genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE 19 Noter I Michel Foucault er født i Frankrig, søn af en læge og levede fra 1926-1984. Foucault havde en akademisk grad i filosofi (1948) og ligeledes en grad i psykologi (1949). Foucault var professor ved College de France i “tankesystemernes historie”, og befandt sig i samme forskningsmiljø som Pierre Bourdieu. II Pierre Bourdieu er født i Frankrig i 1930 som søn af en bondeslægt, har en akademisk eksamen i filosofi. Var fra 1981 til sin død i 2002 professor i sociologi ved Collège de France (Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (red.) (1996): Klassisk og Moderne samfundsteori, kapitel 20 af Staf Callewaert: “Pierre Bourdieu”, Hans Reitzels Forlag, København). III Anne Mette Jørgensen og jeg foretog i 1991-92 sammen forsøgsvis nogle observationsstudier af læger og sygeplejersker på en hospitalsafdeling, hvor vi lærte os noget om vores egen forforståelse. Senere skrev Anne Mette Jørgensen speciale ud fra en helt anden empiri: Jørgensen, Anne Mette (1993): En diskussion af: Hvilken betydning har teori for praktik? Hvad er erkendelsesgrundlaget for praktik? Her relateret til et konkret empirisk observationsstudie. Kandidatspeciale, Institut for Pædagogik, Københavns Universitet. IV Staf Callewaert er belgisk af fødsel, B. A. i filosofi 1954, M. A. i teologi 1958 i Belgien. Ph.d. i teologi 1961 i Paris, Frankrig. Ph.d. i uddannelsessociologi 1980 i Lund, Sverige. Fra 1979-2002 professor i pædagogik på Københavns Universitet, herunder har Callewaert arbejdet med forskeruddannelse for Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet (ph.d.-gruppen), og med ph.d.-studerende knyttet til praksisfeltet i Viborg Amt som forløber for CVU-dannelser om kortere vej mellem forskningsproduktion og forskningsformidling. Arbejder fortsat med de ph.d.-studerende fra Viborg Amt. Er udnævnt til æresdoktor ved Uppsala Universitet. Har desuden arbejdet i mange år i 3. verden som rådgiver i skolespørgsmål og med forskeruddannelse. V Sygeplejerskerne er navne som mag. art. & ph.d. i pædagogik Tine Rask Eriksen, mag. art. i pædagogik Birgit Gotenborg (ansat i undervisningsministeriet), cand. phil. & ph.d. i pædagogik Kristian Larsen, cand. mag. i pædagogik Lisbet Madsen (ansat ved sygeplejeskole), cand. phil. i pædagogik Karin Nielsen, mag. art. i pædagogik & ph.d. fra sundhedsvidenskab Karin Anna Petersen, cand. phil. i dansk Emmy Brandt Jørgensen (ansat ved sygeplejeskole), mag. art. i pædagogik & tidligere ph.d.-stud. ved sundhedsvidenskab Kate Hovgaard Jakobsen (pensioneret). Alle har skrevet og skriver om sygepleje. Kate Hovgaard Jakobsen har i sin magisterkonferens arbejdet med Rousseau og spædbarnet samt vejledning af mødre i spædbarnspleje. Tine Rask Eriksen har i perioden 1995-2000 været ansat som lektor på Danmarks Sygeplejerske Højskole ved Aarhus Universitet, fra januar 2000 lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet. Tine Rask Eriksens magisterkonferens Sygeplejekultur i erhverv og uddannelse fra 1986 er et af de tidlige Bourdieu inspirerede arbejder om sygepleje af sygeplejersker, dog inspireret af den første Bordieu-reception i uddannelsesforskning i Norden i 1970-erne, som kun byggede på Bourdieus reproduktionsteori. Tine Rask Eriksen har i sin licentiatafhandling undersøgt sygeplejeerhvervet i 1980-erne som et møde mellem den i de kvindelige livssammenhænge producerede omsorgskultur og den i de kvindelige omsorgsuddannelser herskende systemkultur vedrørende omsorg. Mødet defineres som et sammenstød, og Eriksens konklusion er bl.a., at der i sygeplejerskeuddannelsen er tale om en dekvalificering af elevernes livshistoriske forudsætninger for omsorg. Eller sagt på en anden måde, så tematiseres den omsorgskompetence ikke i uddannelsen, dvs. den indgår ikke i klasserummet som en del af kvalificeringen til det kvindelige omsorgsarbejde. Eriksen konkluderer videre, at i de relationer, som etableres i lønarbejdersammenhænge som sygeplejerske, er det kropslige som stedet for pleje delvis afmonteret og nu blevet stedet for en “naturvidenskabelig” behandling. Det hierarkiske i de omsorgsbaserede læreprocesser gør dog, at den primære habitus formentlig altid vil fungere som nogle “underjordiske” kropslige koder, som kan generere principper for omsorg, hvis de materielle rum tillader det. Med andre ord foregår en “omsorg” eller tagen sig af patienten som en illegitim praktik, og den livshistoriske omsorgshabitus er dermed et gratis produkt, som hospitalssystemet kan tære på (Eriksen, Tine Rask (1992): Omsorg i forandring. Munksgaards Forlag, København). Se i den forbindelse min artikel fra 1992 “Myten om de “fysiske”, “psykiske” og “sociale” sygeplejepraktikker”. Heri omtaler interviewede sygeplejersker disse skjulte eller illegitime plejepraktikker. I 1988 og 1989 udgiver Karin Anna Petersen to bøger på DISS, Sygeplejen - en videnskabelig disciplin og Den praktiske sans - sygeplejens skjulte principper, som bygger på en ny reception af hele Bourdieus forfatterskab, det vil sige Bour- 246
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE dieus habitus- og praktikteori. Karin Anna Petersen har i sin magisterkonferens fra 1992 om den praktiske erkendelse i sygepleje og sygeplejerskeuddannelsen beskæftiget sig med sygeplejerskeuddannelsen fra dens start og op til i dag, og hvor hun bl.a. viser, at uddannelsen til sygeplejerske igennem dette århundrede snarere ændres ud fra nogle rekrutteringsstrategier end ud fra et “fagligt” indhold eller vidensindhold, og som har haft den konsekvens, at rekrutteringsgrundlaget til sygeplejerskeuddannelsen markant ændredes fra slutningen af 1960-erne og op i 1970-erne. Nye grupper af kvinder kom her ind i faget (den sociale rekruttering steg), kvinder med studentereksamen som ikke søgte ind på universiteterne, og ikke som tidligere kvinder fra det gamle småbourgeoisi og de lavere mellemlag, og hele akademiseringstendensen i disse år grundes måske bl.a. i disse nye dispositioner hos sygeplejerskerne. Og sygeplejersker med disse nye dispositioner forlader så ikke som tendens deres positioner eller tilpasser sig, men forsøger at omdefinere positionerne. Noget andet Petersen viser i sin afhandling er, at erkendelsesgrundlaget i sygeplejefaget uagtet akademiseringsbestræbelserne er at fastholde praksis som udgangspunktet og så “tilføre” dette grundlag nogle teorier, der kan give en forståelse af praksis, kan gør praksis bedre, kan legitimere praksis, osv., og ikke bruger forskning og teoretiske studier til en problematisering af praksis. I sin ph.d.-afhandling forfølger Petersen denne problemstilling i forhold til kandidat- og ph.d.-studier i sygepleje. Kristian Larsen er ph.d. fra Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, nu ansat på Danmarks Pædagogiske Universitet, har været tilknyttet via et ph.d.stipendie til Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning, og har i sit kandidatspeciale fra 1993 empirisk undersøgt den praktiske erkendelse hos nogle sygeplejeelever, og arbejdede fortsat med denne problemstilling i sin ph.d.-afhandling, men her mere ud fra at forstå og forklare, hvordan man lærer de kundskaber eller kompetencer i uddannelsen, som sygeplejersken har eller som det tilstræbes. Kate Hovgaard Jakobsen og Karin Anna Petersen har været ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet under initiativet til opbygning af sygeplejevidenskab i Danmark. Karin Anna Petersen har været tilknyttet Bourdieuprogrammet ved Det Humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik som ekstern lektor mhp. ph.d.-vejledning og projektet - sammen med Staf Callewaert - som forløber for CVU i Viborg Amt om kortere vej mellem forskningsproduktion og forskningsformidling. Arbejder fortsat med denne ph.d.-gruppe og er siden april 2000 ansat som docent ved Uppsala Universitet, Pedagogiska Institutionen. Er docentkompetenterklæret. VI Det er bl. a. navne som cand. cur. & ph.d. Vibeke Lorentzen, cand. cur. & ph.d. Stinne Glasdam, cand. cur. Gerd Halskov, cand. cur. Anne-Marie Elgkjær Larsen, cand. cur. Ulrich Thostrup, cand. cur. & ph.d. Nelli Øvre Sørensen, cand. cur. Birgitte Pontoppidan, cand. cur. Anne Salter, cand. cur. Lisbeth Vinberg Rasmussen, cand. cur. & ph.d. Marianne Johnsen, cand. cur. Elisabeth Wederkinck Andersen, cand. cur. Inger Minnasdatter. Hertil kommer: Master i Public Health & ph.d. Inga Axelsen, ph.d.-stud. Kirsten Pryds Jensen, cand. phil. & ph.d. Kirsten Beedholm og cand. cur. & ph.d. Birte Hedegaard Larsen. Marianne Johnsen, Vibeke Lorentzen, Kirsten Beedholm, Stinne Glasdam, Birte Hedegaard Larsen og Inga Axelsen er ph.d.-ere fra Det Humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet. Elli Sørensen er ph.d. fra RUC, forskerskolen i livslang læring. Stinne Glasdam har i sit kandidatspeciale beskæftiget sig med opkomsten af forskning i sygepleje i det moderne samfund og drøfter, at moderne samfund kendetegnet ved at en sekularisering stiller ting til diskussion, og derved opstår muligheden for udvikling af videnskaber. Det moderne samfund har en tiltagende tendens til at konvertere videnskab forstået i basalvidenskabelig betydning og ligeledes kunst til teknologi med direkte anvendelse og nytte for øje. Konkret analyserer Stinne Glasdam bl.a. forskningsprojekter i den kliniske sygepleje og viser, at disse projekter legitimerer og tager afsæt i problemstillinger affødt af og i den medicinske klinik. Og at projekterne mest af alt fremstår som disciplineringsinstrumenter i forhold til sygeplejersken selv som forvalter af den medicinske klinik (professionaliseringsbestræbelser) (Glasdam, Stinne (1996): Opkomsten af forskning i det moderne samfund. Specialeafhandling, Den Sygeplejevidenskabelige Kandidatuddannelse, Danmarks Sygeplejerske Højskoles skriftserie nr. 49, Århus). VII Kari Martinsen er født i Norge i 1943. Er uddannet sygeplejerske i 1965, magister i filosofi i 1974, dr. phil. fra universitetet i Bergen i 1984. Kari Martinsen var ansat af Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd fra 1990-1995 til opbygning af sygeplejevidenskab i Danmark, tilknyttet Danmarks Sygeplejerske Højskole. Kari Martinsen er siden 1998 tilknyttet den norske diakonissestiftelse Lovisenberg i Oslo som professor og Den danske Diakonissestiftelse i København siden 1999. Er fra 2002 professor ved Bergen Universitet i sykepleievitenskap. Kari Martinsens emneområder har hovedsaglig været (og er) omsorgsfilosofi, etik, fænomenologi og 247
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?