genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
- undervisning i diætetisk madlavning i forskolens skolekøkken.
Hertil kom tre gange om ugen skrivning af en stil, 1 stil over praktiske emner, 1 stil over teoretiske
emner og 1 stil over “almindelige emner”. Emnerne i de praktiske stile er bl.a.: “hvorledes
er en hospitalsseng indrettet”, “redning af en seng med en patient”, “omslag”, “lavement”,
osv. Emnerne i de teoretiske stile er fx.: “Hvilke fordøjelsesvæsker afsondres ind i
vores fordøjelseskanal?”, osv. Og endelig er emnerne over de almindelige emner fx. besvarelse
af spørgsmål som: “hvorfor vil De være sygeplejerske?”, “hvilke særlige evner kræver sygeplejegerningen?”,
osv. 367 . Ordene “praktiske” og “teoretiske” emner anvendes i teksten.
Forskoleundervisningen formidles af hhv. lægen og sygeplejersken.
Det vil sige, at vi nu har en oplæring til sygeplejerske, der ifølge de skriftlige skal se således
ud:
- klinisk del, der læres ved sengen under plejemoderens opsyn
- klinisk del, der læres ved stuegang af lægen
- klinisk del, der læres i en skolestue ved hospitalet af sygeplejersken (patienten er fraværende)
- en klinisk del, der benævnes en teoretisk del, der læres i en skolestue ved hospitalet af lægen
(patienten er fraværende).
Og oplæringen er struktureret som:
- en forskole på 6 uger med undervisning af lægen og sygeplejersken i hhv. en praktisk del,
der benævnes teori, og praktik
- afdelingspraktikker i 3 år i de forskellige lægeklinikker. Oplæring af lægen og sygeplejersken
- under afdelingspraktikkerne undervisning i skolestuen af lægen og sygeplejersken i hhv.
teori og praktik.
Den forberedende undervisning på folkehøjskolerne fra 1927 indeholdt emnerne:
foredrag om historie, samfundslære, litteraturhistorie, menighedshistorie, sygeplejens historie
og etik: (180 timer), oplæsning af digterværker: (40 timer), dansk: (120 timer), regning: (60
timer), kemi: (20 timer), fysik: (20 timer), sundhedslære, anatomi, fysiologi, hygiejne: (60
timer), sygeplejelære og demonstrationer: (60 timer), sygeplejeøvelser: (60 timer), diætetisk
madlavning og praksis: (20 timer), tilberedning af forbindsstoffer: (20 timer), gymnastik: (20
timer), indøvelse af sange: (20 timer), håndarbejde: (20 timer) 368 .
Det vil sige, at undervisningen til kvinderne dels var i, hvad man kan benævne “almene” skolefag,
dels traditionelle fag for en højskole (dannelsesfag) og endelig fagene tilsvarende de
københavnske hospitalers 6 ugers forskole blot forøget i timetal. Det vil sige, at det tyder på,
367 Dansk Sygeplejeråd (1926): Tidsskrift for Sygepleje, nr. 25, pp. 466-67.
368 Gøtzsche, Inger (1996): Sygeplejen og Højskolen 1927-1981. Dansk Sygeplejeråd, København, pp. 32-33.
188