genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Noget andet der betinger en skole, skriver Charlotte Munck videre, som er beregnet til eleverne i deres prøvetid, er: Det vil sige: “et stort Demonstrationsværelse, hvor der ikke findes Borde og Bænke; men Senge og et lille Forraad af de Ting, man bruger i almindelig Sygepleje, og et Skolekøkken, hvor der kan læres Diætmadlavning. Eleverne har nu hver Dag praktiske Demonstrationer, hvor de skiftes til at være Patient og Plejerske. F. Eks.: Sengeredning, Afvaskning af Bohave, hvorledes en Patient løftes, bæres, skiftes, hjælpes ud af Sengen første Gang, hvorledes Temperatur, Puls og Respiration tages, simpel Bandagering og uendelig meget mere, som det vilde blive for langt at opregne nu. Nogle Timer optages med teoretisk og praktisk Undervisning i Skolekøkkenet, atter andre med fabrikationen af Gazesager til hele Hospitalet, osv.” (mine understregninger) 361 . 1. ved sengen i afdelingen 2. ved sengen i demonstrationsstuen 3. i køkkenet. Videre skriver Charlotte Munck, at uddannelsen er 3-årig plus 3 måneders forberedende uddannelse. Den forberedende uddannelse er praktisk og teoretisk, gives af forstanderinden samt i de videnskabelige fag som anatomi, fysiologi og bakteriologi af lægen: “Den forberedende Uddannelse, teoretisk som praktisk, gives da af Forstanderinden og hendes Medhjælpere (om hun behøver Hjælp afhænger jo af Skolens Størrelse), samt i de videnskabelige Fag, som Anatomi, Physiologi, Bakteriologi af dertil engagerede Læger, som lønnes” (mine understregninger) 362 . Uddannelsen forstås altså som praktisk-teoretisk tillige med, at anatomi-, fysiologi- og bakteriologiundervisningen forstås som undervisning i videnskabelige fag. Efter øvelse i de praktiske ting sendes eleverne til afdelingerne, hvor de nu har langt større chance for at gøre nytte, end hvis de kom uforberedte ind i det travle liv. Den fortsatte undervisning skal ifølge Charlotte Munck fortsætte igennem de 3 års elevtid flere gange om ugen på en tid af dagen, hvor det vil være lettest at undvære eleverne i afdelingerne. Det vil sige, at hensyn til oplæringen i afdelingen kommer før hensyn til oplæringen i skolen. De vidt forgrenede fag fordeles over de tre år: - det første år sygeplejeetik, fortsatte demonstrationer, teoretisk undervisning i praktisk sygepleje. Undervisningen gives af forstanderinden 363 . - det andet år massage, undervisning om pleje i medicinske og kirurgiske sygdomme, barne- 361 Ibid., p. 91. 362 Ibid., p. 91. 363 Ibid., p. 92. 186
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE pleje og smitsomme sygdomme. Hvem undervisningen gives af er uklart 364 . - det tredje år foredrag af lægerne i deres specielle fag i emner som: sygeplejersken som kirurgens medhjælp, hudens pleje, øre-, næse- og halssygdomme, febersygdomme, kvindesygdomme, sindssygdomme, m.fl. 365 . I det praktiske arbejde fordeles eleverne på de forskellige afdelinger således, at de efter de 3 år har fået en alsidig uddannelse på: medicinsk og kirurgisk afdeling, børneafdeling, epidemiafdeling, poliklinik, operationsstue, fødselsstiftelse samt for de større skolers vedkommende distriktsarbejde. Ansvaret for turnusplanernes indretning er skoledirektionens. Endelig forestiller Charlotte Munck sig, at der er eksamener i løbet af uddannelsen samt, at eleverne skal overholde regler opstillet af skolen for deres daglige liv, fritid og spisetider (eleverne bor på hospitalet) 366 . Charlotte Muncks forslag eller forestilling indebærer bl.a., at sygeplejerskernes undervisning nu forøges med en praktisk oplæring forud for arbejdet eller oplæringen i afdelingerne i et undervisningslokale indrettet som om, det var en afdeling med patienter. Og det er sygeplejersken (forstanderinden for skolen), der skal forestå denne undervisning. Det vil sige, at sygeplejersken skal tilsvarende lægen undervise i en skolestue, men emnet er ikke om en teori, som hos lægen, men om en praktik. Og da der ingen patienter er i denne skolestue, må det blive eleverne selv, der agerer, som om de var patienter. Charlotte Munck taler ikke om fx. et lærerum som ved lægens uddannelse til læge, at han øver sig på patienten (jf. volontøransættelse for den lægestuderende og fra 1908 turnustjeneste for nyuddannede læger). Men Charlotte Munck mener også, at sygeplejerskens funktioner er at passe hospitalets infrastruktur og assistere lægen i sygdomsbehandlingen. 10.4.6 Sygeplejeerhvervets funktioner 1927 Som forberedelse til arbejdet på hospitalet indførtes der i perioden fra 1906-1916 en forskoleundervisning på de københavnske hospitaler - Kommunehospitalet, Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet - som i 1926 indeholdt: - rengøring af alle brugsgenstande - øvelse i at lave forbindingssager - teoretisk undervisning i anatomi og fysiologi (der står “teoretisk undervisning” i teksten) - demonstration af praktisk sygepleje om eftermiddagen: - samtaler mellem sygeplejersken og eleverne om formiddagens praktik. To gange om ugen: 364 Ibid., p. 92. 365 Ibid., pp. 92-93. 366 Ibid., pp. 91-94. 187
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?