genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
større værk om eliteuddannelserne, eliten og staten (nationalstaten) 95 , og som er en “samlende”
teori om det moderne samfund på baggrund af mange års forskning, ikke mindst hans
uddannelsesforskning (-sociologi) 96 . Bourdieu hævder, at dette studie af den sociale dominans’
logik i avancerede samfund og af de mekanismer, hvorved det forklæder og foreviger
sig selv, dybt forankret i det franske klasse-, kultur- og uddannelsessystems særegenheder,
faktisk er en kondensering af principper, som er operative i såvel andre lande som andre epoker
97 .
Bourdieu fører staten på tale som et strukturelement af det avancerede samfund, nemlig den
forvaltningsmæssige og den sagsmæssige embedsmandskultur af upartiske forvaltere af det
“almenes vel” som eksperter på sag og organisation.
Når Bourdieu taler om en stat, så taler han om måden at udøve magt på. En måde at gøre tingene
på, og som ikke er at forveksle med skiftet i forskellige politiske regimer - fra feudalstyret
til fx. demokrati - og heller ikke at forveksle med forskellige produktionsmåder, fx. en
kapitalistisk.
I enhver dominansstruktur er de privilegerede via eksisterende politiske, sociale og økonomiske
ordener aldrig tilfredse med at udøve deres magt utilsløret og ligeledes utilsløret at påtvinge
deres fortrinsret. Ifølge Bourdieu er de allermest brutale styrkeforhold også samtidig
symbolske. En hvilken som helst egenskab - en hvilken som helst kapitalform, fysisk, økonomisk,
social, kulturel - kan som tidligere anført konstituere sig som en symbolsk kapital.
Dette sker i det øjeblik, når denne egenskab opfattes af nogle sociale agenter, som sidder inde
med netop denne type opfattelseskategorier, som sætter dem i stand til at genkende og anerkende
den, det vil sige, at tillægge den værdi. Eksempelvis er ære i de arkaiske samfund omkring
Middelhavet en typisk symbolsk kapital. Æren eksisterer i kraft af den fremstilling, de
andre giver af æren, og i det omfang agenterne deler et fælles sæt af overbevisninger, der sætter
dem i stand til at opfatte og værdsætte visse egenskaber og visse former for opførsel som
værende ærefulde. Symbolsk kapital er med andre ord lig med den form enhver kapital antager
i det øjeblik, den opfattes på basis af nogle opfattelseskategorier, som er resultatet af
kropsliggørelsen af de opdelinger og modsætninger, der er indskrevet i den pågældende kapitalforms
struktur, fx. dannet/udannet, rig/fattig, osv. Staten råder over midlerne til at indprente
og sætte nogle vedvarende anskuelses- og opdelingsprincipper igennem, som matcher dens
egne strukturer, stedet hvor koncentrationen og udøvelsen af den symbolske magt finder sted.
95 Oversat og udgivet på engelsk i 1996.
96 Afsnittet bygger på:
Bourdieu, Pierre (1996): The State Nobility. Elite Schools in the Field of Power. Polity Press, Cambridge. Forordet
af Wacquant, Loïc J. D. pp. ix-xxii.
Callewaert, Staf (1998): Forelæsning om Pierre Bourdieus statsteori i ph.d.-gruppen, upubliceret, Det Humanistiske
Fakultet, Københavns Universitet.
Bourdieu Pierre (1997): Af praktiske grunde. Oversat til dansk af Henrik Hovmark, Reitzels Forlag, København,
pp. 97-133.
Endvidere: Kant, Immanuel (1992): The conflict of the faculties (Der Streit der Fakultæten). Oversættelse og
introduktion ved Mary J. Gregor. University of Nebraska Press, Lincoln and London.
97
Bourdieu, Pierre (1996): The State Nobility. Elite Schools in the Field of Power. Polity Press, Cambridge,
forordet af Wacquant, Loïc J. D., p. ix.
54