genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
Instruksen fra 1818 er stort set enslydende for fysikatet og kirurgatet, bortset fra på to punkter:
Fysikus skulle rekvirere distriktskirurgen til retslige obduktioner, og denne skulle foretage
indberetning til fysikus og amtmand, når der hos fattige, som han behandlede, optrådte sygdomme,
der kun vanskeligt helbredtes. Og fysikus havde tilsyn med, at apotekerne havde
medhjælpere, og som følge deraf skulle han også prøve disciplene. Både fysikus og distriktskirurg
skulle bo i sit distrikt, og komme til alle syge, der trængte til hjælp. De var forpligtet til
at påse alt, som kunne tjene til at bevare og befordre indbyggernes sundhed. De skulle være
opmærksomme på: at levnedsmidlerne har tilbørlig beskaffenhed, at byen så vidt mulig er
forsynet med godt vand, at salget af skadelige fødemidler og fordærvede kornvarer ej tillades,
at andre drikkevarer såsom øl, brændevin, vin og deslige ikke er af skadelig beskaffenhed for
sundheden, og at den renlighed, hvis mangel kan have skadelig indflydelse på sundheden i
almindelighed, vedligeholdes. Fysikus og distriktskirurgen var bemyndiget til i forening med
vedkommende øvrighed og autoriteter at foretage undersøgelser og komme med forslag til,
hvorledes de fundne mangler og uordener bedst kunne afhjælpes og forebygges. Fysikus og
distriktskirurg var medlem af Karantænekommissionen, havde nogle forpligtelser i forbindelse
med obduktioner, og pligter med hensyn til apotekere og medikamenter. Endelig er der
fysikus og distriktskirurgens pligter med hensyn til jordemodervæsenet, herunder undervisning
på steder, hvor der ikke findes jordemødre. Hvad angår epidemiske sygdomme skulle
fysikus og distriktskirurg overfor oplyste folk som præster, degne eller andre embedsmænd og
jordegodsejere, som fandt lyst til at udbrede forebyggelsesmidlet mod kopper, være behjælpelig
ved at give dem vejledning 136 . Det betyder, at såvel fysikus og distriktskirurgen behandler
syge og udøver kontrol fra 1818.
9.1.2.2 Embedslæger
Instruksen fra 1877 skelner mere udførligt mellem fysikus og distriktskirurg. Fysikus er ifølge
denne instruks den overordnede medicinalembedsmand i sin embedskreds. Han skal bo i sit
fysikat, står umiddelbart under Sundhedskollegiet og må efterkomme, hvad dette pålægger
ham, men han kan ikke vægre sig ved at efterkomme amtmandens direkte ordre. Fysikus afgiver
erklæringer og forslag til Sundhedskollegiet om sit fysikat. Han fører overtilsynet med
alle medicinalanliggender i fysikatet, dvs. alt hvad der angår den offentlige sundheds- eller
sygepleje samt medicinalpersonalets kaldsvirksomhed. Han er amtmandens rådgiver, og overfor
medicinalpersonalet optræder han enten selvstændigt, eller han indberetter til Sundhedskollegiet.
Han henvender sig i reglen direkte til læger og apotekere, og i reglen gennem distriktslægen
til jordemødrene. Han vejleder og støtter medicinalpersonalet, og skal mindst én
gang om året forvisse sig om, at distriktslægerne holder deres embedsbøger og arkiv i orden,
samt at sygehusarkiverne og sygehusjournalerne er i orden. Han skal holde sit eget arkiv i
orden, dette kan inspiceres af Sundhedskollegiet. Han skal sørge for, at indberetninger kommer
i betimelig tid. Fysikus skal mindst én gang om året ved personligt eftersyn forvisse sig
om, at alle til forplejning af syge oprettede anstalter er tilbørligt indrettede og forsynede, dog
136 Medicinalkommissionen IV (1911): Betænkning angaaende Ordningen af Embedslægevæsenet og den Kommunale
Sygepleje i Danmark. Afgiven af den i medfør af lov nr. 43 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at
Forberede en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København.
77