genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE attestere indlagte patienter, udskrevne patienter, helbredte og afdøde. Skulle medicineren have nøde at få yderligere instrukser gives disse af hofkirurgerne. Når en patient døde, var det tilladt medicineren at obducere, og han skulle lade kandidaterne overvære obduktionen, ligesom han skulle give direktionen besked om obduktionen. Hospitalets kirurger skulle operere patienterne, og såvel kirurgerne som medicinerne skulle hjælpe patienterne til at få deres førlighed igen (arbejdsevne). Kirurgen skulle møde op i operationssalen ½ time før operationen og hente sine instrumenter. Kirurgen skulle tillade studenterne at overvære operationerne. Kirurgen skulle ligeledes ordinere medicin til patienten og gøre det økonomisk forsvarligt. Kirurgen var ansvarlig for de kirurgiske instrumenter og operationssalen. Skulle instrumenterne bortkomme, skulle det indberettes til direktionen, og kirurgen måtte dernæst købe nye. Kirurgen fik tildelt assistenter eller underkirurger til hjælp til sit arbejde af direktionen, ligesom han bevilgedes kirurgiske studenter til opvartning af patienterne. Kirurgen eller en underkirurg skulle visitere og eksaminere patienterne. Ligeledes skulle de afvise de patienter, der ifølge fundatsen ikke måtte modtages i hospitalet (venerisk syge, osv.). Kirurgen skulle sørge for, at underkirurgen førte journal over patienterne. To gange om ugen skulle kirurgen efterse journalerne, ligesom han skulle sørge for, at underkirurgen nedskrev de vigtigste observationer ved dødsfald. Kirurgen skulle tilse, at patienterne var rene, skulle varte dem op, og sørge for at de fik forsvarligt med mad og drikke. Underkirurgen skulle ligeledes gøre dette arbejde, og kirurgen skulle kontrollere. Ved forkert kost skulle der anmeldes til økonomaen, og hvis det ikke hjalp, skulle der anmeldes til hospitalets inspektør. Kirurgen skulle som medicineren indberette ugentlig til direktionen, om de sygdomme de indlagte patienter var behæftede med, om helbredelser, om udskrivelser og dødsfald. I øvrigt skulle alt, hvad der foregik på hospitalet, holdes hemmeligt for fremmede. Der er i det ovenstående den rangorden, at kirurgen er overordnet medicineren, dernæst at såvel kirurg som mediciner er underordnet hospitalets øverste ledelse, men overordnet i forhold til yngre fagfæller. Det vil sige, at man arbejder i hierarkier. Der skelnes ikke imellem, om kandidater og studenter er i lære som mediciner eller kirurg, åbenbart skal de lære begge områder (medicin og kirurgi). Helt tydeligt er det ellers, at der skelnes mellem indvortes og udvortes sygdomme (kirurgiske og medicinske lidelser), selvom kirurgen behandler medikamentelt foruden operationer. Generelt har såvel medicinere som kirurger en fremtrædende position i hospitalet set i forhold til resten af de ansatte. Samtidig hermed skal de stå til rådighed for patienterne døgnet rundt. Relationerne mellem kvinderne ansat ved hospitalet og medicinere og kirurger behandles ikke her, men senere under sygeplejen. Ud fra uddannelsen i kirurgi forstås kirurgi på dette tidspunkt som praktisk at kunne helbrede sår, svulster, benbrud og forvridninger via operationer samt medikamentel behandling 207 . Ud fra uddannelsen i medicin på dette tidspunkt forstås medicin som overvejende metafysiske 207 Jf. afsnittet om kirurgernes uddannelse i perioden 1736-1774. Norrie, Gordon (1896): Chirurgisk Academis Historie. Academiets Stiftelse, Forlagt af Brødrene Salmonsen, Kjøbenhavn. Norrie, Gordon (1923): Chirurgisk Akademis Historie. 1785-1803. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S, København. Norrie, Gordon (1923): Kirurgisk Akademis historie 1803-1841. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S, København. 112
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE overvejelser uden aktiv handlen 208 . Opstillet skematisk kan man sige, at synspunktet er, at medicinens og kirurgiens opgaver/funktioner er: at kirurgi er at operere eller at give medikamenter at medicin er administration af medicin at medicin og kirurgi er at sørge for mad og drikke til patienten at medicin og kirurgi er at sørge for at patienten er ren at medicin og kirurgi er at visitere patienten (indlægge og udskrive fra hospital) at medicin og kirurgi er at observere patienten at medicin og kirurgi er at eksaminere patienten at medicin og kirurgi er at diagnosticere sygdom at medicin og kirurgi er at finde årsager til sygdom at medicin og kirurgi er at selektere blandt patienterne at medicin og kirurgi er at føre protokol over patienter, sygdomme, behandling, dødsfald at medicin og kirurgi er at rapportere til kolleger at medicin og kirurgi er at opvarte patienten at medicin og kirurgi er at stå til rådighed døgnet rundt at kirurgi er at obducere døde at medicin og kirurgi er at indberette til ledelsen at medicin og kirurgi er at arbejde i et hierarki (være overordnet og underordnet) at medicin og kirurgi er at kontrollere kolleger at medicin og kirurgi er at lede det faglige arbejde og det organisatoriske (deltage i ledelse af hospitalet) at medicin og kirurgi er at undervise at medicin og kirurgi er at være økonomisk at kirurgi er at indkøbe og overvåge instrumenter 208 Jf. afsnittet om uddannelse til læge i perioden 1732-1788. Fundatsen for Københavns Universitet af 7. May 1788 genoptrykt i: Thomsen, Ole B. (1975): Embedsstudiernes universitet. En undersøgelse af Københavns universitets fundats af 1788 som grundlag for vores nuværende studiestruktur, Akademisk Forlag. København. pp. 705-737. 113
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?