genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE B. Enten: 3 års ansættelse som 1. reservelæge på ikke specialiseret medicinsk afdeling drevet af det offentlige. Indtil 2 af disse år kan erstattes med ansættelse af anden art: a) ansættelse som fast kandidat eller 2. reservelæge på tilsvarende afdeling; b) ansættelse på medicinsk poliklinik i indtil 2 år; c) 1. reservelæge på medicinsk afdeling af anden art (se nedenfor) i indtil 1 år. Der kan kun medregnes halvdelen af den tid, hvori lægen har været ansat i de under a) og b) nævnte stillinger. Eller: 3 års ansættelse som 2. reservelæge på ikke specialiseret medicinsk afdeling drevet af det offentlige, samt derefter 2 års ansættelse som 1. reservelæge på større medicinsk afdeling af anden art (epidemihospital, tuberkulosehospital, større privat hospital eller lign.). Generelt om den interne mediciner siges det, at han kan avertere et eller flere organspecialer; organspecialer eller kombinationer af sådanne skal dog anerkendes i hvert enkelt tilfælde af Sundhedsstyrelsen efter indstilling af specialistnævnet. Det vil sige, at anerkendelsen til speciallæge gives efter samlet 12 års praktisk arbejde på et hospital. Og hvor man avancerer og tildeles faste stillinger og højere løn efterhånden: - ingen stilling - midlertidig stilling til lavere løn - fast ansat kandidat - fast ansat 2. reservelæge - fastansat 1. reservelæge - speciallæge. Det vil sige, at speciallægeordningen handler om retten til at opnå faste stillinger på hospitalerne. Om erhvervserfaring, om at opøve en praktisk handlen, og har dermed intet (i hvert fald ikke i udgangspunktet) at gøre med formidling af teori eller videnskab. Og man stiger op igennem et hierarki af stillinger. Det fremgår ikke af denne bekendtgørelse og de efterfølgende (1939, 1942, 1944, 1947, 1950), at der kræves kurser, forskning, eller lign. (altså teoretisk skole, uddannelse). I 1951 kræves der for at blive speciallæge i anæstesiologi, at der skal gennemføres et kursus af 1 års varighed. Det er første gang, at “teori” nævnes i bekendtgørelserne. I 1954 indføres der et kursus af 6 mdr.’s varighed for det neurologiske speciale, osv. 166 . 166 Indenrigsministeriet (1939): Bekendtgørelse Nr. 144 om Ændring i Indenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 36 af 13. Februar 1937 om Speciallæger, 13. marts, København. Indenrigsministeriet (1942): Bekendtgørelse Nr. 377 om Speciallæger, 27. august, København. Indenrigsministeriet (1944): Bekendtgørelse Nr. 180 om Ændring af Indenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 137 af 27. August 1942 om Speciallæger, 16. maj, København. Indenrigsministeriet (1947): Bekendtgørelse Nr. 229 om Ændring af Indenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 377 af 27. August 1942 om Speciallæger, 12. juli, København. Indenrigsministeriet (1950): Bekendtgørelse Nr. 442 om speciallæger, 16. november, København. Indenrigsministeriet (1951): Bekendtgørelse Nr. 380 om ændring af bekendtgørelse om speciallæger, 14. september, København. Indenrigs- og Boligministeriet (1954): Bekendtgørelse Nr. 77 om ændring i bekendtgørelse om speciallæger, 5. april, København. Indenrigs- og Boligministeriet (1954): Bekendtgørelse Nr. 231 om ændring i bekendtgørelse om speciallæger, (fodnoten fortsættes på næste side...) 88
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Sundhedsstyrelsen kan efter indstilling fra specialistnævnet meddele læger tilladelse til at betegne sig som speciallæge inden for de 15 forskellige grene af lægevidenskaben her fra 1937. Lægernes fagforening havde oprettet et specialistnævn, der bedømte de enkelte agenter, og gav dem tilladelse til at betegne sig som speciallæge inden for en lægeklinik. Med bekendtgørelsen i 1937 om speciallægeordningen opretter Sundhedsstyrelsen et specialistnævn. Om anerkendelsen (autorisation) til speciallæge hedder det: “En læge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som speciallæge.” (...) “Efter indstilling af specialistnævnet meddeles tilladelsen af sundhedsstyrelsen, der herom udsteder en offentlig bekendtgørelse. Der oprettes ved sundhedsstyrelsens foranstaltning et specialistnævn bestående af 6 på 4 år udnævnte medlemmer, nemlig et medlem af det lægevidenskabelige fakultet, der skal være lærer i en praktisk disciplin, en praktiserende speciallæge, en hospitalsoverlæge, en praktiserende læge i København, en praktiserende læge i provinsen med landpraksis og en repræsentant for de unge, endnu ikke nedsatte læger.” (...) “ Til at vejlede nævnet ved bedømmelsen af ansøgningerne udpeger Sundhedsstyrelsen for 4 år ad gangen 2 speciallæger inden for hvert anerkendt speciale.” (...) “Ændring i specialistnævnets sammensætning kan foretages af indenrigsministeren, såfremt nævnet selv indstiller, at en sådan foretages” 167 . Specialistanerkendelsen er altså en anerkendelse af en læge, der er specialist i praktisk lægegerning, og bedømmerne heraf er da også alt overvejende praktikere, kun en enkelt er fra Det Lægevidenskabelige Fakultet, men han er alligevel også praktisk ekspert. Sundhedsstyrelsen kan sige nej til en indstilling til autorisation, men Sundhedsstyrelsen kan ikke autorisere en læge, som ikke er indstillet af specialistnævnet. Det vil alt i alt sige, at specialistnævnet er ret autonomt, det vil sige, at læger fagligt kontrollerer læger. Som tidligere anført var det i 1914 blevet bestemt, at embedslægerne (amtslægen) skulle høres ved ansættelse af overlæger og enelæger ved amts- og bykommunale sygehuse. I den nye lægelov, hvor lægerne får monopol på stillingerne på hospitalerne, bestemmes det yderligere, at stillinger som ledende læge ved statens (Rigshospitalet undtaget 168 ), kommunernes og i forbindelse med private sygehuse, der modtager offentlig støtte, skal der indhentes en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen om, hvilke ansøgere, der er kvalificerede til vedkommende stilling. Forud for en sådan udtalelse skal Sundhedsstyrelsen indhente en sagkyndig vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Om denne sagkyndige vurdering hedder det: 19. juni, København. “Til at afgive den sagkyndige Vurdering udnævnes 2 paa 4 aar valgte Raad, hvert paa 3 Medlemmer; det ene Raad vælges af Dansk kirurgisk Selskab; mindst det ene af Raadets Medlemmer skal have Bopæl uden for Storkøbenhavn. Det andet vælges af Dansk Selskab for intern Medicin; mindst det ene af Raadets Medlemmer skal have bopæl uden for Storkøbenhavn. Drejer det sig om andre Specialer, skal de re- 167 Backer, K. H. & Skovgaard, A. (red.) (1949): Social=medicinske love. Udvalgte og bearbejdede med henblik på deres betydning i social=medicinsk praksis. 1. hefte. Lov Nr. 72 af 14. Marts 1934 om Udøvelse af Lægegerning. Forlaget for videnskabelig litteratur, København, p. 47. 168 Rigshospitalet har “arvet” ansættelsesproceduren fra Det kgl. Frederiks Hospital, hvor overlæger vælges blandt de af Det Lægevidenskabelige Fakultet bedømt videnskabeligt kvalificerede læger, jf. navnet Universitetshospital, derfor undtages selvfølgelig Rigshospitalet. 89
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?