genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
fordøjelsesorganer og afføring (pp. 73-76), barnets vægt og længde, diegivning, kost, forstoppelse,
tilberedelse af mælk, osv. (pp. 80-101, 102-103). Om det syge barns sygdomme i fordøjelsesorganer
og stofskiftet (pp. 114-136 og 155-175). Emnerne er mundbetændelse, maveinfektioner,
osv., årsager, symptomer og behandling heraf. Endvidere årsager, symptomer og
behandling af engelsk syge, skørbug, osv., samt opskrifter på barnemad.
Om emnet mad får vi af børnelægen en forklaring, forskrifter uden henvisning til menneskets
anatomi og fysiologi i fordøjelsessystemet, en forklaring (kemisk og biologisk) på kostens
sammensætning, en forklaring på sygdomssymptomer (bl.a. bakteriologi, kemi og fysik). Eller
man kan sige, at forklaringerne refererer til almen viden, som kan have en vis videnskabelig
baggrund.
Men vi får også nogle mere spekulative forklaringer, fx. om årsagerne til rakitis (engelsk syge):
“Rakitis maa være knyttet til en ganske bestemt Alder” (...) “om Rakiten kan være
medfødt, hersker der endnu megen Tvivl, men det er næppe sandsynligt” (...)” At
Ernæringen imidlertidig ogsaa spiller en stor Rolle, fremgaar alene af den Omstændighed,
at Sygdommen fortrinsvis findes hos kunstigt ernærede Børn, medens Brystbørn
som oftest gaar fri” (pp.155-156).
Og professor Monrad fortsætter med at diskutere årsagerne til den engelske syge, men nu med
argumenter, som må være hentet fra statistikken:
“At dømme efter en Række tyske Undersøgelser synes det, som om Rakiten undertiden
er arvelig i visse Familjer” (...) “Den er hyppigst i den tempererede Zone og
særlig i Egne, der har et skiftende Klima med megen Regn og Blæst, hvorimod den
er betydeligt sjældnere i Troperne, i Polarlandene og i Bjærgene med intensivt Solskin,
men den er næppe ukendt nogetsteds i Verden” (p. 156).
Men læseren får ikke oplyst, hvilke undersøgelser, der er tale om, hvilke statistikker, undersøgelser
udført af hvem, hvor, hvordan, osv. Det er åbenbart ikke sygeplejersken, som skal
have indsigt i den videnskabelige forklaring. Hun skal bare vide, at der findes undersøgelser
og disses praksisrelevante konklusioner.
På samme måde med argumentationen:
“At sociale og hygiejniske Forhold har stor Betydning, er sikkert. Det er i Storbyernes
fattige Arbejderbefolkning, vi finder de fleste og sværeste Tilfælde af Rakitis,
blandt de Børn, der lever i skumle og fugtige Rum, hvor aldrig en Solstråle eller et
frisk Vindpust naar hen.”(p.156).
Læseren gøres ikke bekendt med, om der fx. er foretaget statistiske opgørelser over, om arbejderbefolkningen
oftere rammes af engelsk syge, eller over om sollys og vind har betydning
for sygdommen.
Monrad beskriver dernæst på den ene side sin (medicinens) manglende viden om årsager til
engelsk syge, men på den anden side at man véd, at bestemte symptomer giver en mistanke
om bestemte årsager til lidelsen:
“Direkte at paapege, hvad i Ernæringen det er, der foraarsager den ejendommelige
Forstyrrelse i Knoglevæxten, der er Rakitens inderste Væsen, formaar vi endnu ikke.
Som jeg tidligere har berørt, er det blandt de forskellige Former for Dyspepsi i
første Linje Fedtdyspepsien, der baner Vej for Rakiten, altsaa den Form, ved hvilken
Afførringen indeholder store Mængder af Kalksalte. Den Mulighed ligger da nær, at
det er Forstyrrelser i Organismens Kalkstofskifte, der spiller en Rolle. At fremdeles
195