genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE fremdeles en uhensigtsmæssig og fremfor alt en enssidig, vitaminfattig Ernæring begunstiger Opstaaen af Rakitis, er der næppe Tvivl om, selv om man bestemt maa fastholde, at Rakitis ikke er en Avitaminose. Nogle Forfattere lægger Hovedvægten paa Forstyrrelser i den interne Sekretion og mener, at Rakiten skyldes funktionel Insufficiens af Binyrer eller af Thymus, en Teori, der dog næppe kan tillægges synderlig Værdi. Det samme gælder en Række andre Teorier, som jeg derfor ikke skal opholde mig nærmere ved. At endelig ugunstige hygiejniske Forhold (fugtige, daarligt ventilerede Boliger, Mangel paa Sollys, Urenlighed o.s.v.) spiller en Rolle, er sikkert” (pp.156-157) (min understregning). Teori = årsagsforklaring, som kan indgå i et praktisk ræsonnement om, hvad man skal gøre som den informative præmis. Praktisk ræsonnement: 1. x føler sig syg, henvender sig til lægen mhp. at blive rask; lægen stiller en diagnose 2. x ønsker at blive rask - målpræmis; lægen beslutter en behandling - målorienteringspræmis 3. der findes en forklaring på den diagnosticerede sygdom, fx. det beror på kalkstofskifte - informativ præmis 4. er diagnosen rigtig? Kan man fx. gennem at tilføre kalk måske behandle sygdommen 5. efter samtale med patienten bestemmer lægen en behandling med kalktilførsel - praktisk konklusion - handling. Den viden, Monrad eksplorerer, er den videnskabelige eksperimentelle fysiologi eller biologi. Han fortæller læseren, hvad lægevidenskaben véd på det pågældende tidspunkt, men giver ikke forklaringer på, hvordan man er kommet frem til den viden inden for lægevidenskaben. Monrad iblander dernæst sin viden om fysiologi med mere spekulative (arbejderbefolkningen har flest og sværest tilfælde af rakitis) og også postulerende udsagn (urenlighed). Ifølge Monrad skal sygeplejersken for at pleje patienter lære den viden, lægen har om fx. årsagerne til engelsk syge, men kun dele af den, og hun skal slet ikke vide, hvordan lægen er kommet frem til sin viden om sygdomsårsager. Lægen benævner en samling af symptomer, der tilsammen udgør sygdommen engelsk syge: Kraniet er som regel stort, nakken er flad, hvirvelsøjlen eftergivelig, ribbenene bløde, osv. om skelettet. Desuden at det rakitiske barn som regel er gnavent, irritabelt, uroligt, skrigende, sveder, maven er stor og slap, osv. (pp. 157-163). Denne benævnelse af symptomerne er en opremsning uden forklaringer og begrundelser, men med refleksioner over lægens praktiske erfaringer i klinikken: “Senere hen, naar Muskelfunktionen er bleven bedre, Knogleømheden svunden og selve Benvævet blevet fastere, er det ofte forbausende at se disse Børn løbe rask og fornøjet omkring paa de stærkt krummede og deformerede Ben” (p. 162). Om behandlingen af engelsk syge (pp. 163-166) opremser børnelægen diæt, frisk luft, passende påklædning, passende sengeleje (hygiejniske og diætetiske forskrifter) samt som hovedbehandling saltbade (klornatrium) og massage af musklerne. Hertil kommer indgift af levertran, fosfortran, kalkpræparater samt kunstige lysbade. Her gives ikke begrundelser funderet i nogle forklaringer af nogen art - det er igen bare praktisk instruktion. Det vil sige, at sygeplejersken her skal lære sig at udføre sygdomsbehandlingen og ikke andet. De manglende forklaringer om, hvorfor man behandler med fx. levertran, kan man forstå, når lægen skriver: 196
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE “Det tilfalder ikke Sygeplejersken at behandle Patienterne, men kun at pleje dem og være behjælpelig med Udøvelsen af den ordinerede Behandling” (p. 183). Om emnet mad skrives der ganske mange steder i bogen, under anatomi og fysiologi, under kirurgi, under pædiatri, under øresygdomme, under sindssygdomme, osv. Det vil sige, at om emnet mad skriver en forstanderinde for sygeplejen, en oversygeplejerske, en kredslæge, en anatom, en fysiolog, en mediciner, en kirurg, en psykiater, en ørelæge, en børnelæge, en fødselslæge. I alt 10 personer. Og det, man mangler hele tiden, er den videnskabelige kundskab. Sygeplejerskerne får med udgivelse af et sæt lærebøger tilsyneladende et sæt “egne” lærebøger i et “eget” fag. Bøgerne udgives af sygeplejerskernes fagforening, sygeplejerskerne skriver selv i bøgerne, osv. Men det er ikke sygeplejerskernes egne lærebøger, det er læge-bøger. Og det vil sige, at bøgerne tilhører statens embedsmand - lægen. Lærebogsserien genudgives med mindre redigeringer og justeringer i 1927, 1930, 1933-34 og 1941-42, indtil der blev forfattet en ny lærebogsserie i 1956-58, igen i Dansk Sygeplejeråds regi. Bøgerne her anvendtes således over en periode på 30 år. Konkluderende om sygeplejens funktioner i disse lærebøger er, at sygeplejersken skal passe på patienten, passe hospitalets infrastruktur og assistere lægen i behandlingen i de nu flere forskellige lægespecialer. Sygeplejersken skal observere patientens sygdomssymptomer og rapportere dette til lægen, assistere ved lægens undersøgelser og behandlinger, og endelig observere og rapportere til lægen om patientens respons på behandlingen. 10.4.7 Sygeplejeerhvervets funktioner 1934 og 1939 Sygeplejersken autoriseres af den danske stat fra 1934 til: “§ 1. Ret til at betegne sig som autoriseret Sygeplejerske har kun den, der i Medfør af Bestemmelserne i nærværende Lov har erholdt Bevis som saadan” 381 . Det formuleres i loven, at sygeplejersken får en ret til en betegnelse - sygeplejerske - efter at have gennemgået et uddannelsesforløb i lægens klinik og så ikke mere. Lægerne får med deres statsautorisation i 1934, som beskrevet i det foregående, monopol på stillinger i medicinsk klinik og med en ret til at tage syge i kur. Hvad får sygeplejerskerne med deres statsanerkendelse ret til, kan man spørge? Sygeplejersken kræves på uddannelse i lægens klinik for at få sin statsautorisation, men hun opnår altså ikke at få monopol på nogle stillinger i medicinsk klinik, og opnår heller ikke et “eget” område. Alle de foregående tekster (i afhandlingen her) viser, at sygeplejersken er opfundet mhp. at være lægens assistent og at passe hospitalets infrastruktur for så vidt, at det er vigtigt for lægen. Og med statsautorisationen af sygeplejersken må det så være lovfæstet, at sygeplejersken nu har den formelle ret til at arbejde (udøve et erhverv) som lægens assistent i lægens klinik. Eller at lægen formelt har en assistent som arbejdshjælp, og af hvem han så kan fordre en 3-årig oplæring i klinikken, og som han tillige kan fordre en hæderlig livsførelse af. Det vil sige, at sygeplejersken autoriseres til at være erhvervsudøver underordnet lægen, denne i feltet for at tage sig af syge borgere øverst place- 381 Christiansborg (1933): Lov Nr. 140 om autoriserede sygeplejersker. Udvirket af Indenrigsministeren, 26. april, København. 197
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?