genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
hjælpe ved en ulykke må man også have øvet sig på forhånd = teori. Man kan spørge: øvet sig
i hvad? Patienten, der skal have et bind lagt på, eller det tilskadekomne menneske er jo ikke i
skolestuen. Det vil sige, at forestillingen er, at en begivenhed kan eleven lære på forhånd at
handle adækvat i. Det vil sige, at ideen er, at man på forhånd kan lære sig, hvordan man skal
agere, hvis en patient fx. pludselig bliver syg eller kommer til skade. Det vil sige, at teori er
for Norrie foregriben af praktik.
Sygeplejeskolen skal være tilknyttet hospitalet, men ikke være selve hospitalet. Det begrunder
Norrie ikke, men forestillingen hos hende er altså, at skolen for at være en rigtig sygeplejeskole
ligger på hospitalet, men alligevel udenfor. For man gør ikke, men man gør som om.
Fagene Norrie nævner: anatomi, fysiologi, kemi, diæt er lægens videnskabsfag, han lærer sig
på universitetet, men da Norries uddannelsesforslag er relativt kortvarigt i tid, vil det uværgeligt
være et væsentligt mindre pensum, end lægen lærer sig i sin uddannelse på universitetet.
Det vil sige, at Norrie her foreslår, at sygeplejersken skal have meget mindre kundskab, hvad
angår teoretisk kundskab.
I 1895 foreslår Charlotte Norrie, at en sygeplejeskole bygges op fortsat i de tre klasser, men
nu skal uddannelsestiden vare 3 år sammenlagt. I. Klasse skal vare 3 måneder, II. Klasse ligeledes
3 måneder og III. Klasse 2 1/2 år. I. og II. Klasse betegner Norrie som forberedelsesklasser,
som enhver kvinde kunne have god brug for. Indholdet i disse to klasser svarer til
indholdet i planen fra 1886. III. Klasse beskriver Norrie nu som:
“I denne Klasse skulde den egentlige Uddannelse til Sygeplejerske foregaa”(...)”den
egentlige Skole, hvor Sygeplejerskerne skulde faa en grundig Uddannelse saavel i
medicinsk som Kirurgisk Sygepleje, og hvor de tillige skulde lære noget om Fattigvæsenets
Ordning, om forskellige velgjørende Foreninger, hvortil de kunde henvise
deres syge, samt noget af det Kontorarbejde, der er knyttet til et Sygehus” (min understregning)
343 .
Efter hver klasse skulle der være eksamen, og efter endt skole ville sygeplejersken få et lærebrev.
Denne tale afslutter Norrie med en appel til, at de store hospitaler opretter skoler, små
skoler vil ikke kunne dække behovet for uddannede sygeplejersker, mener Norrie. Endvidere
agiterer hun for, at det er sygeplejerskerne selv og ikke lægerne, der skal varetage uddannelsen
begrundet i, at lægernes tid er fuldt optaget af at behandle patienterne, så de overkommer
ikke at undervise sygeplejerskerne, og at lægerne ikke er til stede i hospitalerne ved morgen-
og aftenarbejdet (rengøring, patienternes mad, arbejdets tilrettelæggelse - hele infrastrukturen)
og derfor kun venter på, at sygeplejerskerne kommer med forslag til, at dette ligger udenfor
lægernes resort, og altså er sygeplejerskernes eget område. Endelig anfører Norrie, at sygeplejerskerne
har jo deres egne ledere nu (plejemødrene).
Sammenligner man dette synspunkt hos Norrie, at sygeplejerskerne med plejemødrene har
deres egne ledere, med instrukserne bl.a. på Kommunehospitalet, er der ikke overensstemmelse.
Instrukserne udtrykte, at sygeplejersken arbejder under lægens ledelse, hvad angår den
syge, og vedrørende infrastrukturen under hospitalets forstander, det vil sige, at Norrie miskender,
at det faktisk er lægen, der er sygeplejerskens leder og forstanderen.
Om Norries krav om en skole, en eksamen og et lærebrev for sygeplejersker kan man sige, at
343
Norrie Charlotte (1896): “Sygepleje som Livsgiærning for kvinder. Foredrag holdt 29. August 1895”, Dansk
Kvindesamfund, København.
175