genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Brandt Jørgensens redigerede antologier af cand. cur.-eres tekster 50 . Det handler om at udforske hele feltet af reproduktive professioner, erhverv, fra akademiske erhverv til ufaglærte, i relation til hele feltet af uddannelse inden for en bredt anlagt human- og samfundsteori. Pierre Bourdieus refleksive sociologi er både en objektteori (en teori om menneskelig handlen, en praktikteori) og en metateori om teorien (videnskabsteori) 51 . I alle Bourdieus undersøgelser og begreber er såvel interessen for at konstruere virkeligheden og for at konstruere videnskabens konstruktion af virkeligheden. Denne dobbelte interesse sker i en stadig refleksiv dialog. Bourdieus teoretiske begreber skal ikke forstås som nogle “faste størrelser”, men som “åbne analytiske begreber”, man i sine analyser selv udvikler (konstruerer) i samspillet med sin empiri. Fx. et begreb som “kapital”, hvor indikatorerne på kulturel, social og økonomisk kapital vil være forskellige alt efter, hvilket felt der er tale om. Disse indikatorer må man selv finde frem til. En filosof vil ikke investere i/kæmpe for fx. “den gode kunst” eller “den gode sygepleje”. Det drejer sig om at have den kapital, der giver udbytte i feltet, på markedet hvor “goderne” udveksles. 7.1.1 En strukturel historievidenskab Ifølge Bourdieu er det katastrofalt, at der sker en opsplitning mellem historie og sociologi i to forskellige vidensområder. Det er en opsplitning der ikke har nogen epistemologisk berettigelse. Enhver form for sociologi må have en historisk forankring, ligesom enhver form for historie rummer en sociologisk dimension. Videre siger Bourdieu, at han med sin feltteori netop forsøger at komme ud over den traditionelle modsætning mellem det diakrone og det synkrone, det statiske og det dynamiske, struktur og historie. Man kan kun: “gribe dynamikken i et felt gennem en analyse af strukturen i det, og omvendt kan man kun finde strukturen gennem en analyse af den måde, feltet er blevet til på, af spændingerne mellem de forskellige positioner, det består af, og feltets relationer til 50 Callewaert, Staf (1992): Kultur, pædagogik og videnskab. Om Pierre Bourdieus habitusbegreb og praktikteori. Akademisk Forlag, København. Bourdieu, Pierre (1994): Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. Oversat og kommenteret af Staf Callewaert, Martin Munk, Morten Nørholm og Karin Anna Petersen. Akademisk Forlag, København. Petersen, Karin Anna (1992): Den praktiske erkendelse. Forholdet mellem teori og praksis i sygeplejen og sygeplejerskeuddannelsen. Konferensspeciale fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet. Petersen, Karin Anna (red.) (1995): Praktikteori i sundhedsvidenskab, Akademisk Forlag, København. Larsen, Kristian (1993): Teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen. En empirisk undersøgelse af forholdet mellem teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen. Kandidatspeciale, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet. Jørgensen, Emmy Brandt (red.) (1994): En antologi om sundheds - og sygepleje. Akademisk Forlag, København. Jørgensen, Emmy Brandt (red.) (1996): Sundhedsvidenskabelige praktikker. Et bud på fagindhold for medicinsk humaniora. Akademisk Forlag, København. 51 Især: Bourdieu, Pierre & Wacquan, Loïc J. (1996): Refleksiv sociologi - mål og midler, oversat af Henning Silberbrandt. Hans Reitzels Forlag, København. 32
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE andre felter, specielt i den overordnede magtstruktur” 52 . Det vil sige en strukturel analyse og en analyse af agenternes opførsel i et felt. Bourdieu er meget historisk interesseret, og et eksempel på hans arbejder, hvor han tager udgangspunkt i historiske kampe, er arbejdet Homo Academicus om hans eget felt, universitetet. Her tager Bourdieu i sine analyser af konflikterne på universiteterne i 1968 udgangspunkt i Kants bog fra 1794 om striden mellem de højre verdslige fakulteter, der mest direkte kontrolleres af øvrigheden, (embedsfagene som jura, teologi, medicin) og de venstre fakulteter, der ikke har noget direkte verdsligt ærinde, men “overlades” til de lærde selv, til “friheden” (filosofi inkl. naturvidenskaberne). Det relateres til skellet i 1968 mellem medicinere, jurister og teologer på den ene side og humaniora/socialvidenskaberne og naturvidenskaberne på den anden side. Den “gamle” konflikt er stadig med i feltets nutidige historie, eller man kan sige, at fortidens historie forholder de nulevende agenter sig aktivt til (eventuelt ved fx. at tage afstand fra historien) 53 . Bourdieu ser moderne samfund (samfundsformationen) som bl.a. bestående af felter, områder der udgrænses, er autonome og som har sin egen logik, fx. feltet for litteratur, feltet for jura, feltet for kunst, uddannelsesfeltet, religion, osv. Et felt er et rum af positioner, og hver positions egenskaber afhænger af den plads, positionen optager i det pågældende felt. Egenskaber kan analyseres uafhængigt af indehaverne af positionerne samtidig med, at de karakteristiske egenskaber ved indehaverne til dels er bestemt heraf. Positionerne danner et mønster, og man skal forestille sig et flerdimensionalt rum, hvor positionerne står i relation til hinanden og danner en struktur. Der er noget generelt over måder, felter fungerer på samtidig med, at når man studerer et specifikt felt, finder man nogle særegne træk ved dette felt. I hvert felt foregår der en kamp, hvordan kampen nærmere former sig varierer for det enkelte felt, og må beskrives nærmere. For at et felt skal kunne fungere som felt, må der være nogle, der er villige til at investere i spillet, og dét, som står på spil i kampene, er monopolet på den legitime symbolske vold (en specifik autoritet), der er karakteristisk for det pågældende felt. Det er et spørgsmål om, hvor vidt den specifikke kapitals fordelingsstruktur skal opretholdes eller væltes, det vil sige, at der er en kapital, som har en værdi i relation til feltet, og som under visse betingelser kan konverteres til anden kapital. Grundlaget for magten og autoriteten i et felt er den specifikke kapital, som så monopoliseres, og det er denne monopolisering, der karakteriserer et felt. Til den svarer doksa, det vil sige den ikke eksplicit bevidste forudfattede mening om, hvad spillet drejer sig om. Den opfattelse om sygepleje, som alle sygeplejersker har uden at vide det, og som danner baggrunden til og med for at kunne blive uenige på særlige punkter. De i feltet, der har mindst kapital, er tilbøjelige til at forsøge at omvælte feltet, det er kætterne 52 Ibid., pp. 78-79. 53 Bourdieu, Pierre (1996): Homo Academicus. Brutus Östlings Bokförlag, Stockholm, især pp. 95-101. Kant, Immanuel (1992): The conflict of the faculties (Der Streit der Fakultäten). Oversættelse og introduktion ved Mary J. Gregor. University of Nebraska Press, Lincoln and London. Kants distinktion mellem “højere” og “lavere” fakulteter (obere und untere Facultäten), og som Bourdieu tager afsæt i i Homo Academivus, er, at ved en fri forfatning i “vidensparlamentet” udgør de “højere” fakulteter højrefløjen, forsvarer regeringen, og de “lavere” fakulteter udgør venstrefløjen, oppositionen (Bourdieu, Pierre (1996): Homo Academicvs. Polity Press, England, p. 36; Kant, Immanuel (1992): The conflict of the faculties (Der Streit der Fakultæten). University of Nebraska Press, Lincoln and London. Oversættelse og introduktion ved Mary J. Gregor, p. 24-29). 33
Page 1 and 2: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 5: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 82 and 83:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?