genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE hospitalet og sluttelig til kemikere/humanbiologer og laboratoriet: Lægens relation til staten: Lægens uddannelsestype: Lægens funktion i pleje og behandling: Klassifikatorisk medicin før 1789 (stabil struktur 1761- 1798) minimal kontrol fra den dynastiske stats side, medicinen apolitisk, lægen udenfor samfundets magtsfære en type mesterlære, privat undervisning, erfaringsviden, metafysik patienten er i hjemmet, patienten tilbydes ej behandling, lægen er filosof Klinisk medicin efter 1789 (etableres 1798- 1816) øget kontrol fra generalistembedsmandsstatens side, medicinen politisk, lægen er myndighedsperson (autoriseres) en type mesterlære og universitær, uddannelsen statsejet, embedseksamen, erfaringsviden og deskriptiv viden patienten hospitaliseres, patienten tilbydes behandling, lægen er kliniker 58 Klinisk medicin spottet omkring 1960 øget kontrol fra specialistembedsmandsstatens side, medicinen politisk, lægen er myndighedsperson (autoriseres) og er en del af magtfeltet i samfundet en type mesterlære og videnskabelig, uddannelsen statsejet, embeds- og specialisteksamen, erfaringsviden og videnskabelig viden patienten hospitaliseres, patienten tilbydes behandling, lægen er kliniker versus grundforsker, lægen har såvel sags- som organisationskontrol Afhandlingen er således hvad medicinen angår med Foucault og Bourdieu teoretisk funderet i to meget forskellige teorier om beskrivelsen og forklaringen af medicinen, som dog betragtes som kompatible.
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE DEL II: HISTORIESKRIVNING OG ANALYSE 8 Spørgsmål til kildematerialet på baggrund af det teoretiske grundlag og de franske forbilleder Inden fremlæggelsen af de empiriske data fra Danmark, der er benyttet i afhandlingen, skal der kort redegøres for, hvilke spørgsmål der er stillet disse data og til kilderne. Måden at stille spørgsmål på er på en tredje måde inspireret af Bourdieus feltteori og retter sig mod fire områder eller emner ud fra Bourdieus og Foucaults teorier om medicinen: Hvilken relation har deltagerne i det medicinske felt til staten? Hvilken relation har deltagerne i det medicinske felt til det formelle uddannelsessystem? Hvilken social status har deltagerne i det medicinske felt? Hvilke synspunkter har deltagerne i det medicinske felt om respektiv pleje- og behandlingsfunktioner? Brug af Foucaults og Bourdieus teorier på denne måde indebærer en fare for at gøre teorierne universelle; Foucaults og Bourdieus teorier omhandler forskellige tidsepoker, og spørgsmålene her stilles generelt til de cirka 200 år, afhandlingen beskæftiger sig med. Så helt generelt kan arbejdet ikke gennemføres. Ved de enkelte tilfælde ville vi komme ned på mere afgrænsede forhold her og nu. Men den overgribende ramme ejer alligevel sin gyldighed for det sætter visse grænser for det reelt mulige og tænkbare. Hvilken relation har deltagerne i det medicinske felt til staten: Foucault har i sine arbejder vist, at medicinen i den klassifikatoriske epoke er apolitisk, har minimal betydning i samfundets politiske magtstrukturer, og nærmest er at betragte som et kvasi-religiøst præsteskab. Staten har ringe interesse for befolkningens helbred og dermed et minimum af udgifter på området. Syge borgere befinder sig i hjemmet, og når man bliver indlagt på et hospital som følge af sygdom, er man en byrde for samfundet. I epoken med den kliniske medicin er det karakteristisk, at medicinen er blevet politisk relevant. Det udmønter sig ifølge Foucault bl.a. i, at man i Frankrig oprettede et statsligt medicinsk selskab, der skulle kontrollere, centralisere og planlægge den medicinske funktion i forhold til epidemier. Man nationaliserede hospitalerne, og man autoriserede lægerne. Bourdieu viser bl.a. i sin statsteori, at magten i præmoderne samfund er en mere samlet magt og med en mere enkel modsætning mellem det verdslige og det åndelige, og at magten uddifferentieres og specialiseres i nogle forskellige områder, felter med en egenlogik, i mere avancerede, moderne samfund. I disse felter cirkulerer og koncentrerer den sociale magt sig i et komplekst mønster, som tilsammen udgør magtfeltet. Magten i moderne samfund forvaltes efter bureaukratiske principper (personneutrale og hierarkiske), hvilket betyder et korps af embedsmænd, og at embedsmanden udøver sin magt dels omkring de generelle statslige anliggender som sådan, men dels også som sagsforvaltning. Denne embedsmand arbejder ikke gratis for staten for ærens skyld, hvad han gjorde i det præmoderne samfund, men han arbejder nu i det almenes interesser og ud fra universelle værdier og sandheder, og bliver godtgjort 59
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?