16.07.2013 Views

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE<br />

sker i samfundet, men har som funktion, at det forstærker <strong>og</strong> legitimerer den ulighed, der findes<br />

i forvejen (hvordan de elitære grupper i samfundet får sig rekrutteret, uddannet <strong>og</strong> tildelt<br />

magten). Bourdieu siger, at i det moderne samfund er der en selvforståelse om, at man skal<br />

gøre sig fortjent til n<strong>og</strong>et, dvs. man får en stilling tildelt som fx. læge, når man har arbejdet<br />

med at erhverve sig en uddannelse til læge (gjort en egen indsats), <strong>og</strong> ikke blot fordi man er<br />

søn <strong>af</strong> en læge (fået en arv foræret). Det at arve en stilling tilhører det præmoderne samfund,<br />

er selvforståelsen nu. Men i virkeligheden, siger Bourdieu, reproducerer slægten sig fra far til<br />

søn i det moderne samfund. Det er ikke sådan, at sønnen ikke skal erhverve sig en uddannelse<br />

til læge - det skal han, inden han selv skal virke som læge. Og det vil sige, at i grunden har<br />

uddannelsessystemet den funktion i det moderne samfund at være formidler <strong>af</strong> den magi, som<br />

forvandler sociale forskelle til intellektuelle forskelle. Det vil sige, at en social forskel gøres<br />

til - opfattes som - en intellektuel forskel. Det vil sige, at uddannelsessystemet forvandler social<br />

excellence til intellektuel excellence, <strong>og</strong> igen til social excellence (embedsmanden). Derfor<br />

er det ikke det ene eller det andet etablissement <strong>af</strong> skoler, men feltet, det vil sige rummet<br />

<strong>af</strong> objektive relationer, de udgør, som bidrager qua feltet til reproduktionen <strong>af</strong> matrixen <strong>af</strong><br />

mønstrede forskelle <strong>og</strong> <strong>af</strong>stande bestemmende for den sociale orden. Og hermed har vi det,<br />

Bourdieu benævner stats- eller embedsadelen, det vil sige at blive embedsmand per fødsel,<br />

men altså først efter at have arbejdet hårdt i en uddannelse <strong>og</strong> <strong>af</strong>lagt alle eksamener. Det er<br />

altså en model <strong>af</strong> den sociale deling <strong>af</strong> dominans-arbejdet, Bourdieu udvikler.<br />

En pointe for Bourdieu er det, at embedsmanden i den moderne stat ikke længere arbejder<br />

gratis i kongens tjeneste, som adelen gjorde det i præmoderne samfund, men nu gratis som<br />

adelsembedsmand i det almenes tjeneste. Ikke <strong>af</strong> egen interesse, men i alles interesse, <strong>og</strong> det<br />

vil sige, at der i det moderne samfund er den opfattelse, at der eksisterer universelle værdier<br />

<strong>og</strong> universelle sandheder u<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> partsinteresser, <strong>og</strong> uddannelsessystemet garanterer så<br />

oplæring til forvaltningen <strong>af</strong> disse værdier med udstedelsen <strong>af</strong> eksamensbeviser.<br />

Bourdieu forstår altså nationalstaten som en række kr<strong>af</strong>tfelter, hvor der foregår en kamp for at<br />

få monopol på den legitime udøvelse <strong>af</strong> symbolsk vold - retten til at opstille <strong>og</strong> påtvinge fælles<br />

normer, der er universelle <strong>og</strong> universelt gyldige inden for rammerne <strong>af</strong> en bestemt nation.<br />

Ordet stat kan højst være en genetisk betegnelse, siger Bourdieu, som dækker over en række<br />

objektive relationer mellem positioner i forskellige magttyper, der artikuleres i mere eller<br />

mindre stabile netværk <strong>og</strong> alliancer <strong>og</strong> fænomenol<strong>og</strong>isk udmøntes i vidt forskellige interaktionsmønstre,<br />

der går lige fra åbne konflikter til mere eller mindre indforståede former for samarbejde.<br />

Opstillet skematisk ser den <strong>klinisk</strong>e <strong>medicin</strong> ifølge Bourdieu sådan ud inddelt efter, hvilken<br />

relation har lægen til staten, hvilken uddannelsestype gennemgår lægen, <strong>og</strong> hvilke pleje- <strong>og</strong><br />

behandlingsfunktioner har lægen:<br />

56

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!