genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
onsstue. 1893 reservemedicus ved Frederiks Hospital. 1896 overlæge ved Frederiks Hospital. Faber og hans
afdeling flyttede i 1910 til Rigshospitalet. Var rektor for Københavns Universitet 1916-17. Forlod sit professorat
ved universitetet i 1932, og beskikkedes af Undervisningsministeriet til ministeriets kommitterede i bestyrelsen
for Aarhus Universitet.
XXX Charlotte Norrie (1855-1940), født Harbou, datter af generalmajor, gift med stabslægen Gordon Norrie, var
elev under Brandes på Almindelig Hospital i København 1880-81. Fra 1881-82 ansat på Dronning Louises Børnehospital.
Forud for sin sygeplejerskeuddannelse var Charlotte Norrie lærerinde i 3 år. Medlem af Dansk Kvindesamfunds
Fællesbestyrelse 1898-1904, 1898 medstifter af Danske Kvinders Valgretsforbund, 1899 medstifter
af Dansk Kvinderaad (senere Danske Kvinders Nationalraad), sekretær herfor fra 1899-1904, formand 1906-07,
æresmedlem 1924. Endvidere medstifter af International Woman Suffrage Alliance i 1904. Medstifter af og
formand for Kvindevælgerklubberne 1915-20. 1903-06 sad hun i bestyrelsen for Københavns Venstreforening.
Medlem af Danske kvinders Forsvarsforening 1907-21, formand 1907-15 (Dansk Biografisk leksikon, J. H.
Schultz Forlag, 1939, København).
Henny Tscherning (1853-1932), født Schultz, var datter af en embedsmand inden for postvæsenet (postmester)
og kancelliråd. Gift med kirurgen Eilert Adam Tscherning i 1886, formand for Dansk Sygeplejeråd i perioden
1899-1927. Ansat som sygeplejerske og plejemoder på Københavns Kommunehospital i 8 år (1878-1886). Var
på studietur til London, Edinburgh, Berlin og Hamburg for at undersøge sygeplejeforholdene. E. A. Tscherning,
dr. med. og overkirurg på Kommunehospitalet var søn af en oberst, der tillige var politiker (Petersen, Esther
(1998): Sygeplejesagens pioner. Henny Tscherning 1853-1932, Dansk Sygeplejeråd, København).
XXXI Carl Sophus Engelsted (1823-1914) var medicinsk kandidat fra 1847, herefter ansat dels på Almindelig
hospital i København og som skibslæge med behandling af sårede ved Fredericiaslaget, hvilket han modtog
Ridderkorset for. Disputerede for doktorgraden i 1854 med en afhandling om tuberkulosens helbredelighed. Var
medlem af Sundhedskollegiet 1869-1906. Engelsted blev efter overlægestillingen på Almindeligt Hospitals afdeling
for syfilis og hudsygdomme overlæge ved Kommunehospitalets afdeling for hud- og kønssygdomme i 1863.
Engelsted var indehaver af stillingen som titulær professor i hud- og kønssygdomme ved Det Lægevidenskabelige
Fakultet ved Københavns Universitet fra 1869-1882 (denne stilling var tilknyttet stillingen på Kommunehospitalet).
Han var tillige medlem af den i 1870 af Justitsministeriet nedsatte kommission, der skulle
“skaffe et ordnet samvirke mellem universitetet og hospitalerne til den lægevidenskabelige undervisnings fremme”
(Melchior, Johannes C. m.fl. (red.) (1979): Københavns Universitet 1479-1979, Bind VII Det lægevidenskabelige
Fakultet, G. E. C. Gads Forlag, Københavns).
XXXII
Et centralt navn var lægen Carl Emil Fenger (1814-1884). Fenger var præstesøn, og havde tillige tre brødre,
der var præster. Fenger tog kirurgisk eksamen i 1835, og var derefter kandidat på Frederiks Hospital i København
i 1 år. Rejste derefter til udlandet og studerede, tog medicinsk licentiatgrad efter hjemkomsten til Danmark
ved en statistisk afhandling om alderens og årstidens indflydelse på de forskellige sygdomme. Blev i 1840
reservekirurg ved Det Kirurgiske Akademi i København, 1841 ansat ved Frederiks Hospital som kirurg, og i
1842 dr. med. ved en afhandling om epidemisk sårrosen på hospitalerne. Opererede tillige som den første i
Danmark en patient med kræft i spiserøret - anlagde en åbning på mavesækken på patienten. Fenger blev i 1845
ekstraordinær professor ved Det Lægevidenskabelige Fakultet i patologisk anatomi og almindelig patologi, og
ordinær professor i 1852 i medicinsk klinik. Fenger besad dette professorat ved universitetet indtil 1862 (Slottved,
Ejvind (1978): Lærestole og lærere ved Københavns Universitet 1537-1977. Samfundet for dansk Genealogi
og Personalhistorie, København., pp. 117-118).
Endvidere blev Fenger overlæge i 1861 på Frederiks Hospital i København på den nyoprettede medicinske afdeling,
knyttet til den kliniske undervisning. Fenger blev medlem af Sundhedskollegiet i 1853, og havde desuden
en karriere som politiker, var både medlem af Rigsdagen (samtidig med, at nummer to formand for Dansk Sygeplejeråds
Henny Tschernings svigerfar var medlem af Rigsdagen), finansminister (1870-1872), og medlem af
Borgerrepræsentationen i København., borgmester for forvaltningen af finans- og hospitalsvæsen (1875-1883)
(Dansk Biografisk leksikon, J. H. Schultz Forlag, 1939, København.; Carøe, Kristian (1905): Den danske Lægestand
1479-1900, III Læger og kirurger 1786-1838, bind III. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København).
Blev i 1852 direktør for den nyoprettede Landbohøjskole, 1857 bestyrelsesmedlem i Blindeinstituttet.
Et andet markant navn var lægen Ludvig Israel Brandes (1821-94, cand.med. et chir., og dr.med. i 1848 om
rheumatisk gonorré), fra 1863 overlæge på Almindelig Hospital. Brandes holdt i 1873 på det skandinaviske
naturforskermøde en tale om sygeplejen, hvori han agiterede for, at damer fra de bedre kredse skulle påtage sig
250