genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE og ikke fx.: En sygeplejerske: en læge: teoretisk-del: i pleje/omsorgens klinik teoretisk-del: medicin klinisk del 330 klinisk-del Ifølge Sophus Engelsteds forord i lærebogen Veiledning i konsten at Pleie Syge fra 1876 331 er en sygeplejerske endvidere en kvinde med en god solid opdragelse med en stærkt udpræget pligtfølelse og sandhedskærlighed. Hun har anlæg for sygepleje og er ugift. Hendes erhverv er et kald for hende. Hun er en dannet kvinde fra de dannede klasser med stor kærlighed til sit kald, og som roligt og forstandigt kan iagttage de syge og beskrive deres tilstand for lægen uden at glemme noget og uden at overdrive. Dernæst har hun så megen selvbeherskelse, at hun ikke lader sig bringe fra koncepterne ved pludselig optrædende voldsomme symptomer eller ved urimelige fordringer fra enkelte syge eller deres omgivelser, eller ved tilsyneladende eller virkelig livsfare. Sygeplejersken fatter tillige den virkelige betydning af de givne ordrer, og ikke blot deres ordlyd, og kan derfor påtage sig, hvad der pålægges hende. Hun kan tage initiativet, når det bliver uundgåeligt på grund af nye symptomer som pludselige ildebefindende hos den syge, osv. Endvidere besidder sygeplejersken tilstrækkelig fysisk styrke og udholdenhed samt åndelig udholdenhed, og endelig har hun tålmodighed samt evnen til at gå i detaljer og vurdere betydningen heraf. Endelig sørger sygeplejersken minutiøst for renlighed i enhver henseende, véd at dette er nødvendigt for den syge samt en livsbetingelse for hospitalet. Sygeplejersken drager på en fornuftig og tænksom måde omsorg for, at alle ydre betingelser såsom temperatur, lys, luftfornyelse, osv. er så gunstige som de bør være for den syge. Sygeplejerskens omsorg for de ydre betingelser er ikke mindre om natten end om dagen. Sluttelig skal sygeplejersken besidde den tekniske færdighed, som er nødvendig for at kunne yde de syge forskellig bistand. For at kunne varetage de ovenfor nævnte funktioner, som Engelsted benævner udøvelse af kunsten at pleje syge, må sygeplejersken have en oplæring. Denne oplæring skal bestå i en planmæssig ledet praktisk undervisning på hospitalet. Uddannelsen eller oplæringen må ikke være tilfældig, skal altså foregå efter en plan, ej heller bygge på teorier, sygeplejersken selv har konstrueret efter sine erfaringer. Det vil sige, at sygepleje kan læres systematisk efter en plan (lægens plan) og udøves ikke på baggrund af erfaring (sygeplejerskens erfaring). Sygeplejersken skal altså være lægens assistent 332 , og uddannelsen til sygeplejerske skal: 330 Denne tankegang findes derimod i dag bl.a. i Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS). Af analyser heraf kan der henvises til afhandlinger af fx. Halskov, Gerd Anne (1997): Videnskabelig forskning og kundskabsudvikling - eller ideologisk monopolisering af praktisk og teoretisk sygepleje?, Specialeafhandling, Danmarks Sygeplejerskehøjskoles skriftserie, Århus; Larsen, Anne-Marie Elgkjær (1996): Om nogle skjulte strukturer i den sygeplejefaglige kvalitetssikring. Specialeafhandling, Danmarks Sygeplejerskehøjskoles skriftserie, Århus. Men det var altså ikke dét sygepleje var tænkt som oprindeligt. 331 Engelsted, Sophus (1876): “Fortale til bogen Veiledning i konsten at Pleie Syge”. I: Tidsskrift for sygepleje, nr. 21, 1914, Dansk Sygeplejeråd, København. 332 Karin Anna Petersen bruger udtrykkene: “De første uddannede sygeplejersker får deres opgaver defineret som assisterende i udøvelsen af den kliniske medicin”...”man forstår opgaven som lægens underordnede”...”man (fodnoten fortsættes på næste side...) 168
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE (...)”uddanne Personer, som kunne forstaa med Sikkerhed at ordne og lede Sygeplejen under svære Forhold, hvor mange Syge bliver samlede paa flere Steder” (min understregning) 333 . Det vil sige, at sygepleje udøvet som lægens assistent tillige består i at lede andet personale snarere end at udføre pleje. Men det er samtidig ikke en ligeværdig funktion til lægen, idet sygeplejersken også er lægens hjælper, hans assistent. Og lægens uddannelse indeholder mere end sygeplejerskens uddannelse, nemlig den teoretiske del erhvervet på universitetet. Det vil sige, at lægernes idé er: en sygeplejerske: assistere lægen i hans erhverv og i underordnet position forestå den praktiske del af medicinen gennem praktisk uddannelse 169 en læge: lede den teoretiske del af medicinen gennem praktisk og teoretisk uddannelse Det vil sige, at sygepleje skal være medicin i anden hånd, og indebære en kommandofunktion. Det vil sige, at lægernes idé med sygepleje har altså fra starten været, at den skulle være klinisk, forstået som ikke-på-skolen, men på hospitalet, forstået som en praktisk oplæring og ikke-teori. Ikke at man siger: “ikke-teori”. Spørgsmålet eksisterer ikke i disse tekster. Men sygeplejerskerne skal have en uddannelse, en oplæring og en information, men ikke for meget. Og det er vigtigt at indse, at det naturligvis skal være dannede kvinder for, at de kan tage imod undervisningen. Sygepleje er ud fra disse tekster forfattet af læger om kvinders arbejde i medicinen, altså det assisterende til lægen, altså en underordning, men også samtidig en forskellig funktion fra lægen, nemlig i underordning at lede det praktiske arbejde på hospitalerne. Så at sige forestå, at hospitalets infrastruktur fungerer. Det vil sige, at det fungerer, at patienterne, inventaret, rummene og instrumenterne holdes rene. At patienterne får deres kost, får hvile, osv. Og det må betyde, at sygeplejerskens uddannelse nødvendigvis må indeholde: 1) en orientering, en information om lægens arbejde, som hun skal assistere lægen i, så hun kan forstå, hvad lægen siger, hans ordrer. Og her har lægen så måske et problem, noget han må tage stilling til, fordi hvad og hvor meget skal sygeplejersken orienteres for at forstå ordrerne om det, lægen beskæftiger sig med? Hun skal jo ikke være læge. Hun skal ikke lære lægens teori og lære at gøre lægens praktik. Det er reserveret til de medicinske kandidater. 2) Og samtidig må det også betyde, at hun skal lære at forestå den praktiske del af medicinen i et underordningsforhold, infrastrukturen på hospitalet. Hendes uddannelse skal indeholde disse elementer. I skrifterne her fra 1870-1880-erne taler lægerne overhovedet ikke om teoretisk læring inden for nogen af de nævnte områder. Det er en teori-løs praktikeruddannelse. Hvor er teorien? Teorien er lægernes teori. Der skal findes to positioner i feltet nu for at tage sig af syge. Først forstår opgaven som en medicinsk opgave af klinisk type, men som underordnet” og “lægens kliniske assistent” i sin magisterkonferens (Petersen, Karin Anna (1992): Den praktiske erkendelse. Forholdet mellem teori og praksis i sygeplejen og sygeplejerskeuddannelsen. Konferensspeciale fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, pp. 15, 33). 333 Engelsted, Sophus (1876): “Fortale til bogen Veiledning i konsten at Pleie Syge”. I: Tidsskrift for sygepleje, nr. 21, 1914, p. 384, Dansk Sygeplejeråd, København.
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?