genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
der boglige kundskaber og/eller personlige egenskaber. Grunden til denne meget generelle
betragtning er, at det vil kræve en hel undersøgelse for sig selv om det danske skolevæsen,
hvis man skulle undersøge forhold som “skole for almuen”, “latinskolen”, “mellemskolen”,
“gymnasieskolen”, osv.
Hvilken social status har deltagerne i det medicinske felt:
Social status har at gøre med, om man er mand eller kvinde, om man er gift eller ugift, om
man har børn eller ej, og endelig alderen. Spørgsmålene stilles alene til sygeplejen. Kønnets
betydning kunne man analysere ud fra Bourdieus teori om det mandlige herredømme, og det
ville være relevant 101 . I det hele taget burde man lave hele den historisk-teoretiske-empiriske
analyse én gang til, men nu med kønsperspektivet som grund: hvad betyder det for skiftet til
den kliniske medicin og den kliniske sygepleje, at læger udelukkende er mænd, sygeplejersker
udelukkende kvinder, hver for sig og for deres relationelle virke, osv., osv. Det må stå tilbage
og behandles i en anden afhandling.
Men lige så vigtigt vil det være, men det er også udeladt nu, at vide noget om både lægernes
og senere sygeplejerskernes sociale og kulturelle herkomst, det vil sige de sociale klasser, de
rekrutteres fra, og de sociale klasser de kommer til at tilhøre gennem hvert sit erhverv. Men
det lader jeg ligge.
Ligeledes hele den sociale kapital om forbindelser i forhold til fagforening og andre sammenslutninger
kunne man også analysere ud fra Bourdieus feltteori, men alt dette er fravalgt, fordi
materialet rent empirisk er sparsomt umiddelbart, og ville kræve et langt større arbejde end
rammerne for en afhandling har tilladt. Dette gør ikke en sådan udredning mindre relevant.
Social kapital hos agenterne totalt afdækket ville ifølge Bourdieu fordre en større rekonstruktion
og analyse af agenternes livshistorie. Nogle få spørgsmål til den sociale status er alligevel
medtaget her, fordi netop disse siger noget om nogle sociale forskelle på gruppen af sygeplejersker,
gruppen af stuekoner og gruppen af vågekoner.
Hvilke synspunkter har deltagerne i det medicinske felt om respektiv pleje- og behandlingsfunktioner:
Indtil nu har jeg baseret min fremstilling på historisk materiale, som beskriver faktiske forhold
samt, hvordan de blev opfattet, og hvordan jeg interpreterer dem som faktiske forhold. I
det næste går jeg over til at bruge historisk materiale af en lidt anden slags for så vidt, at jeg
ikke interesserer mig for, hvad vi véd, at man gjorde, men for hvad vi véd, hvad man gjorde
gennem, at man præsenterede, forklarede, tingene på en bestemt måde: dét, man sagde, altså
dét man med et bredt modeord i dag kalder for diskurser. Det betyder ikke, at jeg refererer
mere end en sjælden gang til en længere udlægning, men snarere at jeg henviser til en organisering,
hvor betegnelsen, som bliver brugt, de korte beskrivelser af funktionen, eller det indhold
af funktionen, som jeg kan udlede fra betegnelser og organisation. Diskursen skal rigtig
nok forstås, som den også bruges af Foucault: italesættelsen af en praksis, som også virker
som ord og ikke bare handling. Foucault anvender i sit forfatterskab begrebet diskurs forskelligt,
nogle gange er det alene italesættelsen og nogle gange er det italesættelsen og praktikken,
101 Bourdieu, Pierre (1999): Den maskuline dominans. Forlaget Tiderne skifter, København.
62