genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
sker i samfundet, men har som funktion, at det forstærker og legitimerer den ulighed, der findes
i forvejen (hvordan de elitære grupper i samfundet får sig rekrutteret, uddannet og tildelt
magten). Bourdieu siger, at i det moderne samfund er der en selvforståelse om, at man skal
gøre sig fortjent til noget, dvs. man får en stilling tildelt som fx. læge, når man har arbejdet
med at erhverve sig en uddannelse til læge (gjort en egen indsats), og ikke blot fordi man er
søn af en læge (fået en arv foræret). Det at arve en stilling tilhører det præmoderne samfund,
er selvforståelsen nu. Men i virkeligheden, siger Bourdieu, reproducerer slægten sig fra far til
søn i det moderne samfund. Det er ikke sådan, at sønnen ikke skal erhverve sig en uddannelse
til læge - det skal han, inden han selv skal virke som læge. Og det vil sige, at i grunden har
uddannelsessystemet den funktion i det moderne samfund at være formidler af den magi, som
forvandler sociale forskelle til intellektuelle forskelle. Det vil sige, at en social forskel gøres
til - opfattes som - en intellektuel forskel. Det vil sige, at uddannelsessystemet forvandler social
excellence til intellektuel excellence, og igen til social excellence (embedsmanden). Derfor
er det ikke det ene eller det andet etablissement af skoler, men feltet, det vil sige rummet
af objektive relationer, de udgør, som bidrager qua feltet til reproduktionen af matrixen af
mønstrede forskelle og afstande bestemmende for den sociale orden. Og hermed har vi det,
Bourdieu benævner stats- eller embedsadelen, det vil sige at blive embedsmand per fødsel,
men altså først efter at have arbejdet hårdt i en uddannelse og aflagt alle eksamener. Det er
altså en model af den sociale deling af dominans-arbejdet, Bourdieu udvikler.
En pointe for Bourdieu er det, at embedsmanden i den moderne stat ikke længere arbejder
gratis i kongens tjeneste, som adelen gjorde det i præmoderne samfund, men nu gratis som
adelsembedsmand i det almenes tjeneste. Ikke af egen interesse, men i alles interesse, og det
vil sige, at der i det moderne samfund er den opfattelse, at der eksisterer universelle værdier
og universelle sandheder uafhængig af partsinteresser, og uddannelsessystemet garanterer så
oplæring til forvaltningen af disse værdier med udstedelsen af eksamensbeviser.
Bourdieu forstår altså nationalstaten som en række kraftfelter, hvor der foregår en kamp for at
få monopol på den legitime udøvelse af symbolsk vold - retten til at opstille og påtvinge fælles
normer, der er universelle og universelt gyldige inden for rammerne af en bestemt nation.
Ordet stat kan højst være en genetisk betegnelse, siger Bourdieu, som dækker over en række
objektive relationer mellem positioner i forskellige magttyper, der artikuleres i mere eller
mindre stabile netværk og alliancer og fænomenologisk udmøntes i vidt forskellige interaktionsmønstre,
der går lige fra åbne konflikter til mere eller mindre indforståede former for samarbejde.
Opstillet skematisk ser den kliniske medicin ifølge Bourdieu sådan ud inddelt efter, hvilken
relation har lægen til staten, hvilken uddannelsestype gennemgår lægen, og hvilke pleje- og
behandlingsfunktioner har lægen:
56