genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE kom til at råde. Og hvor teori og praksis knyttes sammen 72IX . Det betyder, at medicinen går fra ikke at have en praktiseren som en formel social funktion til at få en social og politisk betydning. Foucaults kortlægning af nogle institutioners opkomst som sindssygeanstalterne i 1600-tallet, klinikkens fødsel i slutningen af 1700-tallet, fængslernes mere “humane” straffeformer fra anden halvdel af 1700-tallet osv. er en kortlægning af de sidste 2 århundreders, det modernes tilbøjelighed til viden, kontrol og disciplinering. Foucault angiver ifølge Callewaert 73 følgende epoker: • Højmiddelalderen (med sin første aktualisering af Antikken) • Renæssancen (1400-1500) (anden aktualisering) • Den klassicistiske epoke (1650-1799) • Den moderne epoke (1800- ). 7.2.1.1.1 Den klassifikatoriske medicin i 1700-tallet Til og med Renæssancen ser man virkeligheden som en helhed, hvor alt henviser til alt ved, at alt ligner alt og kan fungere som tegn på alt andet. Det vil sige, at man tænker i analogier. Den klassicistiske epoke bryder med denne tænkemåde. Nu forstår man virkeligheden på en anden måde. Sproget er det medium, hvor igennem alt kan blive repræsenteret. Det vil sige, at hele virkeligheden nu står til rådighed i de forestillinger, vi som mennesker har om virkeligheden, udtrykt i ordene. Og menneskets idé er nu, at det er fornuften, som ordner vores forestilling om virkeligheden. I den ordning af virkeligheden via forestillinger forstås mennesket i den klassicistiske periode ikke som privilegeret, men som et element blandt andre elementer. Menneskets fornuft er en del af det naturlige eller naturgivne. Grammatikken beskriver ordningen i sproget, den politiske økonomi beskriver ordningen i rigdomme og behov, og Linnés system beskriver ordningen af planter og dyr (botanik og zoologi og deres klassifikationssystemer). Man tager afstand fra en præmoderne metafysik og religionen som forklaringsmodeller. Nu kan tingene beskrives og forstås ved hjælp af systematiseringer, kategoriseringer og klassifikationer, fordi begreberne fanger virkeligheden. Foucault leder i sine arbejder hele tiden efter vidensgrundlaget - det epistemiske grundlag, og 72 Foucault, Michel (1973): The Birth of the Clinic. An Archaeology of Medical Perception. Routledge, London, pp. 69-70. Afsnittet om den klassifikatoriske og den kliniske medicin støtter sig desuden til: Callewaert, Staf (1987): Om Foucault og postmodernisme-diskussionen. Forskningsnoter nr. 1. December 1987. Institut for Pædagogik, Københavns Universitet. Martinsen, Kari (1991): Omsorg, sykepleie og medisin. Historisk - filosofiske essays, Forlaget Tano, Otta, kapitel 8. Rosenberg, Raben (1978): “Foucault - klinikkens fødsel”. In: Agrippa. Psykiatriske tekster. Årgang 1, nr. 1. Om de enkelte medicinere er i noterne anvendt Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. 73 Callewaert, Staf (1987): Om Foucault og postmodernisme-diskussionen. Forskningsnoter nr. 1. December 1987. Institut for Pædagogik, Københavns Universitet. 42
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE epistemet i den klassicistiske epoke er ifølge Foucault en sammenhæng mellem en almen teori om forestillingen og mere eller mindre beslægtede enkeltteorier om sproget, rigdommene og den naturlige orden. Sproget optræder her som et element til ordning af tingene i kraft af, at sproget er et tegnsystem. Man klassificerer tingene, systematiserer og ordner dem i kategorier. Men dette rationalistiske projekt, som forstår sig selv som grundet i klare og distinkte begreber, som fx hos Descartes, er i virkeligheden også helt nyt. Et eksempel er galskabens historie, hvor der sker en udskillelse, en adskillelse og en opdeling af menneskene i de gale og de fornuftige, og senere, i den psykiatriske diskurs, opdelingen i den normale og den anderledes. Princippet er at udelukke og indespærre. Og det vil sige, at der dannes et socialt rum eller en diskurs og nogle praktikker, der går ud på at lukke ude og spærre inde. Et klassifikationssystem er et system af begreber med hvilket, man systematiserer virkeligheden - genstande, tilstande. Genstandene og tilstandene fordeles i et antal klasser efter indbyrdes lighed. Lighederne forstås som naturgivne, og - kan man sige - svarer til et essentialistisk princip. Det vil sige, at når alle enkelte ting har en essens, er det muligt at inddele dem i klasser efter denne essens. Der er bestemte egenskaber en ting må besidde for at tilhøre den bestemte art (de nødvendige egenskaber). Når en ting har disse egenskaber, så tilhører den arten. Et klassifikationssystem består tillige af flere niveauer, de højeste niveauer består af begreber, der er mere almene end de begreber, der er placeret på de lavere niveauer. Dette svarer til zoologiens klassifikation af dyr. De enkelte dyr tilhører bestemte arter, og disse bestemte arter er medlem af den samme underslægt. Art, slægt, familie er altså eksempler på taksonomier, og for hver kategori er der særlige inddelingskriterier (fx blomsters farver). Men det, som Foucault er optaget af, er ikke at forene den rationalistiske filosofi på sine egne præmisser, men at situere den som en del af en praktik og en politisk ordning af virkeligheden, som legitimeres og gennemdrives af bestemte diskurser. I slutningen af 1600-tallet begyndte den engelske læge Thomas Sydenham at klassificere sygdomsbeskrivelser X . Hans iagttagelser ved sygesengen indeholdt en beskrivelse af sygdommes symptomer og sygdommes fremkomst og udbredelse. For Sydenham var sygdomme arter svarende til zoologiens dyrearter og botanikkens plantearter. Det vil sige, at for hver sygdomstype er der en række nødvendige symptomer, der altid vil optræde ved sygdommen. Fremkomst og udbredelse af sygdom var ifølge Sydenham tillige bundet til bestemte situationer og betingelser. Det vil sige, at sygdommene selv ikke tænktes som noget historisk og geografisk betinget. ”There is only one plane and one moment” 74 . Den måde at tænke sygdom på var endnu ikke mulig. Ca. 100 år senere, i perioden fra 1761 til 1798, dominerede klassifikationen helt den medicinske teori, der organiserede sygdom i familie og slægt og arter. Princippet for denne klassifikation af sygdomme står i modsætning til en filosofisk viden. Medicinerne og botanikerne Linné og Francois Boissier de La Croix de Sauvages udarbejdede deres sygdomsklassifikationssystem. Sidstnævntes nosologiske metode er beskrevet i en bog fra 1760: Nosologia methodica, hvori han ud fra symptomatologien inddelte sygdommene i 10 klasser, som igen inddeltes i 44 ordner og 314 slægter XI . Når lægen med denne systematiske klassifikation som baggrundsviden stod overfor sin pati- 74 Foucault, Michel (1973): The Birth of the Clinic. An Archaeology of Medical Perception. Routledge, London., p. 6. 43
Page 1 and 2: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 5: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 92 and 93:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?