genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE var lægerne der alene, nu opfinder de sygeplejersken. Én position er lægen = behandlingen, og én er sygeplejersken = plejen = assistent ved behandlingen plus en funktion. Og samtidig skal der findes en slags underordning, at plejen er underordnet under behandlingen. Det gælder om at have logistikken i orden. At patienten spiser, sover, er ren, osv. Hvordan er sygeplejersken knyttet til behandlingen og derfor til lægens ledelse, kan man spørge? Jo, fordi det sygeplejersken skal tage sig af er ikke “pleje” i den betydning ordet har i dag, men infrastrukturen og assistentrollen. Og den infrastruktur skal hun kun tage sig af, fordi den er klinisk vigtig. Det drejer sig altså slet ikke om, og har intet at gøre med at drage omsorg for mennesket (patienten), osv. Sygeplejersken skal tage sig af infrastrukturen for så vidt den er vigtig for reparation af “maskindelen”, det vil sige patienten, fordi det er dét, lægen tager sig af. Det vigtige er at forstå, hvilken status, hvilken stilling har man? Én ting er at være lægestuderende, én ting er at være læge. En anden ting er at være sygeplejerske. Og hvad er dét, man er læge-lærling i/til? Det er lærling i at lægge forbinding. Lærling i teori og klinisk medicin. På en måde siger det ingenting, for en sygeplejerske kunne også gøre det. Men gør en sygeplejerske det, er det ikke for at blive oplært til læge. Det er ikke som læge-lærling, hun gør det. Men hun gør det, fordi lægen ikke har tid: “Lægen ser i reglen sine Patienter kun een eller to Gange om Dagen, i meget alvorlige Tilfælde, flere gange, og hver Gang kun kort; Stuekonen derimod seer Patienterne hele dagen igennem” 334 . Sygeplejerskens gerning er en anden gerning, har et andet indhold. Den lægestuderende lægger forbindingen for at lære at blive læge, sygeplejersken skal lægge forbindingen for at afslutte lægens behandling rent praktisk. Det er forkert at sige, at sygeplejersken er en minilæge. Det skal hun frem for alt ikke være. Det vil sige sygepleje er ifølge lægerne: - systematisk empirisk observation som dataindsamling ved empirisk forskning, produkt af et objektiverende blik - systematisk protokol-føring af hvordan “eksperimentet” forløber - udførelse af tiltag som en del af “eksperimentet” - registrering af effekten og alt sammen kun som vikar i lægens fravær. Midlerne til formålet angives i Ugeskrift for læger 335 at være, hvilket svarer nøje til det beskrevne og vedtagne forslag for Kommunehospitalet: 334 Brandes, Ludvig (1921): “Foredrag holdt af Overlæge Brandes for Medlemmerne af den gjensidige Hjælpeforening for Stuekoner ved Foreningens første Aarsmøde d. 19de februar 1873”. I: Tidsskrift for Sygepleje, nr. 21, pp. 342-343. Dansk Sygeplejeråd, København. 335 Budde, V. (1875): “Den paatænkte Reform af Sygeplejen paa Kommunehospitalet i København”, af redaktør dr. V. Budde, 3. række, bd. 20, nr. 25, pp. 393-396, Ugeskrift for læger, Reitzels Forlag, København. 170
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE - en fastere organisation af de kræfter, der benyttes på hver afdeling til sygeplejen - en stærkere tilknytning af alle de herved virkende personer til hospitalet - et omhyggeligere valg af de personer der antages til sygeplejen - oplæring af personer igennem en praktisk uddannelse under omhyggeligt tilsyn og kyndig vejledning - en forbedring i sygeplejernes økonomiske vilkår. Redaktøren forsætter med at skrive, at planen for sygeplejen søges gennemført ved, at man inddeler hospitalet i mindre afdelinger, som så står under et stadig tilstedeværende tilsyn af en enkelt person, og til hvem ledelsen af sygeplejen på afdelingen betros. Til det vil man ansætte en plejemoder. Hendes opgaver vil med hjælp fra det personale, der gives hende som medhjælp, være at sørge for den tilbørlige pleje af de syge, sørge for at lægerne får nøjagtig besked om, hvad der er passeret med de syge siden han sidst så dem, sørge for en punktlig og omhyggelig udførelse af lægens ordinationer, sørge for at lægen tilkaldes dersom nogen skulle trænge til hans hjælp udenfor de sædvanlige tider for lægebesøget, og endelig at lede elevernes mesterlære-uddannelse. Plejemoderen må have eget værelse på afdelingen, hun må være i virksomhed hele dagen, men om natten må hun have ro. Plejemoderens personale består af assistenter, elever og tjenestepiger, skriver redaktøren. Hver afdeling normeres med 6 assistenter. Assistenterne skal have erholdt fuld uddannelse som sygeplejere. Assistenterne deles i grupper på to, som efter hinanden har et antal på tyve syge at pleje. Den ene assistent har dagtjeneste, den anden nattjeneste. De er i reglen begge til stede ved lægens morgenbesøg, og deltager i de nærmest forud for og efter dette (lægebesøget) faldne forretninger. De sørger under plejemoderens ledelse for elevernes uddannelse. De to assistenter, der hører til samme gruppe, har et fælles sovekammer på afdelingen. Antallet af elever normeres ved hvert afsnit til mellem to og tre, disse skal oplæres i alt, hvad der vedkommer sygeplejen, ved efter assistenternes anvisning at tage hånd med ved denne, dels udføre forskellig tjeneste, hvortil de anvises af plejemoderen. Navnlig vil den tjeneste, der tidligere har været udført af sygevogtere, så vidt mulig blive udført af eleverne. To elever skal have et fælles sovekammer på afdelingen. Antallet af tjenestepiger normeres ved hver afdeling til to. De skal udføre den groveste udenomsrengøring, gå bud til de andre dele af hospitalet, og hjælpe til på stuerne hvor der i enkelte tilfælde kræves mere medhjælp. To tjenestepiger har ligeledes fælles sovekammer på afdelingen. Plejemoderen, assistenterne og eleverne erholder den bedre funktionærpleje, de har fælles spisestue på afdelingen. Samtlige funktionærer ved sygeplejen holdes af hospitalet ved kjole, forklæde og hue. Det nuværende kvindelige overopsyn vedligeholdes for at have tilsyn med de assistenter, der forretter nattjeneste og for at give dem råd i påkommende tilfælde. Plejemoderens løn er 450 kroner årligt, assistenternes 250 kroner årligt, elevernes 100 kroner årligt. For alle tre grupper stilles der et alderstillæg i udsigt. Redaktøren af Ugeskriftet afslutter beskrivelsen af planen for indførelse af sygeplejersker og uddannelsen af dem med: “Om Assistenternes og Elevernes Uddannelse vil kunne blive fyldestgjørende paa 171
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?