genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
Balthazar Joh. de Buchwald, Peter Rudolph Wandeler, forsvarede dernæst i 1746 sin medicinske
doktorgrad, som omhandlede det medicinske studiums tilrettelæggelse. I afhandlingen
fremfører Wandeler et krav om opførelse af et hospital for helbredelige syge, et hospital, hvor
de nødvendige observationer og sektioner med henblik på sygdommes erkendelse og behandling
kunne foretages, og hvor der kunne gives de studerende fornøden klinisk undervisning.
Disputatsen blev dedikeret til Danmarks Kronprins, og i 1747 indsendte Balthazar Joh. de
Buchwald en hospitalsplan til Collegium medicum. Denne plan er forsvundet fra de historiske
arkiver, men 4 år senere, i 1751, forelægges hospitalsplanen for enevældskongen, Frederik
den V., der godkender planen i 1752, og opførelsen af Det kgl. Frederiks Hospital i København
sættes i gang. Hospitalet tages i brug i 1757 151XXI .
På Frederiks Hospital blev der ansat to reservekirurger samt nogle kirurgiske studenter som
medhjælpere, en medicus og to medicinske kandidater. Medicus skulle opvarte og føre tilsyn
med de syge, og der foruden én gang om ugen en formiddag eller en eftermiddag holde Collegium
Clinicum for de medicinske og kirurgiske studerende 152 . Kirurgerne på Frederiks Hospital
havde pligt til, når forholdene tillod det, at lade såvel de medicinske som de kirurgiske
studenter overvære operationer 153 .
På Frederiks Hospital var der indrettet sygestuer for patienter til medicinsk behandling og for
patienter til kirurgisk behandling samt for barselkvinder. Fundatsen nævner, at patienter til
indlæggelse ikke måtte være belastede med veneriske sygdomme, med børnekopper, skab,
spedalskhed, galskab eller nogen slags inkurable sygdomme.
Til administration eller ledelse af Frederiks Hospital ansatte kongen en overdirektion bestående
af 3 embedsmænd og en meddirektion (dem der skulle gøre noget praktisk) bestående af
9 medlemmer. De 3 øverste embedsmænd var en greve, en overpræsident og en general.
Meddirektionen, som skulle lede hospitalet i det daglige, bestod af 2 kirurger (generaldirektøren
for Det Kirurgiske Amphiteater og en hofkirurg), 1 livmedicus, 2 regnskabsfolk, 1
gejstlig, 1 lovkyndig og 2 borgermænd (handel). Hofkirurgen skulle føre tilsyn med
hospitalets mediciner og kirurg samt kandidaterne i medicin og kirurgi, var overordnet i
hospitalet frem for medicineren 154 . Enevældskongen befalede endvidere via fundatsen af 1756
for Frederiks Hospital, at der ved hospitalet skulle ansættes Ober-Betjente, det vil sige en
inspektør, en præst, en økonom, 1 medicus og 2 medicinske kandidater, 1 kirurgus, 2
kirurgiske kandidater, 2 kirurgiske studenter og en hospitalsskriver. Disse folk skulle aflønnes
og havde bl.a. fri bolig på hospitalet (de ansatte boede generelt på hospitalet). Medicineren,
der var overlæge ved Frederiks Hospital, var Frederik Ludvig Bang XXII , udnævntes til
ekstraordinær professor i medicin ved universitetet i 1782, og beklædte således to stillinger,
der for første gang koblede hospitalets og universitetets undervisning sammen.
151
Tryde, G. (1945): Det kongelige Frederiks Hospitals oprettelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kjøbenhavn.
152 Den originale instruks for medikus af 2. november 1756, stk. 11, pp. 107-108 genoptrykt i: Tryde, G. (1945):
Det kongelige Frederiks Hospitals oprettelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kjøbenhavn, pp. 103-112.
153 Den originale instruks for chirurgus af 4. april 1757 stk. 8 genoptrykt pp. 117-122 i: Tryde, G. (1945): Det
kongelige Frederiks Hospitals oprettelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kjøbenhavn, p. 120.
154 Hospitalets fundats af 6. august 1756, stk. 28 i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-
1907. Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske Forlag, København, p. 68.
84