Brandes,
stuekoner direkte på anbefaling, men i reglen gerne stuekoner der har gjort tjeneste som reservestuekoner
eller har arbejdet på et andet hospital hvor de så har erhvervet sig nogen uddannelse.
Vågekonerne fordrer man ingen uddannelse af, anfører Brandes, de antages “så at sige direkte
fra gaden” og tilhører på grund af den ringe løn den arbejdende klasse. Brandes synes, det er
uheldigt, at pasningen af de syge:
“fra Aften til Morgen betros til Mennesker, af hvilke man ofte kun kan fordre, at de
skulle være aarvaagne, da de aldeles ingen Uddannelse have faaet i deres Gerning.
Og dog betror man dem Pasningen af de Syge paa en Tid af Døgnet, hvor disses Tilstand
ofte forandrer og forværrer sig og kræver størst Opmærksomhed med Hensyn
til Pasningen. Dette er saa meget uheldigere, som Lægetilsynet paa den Tid jo er
ufuldstændigere” (min understregning) 322 .
Det vil sige, at observation af patienterne spiller nu en helt anden rolle end tidligere. Dét,
Brandes omtaler her som pasningen af de syge, er, at hospitalets infrastruktur skal fungere.
Og dernæst foreslår Brandes i sin tale, at det første skridt i en reform bør være en forandring
således, at der i det mindste på de stuer, hvor de febersyge og andre patienter ligger, som
kræver en kyndig og omhyggelig pasning, ansættes nattestuekoner, der har fået en lignende
uddannelse som dagstuekonerne:
“vore egentlige Stuekoner, og disse Nattestuekoner mener jeg burde have en Del af
deres Forplejning i Hospitalet, saa de om Morgenen ved at være tilstede ved Stuegangen
kunde faa direkte Ordre af Lægerne for Natten. Det er jo under Stuegangen
om Morgenen at vore Stuekoner ved at høre, hvad der siges af Lægerne om de Syge,
faa deres væsentlige Uddannelse” (min understregning) 323 .
Dét, Brandes’ idé er, at de kvinder, der passer patienterne døgnet rundt på skift, at dét skal
fungere, og at alle dernæst skal være til stede ved lægens besøg, stuegangen, på hospitalet.
Det vil sige, at ideen er, at “klinisk behandling” bygger på konstant protokol for at standardisere
observationerne, og alle, der vikarierer for lægen i så henseende, skal rapportere og modtage
ordre af lægen på det eneste tidspunkt, hvor alle ser hinanden. Til lægens stuegang. Altså
ikke uddannelse, men rapport og dermed individuel oplæring i netop dét “by doing”. Det er
som en laborant, der ikke opstiller eksperimentet, men overvåger processen og aflægger rapport.
Uddannet til sygeplejerske bliver man altså ved sygesengen under lægens stuegang. Det vil
sige, at umiddelbart er her tale om en praktisk oplæring, men da det netop er lægens stuegang,
hvor det er lægen, der siger noget og lægen, der giver ordrer til sygeplejersken, og hvorunder
det foregår, kan man ikke sige, at det er mesterlære, fordi sygeplejersken skal ikke være læge.
Mesterlære under stuegang ville være at lære sygeplejersken at udøve det samme som lægen
322 Ibid., p. 109.
323 Ibid., p. 109.
165