genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE ordning af statens civile sundhedsvæsen 284XXIX . Det samme gjaldt gruppen af jordemødre, de var heller ikke repræsenterede 285XXX . Det vil sige, at to grupper bestående af kvinder, som befinder sig i det medicinske felt, var udelukkede fra at deltage i udformning af på den ene side den overordnede ledelse og kontrol af syge borgere, og på den anden side indflydelse på egne forhold, stillinger, løn, osv. 10.2 Formaliseret uddannelse til sygeplejerske 1957 Når man studerer uddannelse inden for sygepleje kan man med Bourdieu angive, at her er ikke tale om en rekruttering og tildeling af magt til en elitær gruppe via legitimering gennem uddannelsessystemet. Som karakteristika er det, at sygeplejerskerne “skal ikke have uddannelse”, og når de tildeles uddannelse, så er det ikke praktiske eller videnskabelige fag, der er tale om, men praktisk oplæring (kunsten). Der er ikke tale om en formaliseret sygeplejerskeuddannelse og formaliserede sygeplejeskoler, altså fælles lovgivning for uddannelsen og en 284 Medicinalkommissionen bestod fra 1908-1921 og udarbejdede i alt 11 betænkninger og 13 lovforslag. Betænkningerne omhandlede emnerne “sundhedsvæsenets centralstyrelse” (I), “Den kgl. Kokoppeindpodningsanstalt og Statens Seruminstitut” (II), “sindssygeplejen” (III), “embedslægevæsenet og den kommunale sygepleje” (IV), “apotekervæsenet” (V), “jordemodervæsenet” (VI), “tandlægevæsenet” (VII), “ligsynsvæsenet” (VIII), “epileptikerplejen og opførelse af et sindssygehospital” (IX), “overbestyrelse af statens sindssygehospitaler” (X) og sluttelig “statsanerkendelse af sygeplejersker” (XI). Og der blev gennemført 10 love på baggrund af Medicinalkommissionens virke. Medicinalkommissionen bestod af 12 politikere og 12 fagkyndige medlemmer. De fagkyndige var fortrinsvis læger af uddannelse, en enkelt var tandlæge, to var farmaceuter, og en var embedsmand fra justitsministeriet. Formand for Kommissionen var lægen Knud Helge Faber. 285 Ifølge historikeren Anne-Grete Lommer, der har sine oplysninger fra et referat fra Dansk Sygeplejeråds bestyrelsesmøde afholdt den 03.09.1907, blev Sygeplejerådet inspireret til at henvende sig til Medicinalkommissionen med et ønske om at blive medlem af kommissionen, fordi jordemødrene havde fået sæde her. Dansk Sygeplejeråd opnåede ikke at blive medlem af kommissionen, men fik foretræde for kommissionen, hvor Sygeplejerådet så kunne fremlægge sine krav (Lommer, Anne-Grete (1978): Sygeplejersker i København. Uddannelse, arbejde, organisering 1863-1913. Speciale i historie, Københavns Universitet, pp. 82-83). Ifølge Medicinalkommissionens betænkning om Jordemodervæsenet var jordemødrene ikke medlem af kommissionen. Om jordemødrene har haft et “uofficielt medlem” tilsvarende Peter Trautner i sygepleje, der repræsenterede deres sag, skal jeg ikke kunne sige (Medicinalkommissionen VI (1913): Betænkning angaaende Jordemodervæsenet. Afgiven af den i medfør af Lov nr. 43 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at Forberede en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København. Amalienborg (1914): Lov nr. 126 af 24. Juni om Jordemodervæsenet, København. Amalienborg (1909): Lov nr. 111 af 30. April om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse, København). I København havde en gruppe kvinder fra de københavnske hospitaler startet fagforeningen for sygeplejersker Dansk Sygeplejeråd i 1899. Som formand for denne forening valgte man sygeplejersken Charlotte Norrie i 3 måneder, derefter Henny Tscherning. Dansk Sygeplejeråd satsede fra starten på en tre-årig uddannelse for sine medlemmer, og udgav lærebøger for sygeplejersker i 1926-27 og igen i 1956-58. Desuden finansierede Sygeplejerådet køb af folkehøjskoler, som afholdt forberedende kurser for kommende sygeplejersker fra 1927. Først i 1954, hvor der nedsættes en kommission til at se på en mangel på sygeplejersker, og som munder ud i et forslag til en formaliseret uddannelse, deltager sygeplejerskerne direkte i kommissionsarbejdet om deres egne uddannelsesforhold og arbejdsbetingelser (Indenrigsministeriet (1954): Uddannelse af sygeplejersker m. m. Betænkning III afgivet af det af Indenrigsministeriet under 9. februar 1946 nedsatte udvalg om sygeplejerskemanglen. Betænkning nr. 100, København). 144
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE særlig institution, som iværksætter den, før 1957 286 . På Frederiks Hospital ansættes og funge- 286 Afsnittet om sygeplejeerhvervets uddannelser bygger på: Hospitalets fundats af 1756 genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907. Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske Forlag, København. Økonomens kontrakt fra 1797 genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907. Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske Forlag, København. Københavns Magistrat (1863): Instrux for Overopsynskonen ved Kommunehospitalet. Kjøbenhavns Magistrat den 26de August 1863. Stadsarkivet; Kommunehospitalet. Instrukser, vedtægter, mm. 1863-ca. 1929, 1 pakke (K3 409/410). Københavns Magistrat (1863): Instrux for Vågekoner ved Kommunehospitalet. Kjøbenhavns Magistrat den 26de August 1863. Stadsarkivet; Kommunehospitalet. Instrukser, vedtægter, mm. 1863-ca. 1929, 1 pakke (K3 409/410). Københavns Magistrat (1863): Instrux for Stuekoner ved Kommunehospitalet. Kjøbenhavns Magistrat den 26de August 1863. Stadsarkivet; Kommunehospitalet. Instrukser, vedtægter, mm. 1863-ca. 1929, 1 pakke (K3 409/410). Kjøbenhavns Magistrat (1863): Regulativ for Kommunehospitalet i København. Udarbejdet i henhold til Kommunalbestyrelsens Beslutninger. Kjøbenhavns Magistrat den 24de August 1863. Stadsarkivet; Kommunehospitalet. Instrukser, vedtægter, mm. 1863-ca. 1929, 1 pakke (K3 409/410). Kjøbenhavns Magistrats 2den Afdeling, den 31te August 1876: Instrux for Plejemødre ved Kommunehospitalet. Kjøbenhavns Magistrats 2den Afdeling, den 31te August 1876: Instrux for Assistenter ved Sygeplejen paa Kommunehospitalet. Kjøbenhavns Magistrats 2den Afdeling, den 31te August 1876: Instrux for Elever ved Sygeplejen paa Kommunehospitalet. Jacobæus, Holger & Kiær, Aage (1899): Teori for sygeplejersker. Trykt som manuskript til brug for sygeplejeskolen paa Kommunehospitalet. J. H. Schultz’s Universitetsbogtrykkeri, København. Christiansborg (1933): Lov Nr. 140 om autoriserede sygeplejersker. Udvirket af Indenrigsministeren, 26. april, København. Sundhedsstyrelsen (1939): Meddelelse til sygehusbestyrelser, overlæger og oversygeplejersker. I: (1954): Betænkning III afgivet af det af Indenrigsministeriet under 9. februar 1946 nedsatte udvalg om sygeplejerskemanglen. Betænkning nr. 100, juni, København. Sundhedsstyrelsen (1937): Cirkulære til landets embedslæger. Den 9. juli 1937. København. Indenrigsministeriet (1954): Uddannelse af sygeplejersker m. m. Betænkning III afgivet af det af Indenrigsministeriet under 9. februar 1946 nedsatte udvalg om sygeplejerskemanglen. Betænkning nr. 100, juni, København. Indenrigsministeriet (1964): Betænkning om undervisningen ved institut for syge- og sundhedsplejersker ved Aarhus universitet. Afgivet af et af indenrigsministeriet nedsat udvalg. København. Christiansborg (1956): Lov nr. 127 af 25. maj 1956 om sygeplejersker, København. Christiansborg (1957): Anordning om sygeplejerskeuddannelsen af 30. januar, København. 1 Sundhedsstyrelsen (1957): Sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler m.m. af 1. juni, København. Indenrigsministeriet (1957): Indenrigsministeriets cirkulære nr. 14 af 30. januar 1957 om sygeplejerskeuddannelsen, København. Undervisnings- og forskningsministeriet (1990): Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen af 2. Marts 1990¸ København. Undervisningsministeriet (2001): Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen af 30. marts 2001. Diakonissestiftelsen (1998): Uddannelseskontrakt, Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole for H:S, København. Diakonissestiftelsen (1998): Uddannelseskontrakt, Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole for H:S, København. Lommer, Anne-Grete (1978): Sygeplejersker i København. Uddannelse, arbejde, organisering 1863-1913. Speciale i historie, Københavns Universitet. Olesen, Anne Mette (1994): Charlotte Munck. Dansk sygeplejes “første dame”. Kandidatafhandling, Skriftserien, nr. 11, Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Århus. Gøtzsche, Inger (1996): Sygeplejen og Højskolen 1927-1981. Dansk Sygeplejeråd, København. Petersen, Esther (1989): Fra kald til fag - kampen om statsautorisation, Dansk Sygeplejeråd, København. (fodnoten fortsættes på næste side...) 145
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?