genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
er sindssygeanstaler undtaget herfra. Han skal tilse hospitaler, plejestiftelser, fattighuse, arbejdshuse,
arrester og lignende offentlige indretninger. Kommer det til hans kundskab, at der
er hindringer for at fattige borgere i sygdomstilfælde kan få hurtig lægehjælp og behørig pleje,
bør det være ham magtpåliggende at søge at fjerne disse hindringer. Når en særlig ondartet
epidemisk sygdom viser sig i fysikatet eller en epidemi vinder større udbredelse i den angrebne
egn, skal han undersøge stedet sammen med distriktslægen som den behandlende læge og
sørge for at udvirke, at alt det der er nødvendigt for at sygdommen kan blive behandlet på
bedste måde og videre udbredelse modvirkes bliver iværksat. Han skal anmelde kvaksalveri,
visitere apoteker, og føre tilsyn med jordemodervæsenet, idet han her rådgiver amtmanden
ved inddeling i jordemoderdistrikter, ved jordemødres ansættelse og afskedigelse, men han
træffer selv forholdsregler mod smittes udbredelse ved jordemødre og kan suspendere en jordemoder
i hvis praksis, der optræder gentagne anfald af fx. barselsfeber. Suspensionen må
dog kun være på bestemt tid, og såvel amtmanden som Sundhedskollegiet skal underrettes
herom. For overtrædelse af bestemmelserne i jordemødrenes instrukser kan fysikus pålægge
jordemoderen en bøde. Han skal endvidere sammen med distriktslægen søge at vedligeholde
jordemødrenes kundskaber. Sluttelig skal fysikus tage del i afholdelsen af farmaceutisk medhjælpereksamen
137 . Det vil sige, at fysikus fra 1877 ikke behandler syge, men alene kontroller
og administrerer.
Distriktslægerne skal ligeledes bo i deres distrikt. Distriktslægen står under fysikus og får sine
ordrer gennem fysikatet. Indberetninger gives til fysikatet. Distriktslægen skal foretage de
undersøgelser, lovgivningen pålægger ham eller som politimesteren eller underøvrigheden
opfordrer ham til. Distriktslægen afgiver erklæringer i retssager. Distriktslægen skal holde sit
embedsarkiv i orden, affatte den årlige medicinalberetning, medicinalstatistiske lister, m.m.
Distriktslægen er forpligtet til på bedste måde at yde enhver trængende lægehjælp. Han skal
uden vederlag (staten betalte hans løn som embedsmand, kommunen betalte kørepenge og
dagpenge til distriktslægen) behandle syge borgere i distriktet, som af kommunen er taget
under offentlig vedvarende eller midlertidig forsørgelse og er blevet henvist til distriktslægen.
Er distriktslægen tillige læge ved et sygehus, bør han i almindelighed tilse syge borgere dagligt
med hensyn til kur og forplejning. Han skal føre journal over hver enkelt indlagt patient,
han behandler, hvad enten denne er indlagt for det offentliges eller privat regning. Journalerne
skal han samle, ordne og indordne enten i lægeembedets arkiv eller sygehusets. Distriktslægen
er tillige arrestlæge. Han er medlem af Sundhedskommissionen, og hvis en sådan ikke
findes på stedet af Karantænekommissionen. Ved epidemiske sygdomme skal distriktslægen
henvende opmærksomheden på, at befolkningen beskyttes imod usundt drikkevand, usunde
næringsmidler, giftige substanser, usunde rum, osv. Distriktslægen foretager den offentlige
vaccination, deltager sammen med fysikus i apoteksvisitatser og fører tilsyn med jordemodervæsenet
i sit distrikt 138 . Det vil sige, at distriktslægen behandler syge og kontrollerer og administrerer.
Med instrukserne fra 1877 sker der altså en arbejdsdeling mellem fysikaterne og distriktskirurgaterne.
Fysikus overordnes kirurgen. Mellem de to beskrevne instrukser udsendes der i
137 Ibid.
138 Ibid.
78